Seniorer med anden etnisk baggrund end dansk vægter familie højest

Flere og flere ældre i Danmark har en anden etnisk baggrund end dansk. Men de ældre med tyrkisk, iransk eller anden kulturel baggrund kommer sjældent på de danske ældrecentre eller i ældreforeninger. Nogle formår at skabe sig et netværk ud over den nærmeste familie. De mødes typisk med naboer og andre fra samme kultur i hjemmet, i moskéer, i etniske foreninger eller på cafeer i indkøbscentre. Andre lever mere isoleret. En af de største forhindringer for at blive en del af det danske ældrefællesskab er manglende evne til at tale dansk. Undersøgelser viser, at mange ældre med anden kulturbaggrund enten aldrig har lært at begå sig på dansk eller har oplevet danskkundskaberne smuldre med alderen. ”Den sproglige barriere betyder, at ældre med anden etnisk baggrund risikerer at blive dobbelt-ensomme. Ud over at de ligesom etniske danskere mister kontakten til kollegerne, når de forlader arbejdsmarkedet, så mister de også deres sproglige kunnen. Og den er meget vigtig for at kunne navigere i det danske samfund,” siger Lis Vidkjær Hjorth, der som konsulent i Ældre Sagen i en årrække har arbejdet med at skabe relationer mellem ældre med dansk og udenlandsk baggrund.

 

Savn kan forårsage ensomhed

En stor del af de ældre kom til Danmark i 1960’erne og 1970’erne som gæstearbejdere. Andre er kommet hertil som familiesammenførte forældre eller som flygtninge fra lande som Bosnien, Jugoslavien, Iran og Irak. Ældregruppen er meget mangfoldig med vidt forskellige sproglige, religiøse og kulturelle baggrunde. Men der er også en del fællesstræk, fortæller kultursociolog, ph.d. Christine E. Swane, der er direktør i Ensomme Gamles Værn. ”Mange kom hertil med et håb om engang at kunne vende tilbage til deres hjemland. De er også fælles om at have efterladt venner og familie. Måske egne bedsteforældre, forældre og søskende eller endog børn. Vi ved, at ensomhed kan forårsages af savn, og disse ældre lever med et dybt og smerteligt savn samtidig med, at de savner trygheden ved at leve i et samfund, hvor man forstår sprog, traditioner og hver en vits,” siger hun.

 

Bor tæt på familien

Undersøgelser viser, at mange ældre med anden etnisk baggrund har tæt kontakt til børn og børnebørn og får hjælp af dem til at klare hverdagen. Nogle bor sammen med familien, andre bor alene. ”Jeg har ikke mødt mange ældre, der bor sammen med familien, men det er mit indtryk, at både de ældre og de unge meget gerne vil bo tæt på hinanden. De ældre har en anden rolle i familien, end man ser i danske hjem. Der er nok en større respekt for dem, og de passer børn og sørger for at overlevere traditioner inden for kultur og madlavning,” siger Lis Vidkjær Hjorth. Det er dog ikke længere en selvfølge, at kun familien hjælper i det daglige. Undersøgelser viser, at jo længere tid, man har boet i Danmark, jo mere tilpasser familierne sig de danske forhold og tager imod kommunale plejetilbud.

 

Mangler invitationer

Hos både Ældre Sagen og Ensomme Gamles Værn er erfaringen, at ældre med anden etnisk baggrund ikke af sig selv møder op i danske ældrecentre eller foreninger. Sproglig usikkerhed og frygten for at blive afvist holder dem tilbage. ”Jeg oplever, at mange danskere bliver overraskede over, at ældre med anden etnisk baggrund er meget ensomme. Folk tænker: De er jo sammen med deres familie. Men mange lever meget isoleret og mangler noget meningsfuldt at tage sig til. De mangler i den grad invitationer. Og hvis man først åbner sig og er nysgerrige, er der meget at lære af hinanden, lige fra andre måder at lave håndværk og mad på til nye former for sang og dans,” siger Christine E. Swane.

 


Ældre fra 50-års alderen

Det er et generelt træk, at mennesker med anden etnisk baggrund opfatter sig som ældre i en yngre alder end de fleste etaniske danskere. Det er ikke usædvanligt at betragte sig selv som ældre allerede fra 50-års alderen. Dette kan skyldes, at der i deres oprindelseskultur ofte er status forbundet med det at være ældre. Men det kan også være en konsekvens af belastende livsforhold så- som hårdt fysisk arbejde, måske traumatiske oplevelser samt store tab og afsavn, hvilket betyder, at de også rent fysisk ældes hurtigere end danske ældre. 

Fakta om ældre med anden etnisk baggrund end dansk

  • I 2013 var der i Danmark 28.250 ældre med ikke-vestlig baggrund i alderen 60 år og derover, 36.000 borgere fra vestlige lande og 1.287.000 borgere med dansk oprindelse.
  • Det skønnes, at der i 2030 vil være cirka 82.000 ældre med ikke-vestlig baggrund på 60 år og derover i Danmark.
  • I Aarhus Kommune var der i 2013 cirka 2.000 ældre med ikke-vestlig baggrund på 60 år og derover. Cirka halvdelen af dem kommer fra Tyrkiet, Irak, Iran og Vietnam.


 

Tekst: Inge Hald