Aarhus bliver en demensvenlig by

Som én af de første seks byer i Danmark, bliver Aarhus en demens-venlig by. Samarbejde mellem foreninger og kommune skal sikre initiativer og hjælpe borgere til større hjælp.

 

Har du problemer med betalingen? Eller svært ved at finde vej? Flere og flere lider af en demens-sygdom og glemmer sig selv eller omverdenen.

 

Aarhus og fem andre kommuner vil gøre byerne demensvenlige. “Vi skal hjælpe borgerne til større forståelse om sygdommen. Både i forhold til, hvordan vi selv kan være med til at forebygge at få sygdommen. Men også, at vi hver især kan hjælpe et medmenneske i byrummet, hvis man har problemer med at betale i en forretning eller ikke kan finde vej. Aarhus by gør i forvejen en stor indsats, men vi skal blive endnu mere fokuseret i arbejdet og udvikle flere løsninger og støttemuligheder,” siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg.

 

Ældre Sagen, FOA, Alzheimerforeningen og Dansk Sygeplejeråd i Aarhus mødes onsdag med Aarhus Kommune og starter en lokal udgave af Demensalliancen. Det sker lige efter, at Sundhed og Omsorg netop har indgået en partnerskabsaftale med Alzheimerforeningen. “Det er til stor gavn for borgere med demens og deres pårørende, at vi samarbejder om tilbuddene. Vi skal prøve at opsøge flere ensomme, som bor alene og hjælpe dem. Vi skal gøre en konkret indsats for også kørsel for demente, for det er et stort problem for demensramte, da de ikke selv kan komme rundt, og vi vil også gerne have flere tilbud til pårørende og til unge,” siger Conny Flensborg, Alzheimerforeningen, Aarhus.

 

Den lokale demensalliance vil skabe fokus på flere ting: at forebygge fra barnsben, tidligt opspore og udrede sygdommen, forbedre erfaringsudveksling og samarbejde, forbedre uddannelse af plejepersonalet, få demensvenlig tankegang i byggeriet, i trafikken og i indretning af byrummet, og så vil Aarhus have medborgerskabet tænkt ind på demensområdet i endnu højere grad.

 

“Alle skal involveres, hvis vi skal yde en større indsats. Vi vil gerne hjælpe borgerne til at forstå, hvordan sygdommen forløber, og hvordan man kan hjælpe et menneske med demens,” siger Jette Skive. “Målsætningen er, at Aarhus bliver en by, hvor borgerne som en selvfølge hjælper deres medmennesker, når der er behov for det. Også medmennesker med demens,” siger Jette Skive.

 

Aarhus er også vært, når Demensalliancen 4. februar skal overrække dets input til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, som er på vej med en national handlingsplan for demens.

 

Demensalliancen

Ældre Sagen, FOA, PenSam, Alzheimerforeningen og Dansk Sygeplejeråd dannede i 2014 Demensalliancen med en fælles vision: At Danmark bliver et foregangsland, når det handler om at skabe det bedst mulige liv for dem, der rammes, og for deres familier og pårørende. Demensalliancen etablerede samtidig Demensrummet; et udviklingsrum for seks kommuner, der sammen ville skabe Danmarks første demensvenlige kommuner. Aarhus er en af disse kommuner.

 

For at sikre en lokal forankring af Demensalliancens visioner og erfaringerne fra Demensrummet tog Sundhed og Omsorg i oktober 2015 initiativ til at nedsætte vidensgruppen: Demensalliancen Aarhus. Formålet med Demensalliancen Aarhus er, at sætte dagsordenen for Aarhus som demensvenlig by, med særligt fokus på understøttelse af medborgerskabet.

 

Du kan læse mere på:

http://demensalliancen.dk/

http://demensalliancen.dk/demensrummet/

 

Tekst: Thomas Chemnitz

5 thoughts on “Aarhus bliver en demensvenlig by

  • 21. april 2016 at 21:02
    Permalink

    Jeg har observeret, at min 98årige demente mor reagerer meget negativt på mig, men positivt på min søn og til dels positivt på min lillesøster. Jeg har aldrig været min mors yndlingsbarn, for at udtrykke det mildt, så kan der ligefrem være en form for kemisk frastødning, når intellektet er forsvundet? Selv om hun ikke genkender mig, vil hun ikke have med mig at gøre, og skælder ud på mig.
    Min 5 år yngre far (altså 93) har måttet flytte til et andet plejehjem, fordi hun bed og slog ham, og til sidst ville slå ham ihjel. Far og jeg ligner hinanden meget, dvs. egentlig har jeg altid fået skyld for at ligne min farmor, som min mor absolut ikke kunne sammen med. Mor har nok gjort gode miner til slet spil, så længe hun endnu havde sine åndsevner, men nu er alle hæmninger er væk, og det er pinefuldt at opleve, for jeg har jo ikke bedt om at blive den, jeg er, og jeg har det meste af mit liv forsøgt at gøre hende tilpas og få en form for accept.
    Er det ynkeligt og fejgt af mig, at jeg nu holder mig væk fra hende, og koncentrerer mig om min far?

    • 26. april 2016 at 14:06
      Permalink

      Kære Victoria,
      Vi har fået hjælp fra Anders Kristian Krogager Andersen, som er demensfaglig konsulent ved Demens- og Hjernecentrum Aarhus. Han skriver som følger:

      “Tak for din åbenhjertige beskrivelse og spørgsmål. Det er en voldsom oplevelse, når personer der står os nært bliver trukket fra os som følge af demens. Og der kan sjældent findes trøstende ord. Men, det er meget vigtigt at fastholde, at demens ødelægger hjernen, og dermed også den person man var. Det er med andre ord ikke den samme personlighed, man står overfor. Samtidig kan ødelæggelsen af hjernen betyde, at oplevelser af forskellig negativ art, som man gennem livet har bearbejdet og måske undertrykt, kan komme op til overfladen igen.
      På den baggrund vil svaret på dit spørgsmål være nej: det er hverken fejt eller ynkeligt, at du trækker dig fra samværet med din mor. Din mor er ikke den, hun var og det hun reagerer på, er ikke dig som person, men en oplevelse eller et minde, som du muligvis vækker i hende. Som du antyder, ligner du din farmor og det måske i en grad, der vækker de negative følelser hos din mor.
      Svaret her er langt fra uddybende, men det kan anbefales at opsøge DemensHjørnet i Kanikkegade 18 i midten af Aarhus. Her sidder hver dag fagpersonale klar til enhver henvendelse. Der er åbent fra 10 til 16.”

      Jeg håber, du kan bruge svaret og opfordringen til at kontakte DemensHjørnet.
      De bedste hilsener,
      Pernille Bonne, redaktør

  • 25. april 2016 at 9:36
    Permalink

    Når jeg læser ovennævnte undrer jeg mig såre over, at et tilbud til lettere demente, som endnu ikke er klar til dagcenter, nu lukkes. Tilbuddet foregår hver torsdag i Fælleshuset på Demenscentrum Aarhus, Graham Bells Vej 2, Aarhus N. Det er det eneste af sin art i byen og til uendelig stor glæde for både deltagere og pårørende som får en aflastningsdag.
    Deltagerne betaler selv for mad og benzin til bussen, der ofte kører skønne ture i og omkring Aarhus med deltagerne.
    Jeg tænker, at det ikke er omkostningstungt og næppe kan vælte kommunens budget, så hvorfor lukke noget så velfungerende og godt?
    Jeg opfordrer til at omgøre lukningsbeslutningen til gavn og glæde for deltagere og pårørende.

    • 26. april 2016 at 15:23
      Permalink

      Kære Lisbeth,
      Tak for din kommentar og opfordring. Jeg kender ikke baggrunden for lukningen, men har sendt din kommentar videre til DemensCentrum Aarhus og vender tilbage med et uddybende svar snarest.
      De bedste hilsener,
      Pernille Bonne, redaktør

    • 13. maj 2016 at 10:46
      Permalink

      Kære Lisbeth,
      Tilbuddet i Fælleshuset ved Graham Bells Vej fortsætter, for de borgere der allerede er tilknyttet, indtil videre året ud. Samtidig er DemensCentrum i gang med at sammentænke tilbuddet i Fælleshuset og et nyt tilbud, der står for at starte op i DemensHjørnet medio maj, som er målrettet borgere, der pga. progression i sygdom ikke profiterer af det træningskoncept, de har til mennesker med demens i tidlig fase. Håber du kan bruge svaret – du er velkommen til at henvende dig hos DemensHjørnet for yderligere information.
      De bedste hilsener,
      Pernille

Comments are closed.