Afdragsfrie lån kan være en mulighed for pensionister med hus

Skal man have bevilget nye lån, er det dog vigtigt, at man har nedbragt sin samlede gæld. Så vil bankrådgiveren se mere velvilligt på mulighederne.

Boligsituationen er for mange en afgørende faktor for, hvordan livet som folkepensionist kommer til at spænde af. Nogle begynder at overveje, om huset er for stort og for arbejdskrævende at holde, andre ønsker måske ikke at være afhængige af en bil, der hvor de bor.

Det kan også være tanker om økonomi, som melder sig, når man omkring pensionsalderen overvejer, hvordan man skal indrette sig. For en del mennesker vil den månedlige indtægt halveres, når de stopper med at arbejde – også selv om der er sparet op ved siden af folkepensionen.

 

Interesse for afdragsfrie lån

“Vi kan mærke, at en del kunder er interesseret i afdragsfrihed, når de kommer til pensionsalderen. De fleste tænker, at der ikke nødvendigvis skal ligge en stor arv til børnene. Så det er populært at optage et afdragsfrit lån over lang tid,” fortæller Tina Pausgaard.

Hun er kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland. I tredive år har hun haft indblik i kundernes privatøkonomi, og hun er en af dem, der sidder og vurderer, om der kan bevilges et lån. Det vil der ofte kunne, hvis ejendommen ligger i et område, hvor hus- og ejerlejlighedspriserne er opadgående. Og hvis huset ikke er alt for belånt i forvejen.

 

Få gælden bragt ned inden pensionen

Normalt er det muligt at låne op til 80 procent af en boligs værdi. Men som pensionist kan man kun låne op til 60 procent.

“Desuden kigger vi på gældsfaktoren. Det er gældens samlede størrelse set i forhold til personens indtægt,” forklarer Tina Pausgaard. Tjener et par for eksempel 700.000 kroner årligt før skat og har en samlet gæld på 2 millioner kroner, vil gældsfaktoren være 2.000.000: 700.000 = 2,85. En gældsfaktor under tre anses for at være normal og sund.

Som udgangspunkt råder Tina Pausgaard sine kunder til at få nedbragt deres gæld i huset.

“Nogle kunder har alt for stor belåning, så de vil ikke kunne låne mere. Men hvis en pensionist i Aarhus bor i et hus, som er betalt, er mulighederne for at få et lån meget gode.”

 

ALDI eller Salling Super

Tina Pausgaard slår fast, at pengeinstituttet ikke bare kan kigge i en tabel og sige ja eller nej. Det er vigtigt at

se på det samlede billede af kundens økonomi, når hun og hendes kolleger skal fastlægge størrelsen på et lån.

“Det handler også grundlæggende om folks forbrugsmønster – deres evne og vilje til at betale. Jeg plejer at sige, at nogle handler i ALDI, andre i Salling Super. Det kigger vi selvfølgelig på, for ved at åbne kundernes øjne for deres forbrugsmønster kan vi hjælpe dem til at få det seniorliv, de ønsker.”

Den erfarne bankrådgiver kan stadig overraskes over, hvor mange mennesker, som ikke får åbnet øjnene og kigget fremad på pensionen, så de ved, hvad de rent faktisk står med den dag, de stopper med at arbejde.

“Det kan være manglende interesse, men også frygt. Jeg oplever mange gange, at folk har ’parkeret’ det og slået emnet pension hen med, at de jo betaler ind hver måned, så det går nok. Men det er ikke sikkert, at det gør det, hvis man ikke får rettet nogle ting til i tide.”

Derfor prøver Tina Pausgaard altid at tale pension med kunder i alle aldre og ikke kun dem, hvor den venter lige om hjørnet.

“Det er et emne, som er vigtigt for alle aldersgrupper, også selv om mange bliver lidt trætte i blikket, når det kommer op.

 

 

Kunderådgiverens råd  til pensionister og kommende pensionister:

 

1. For mange er det en god idé at bruge de frie midler først –
altså opsparing, værdipapirer osv. Generelt får man mere ud af pensionsmidlerne, jo længere de får lov at blive stående.  Og har man under 87.700 kontante kroner i banken, kan man få bevilget ældrechecken på 17.500 kroner årligt.
2. Bring gælden i dit hus væsentligt ned under 60 procent.
Så kommer du i en gunstig position i forhold til at låne penge i huset. Og du kan selv være med til at beslutte, om du vil blive boende – i stedet for at andre skal beslutte det.
3. Til den yngre kunde siger jeg:
 Sørg for at lave noget pensionsopsparing ved siden af den arbejdsgiverbetalte ordning. Du ved ikke, om der er noget, der hedder folkepension, når du skal pensioneres engang.
4. Sæt penge ind -
på en aldersopsparing. Det er en engangsudbetaling, som man ikke skal betale skat af. Man må kun sætte 5200 kroner ind på et år, men de sidste fem år inden folkepensionsalderen, må man sætte 48.000 kroner ind om året..

 

TEKST Dorte Søholm

FOTO Niels Åge Skovbo

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *