Inger Søbirk fik hjælp af forebyggelseskonsulenten til at finde nyt indhold i livet efter sin mands død.

 

2014 var et hårdt år for Inger Søbirk. Hendes mand, som hun havde kendt i 50 år, fik en alvorlig kræftsygdom og døde efter få måneder. Inger og hendes mand havde været fælles om det meste. Nu skulle hun finde ud af at levet et nyt og eget liv. I dag er lyset kommet tilbage i Inger Søbirks øjne, og der er smil på læben. ”Jeg var langt nede, da han døde. Det kom overraskende og alt for tidligt. Vi var jo ikke gamle – min mand blev 69 år, og jeg var 66, da han døde. Vi havde set frem til at have mange gode år sammen, blandt andet i vores sommerhus,” fortæller Inger Søbirk. Sådan kom det ikke til at gå. Det hjalp for Inger Søbirk at tale med præsten, og efter opfordring fra sine døtre opsøgte hun også en psykolog, og så var det også et vendepunkt, at hun fik besøg af Lina Engen, der er forebyggelseskonsulent i Aarhus Kommune.

 

Nye muligheder

Sammen med sine kolleger tilbyder Lina Engen at besøge alle borgere i kommunen over 65 år, der har mistet en ægtefælle, således også Inger Søbirk. ”Lina besøgte mig en måneds tid efter min mands død. Jeg var stadig langt nede og havde svært ved at finde ud af, hvordan jeg skulle komme videre. Lina fortalte blandt andet om de mange muligheder, der er på Lokalcenter Abildgården, og det besluttede jeg, at jeg måtte se nærmere på,” fortæller Inger Søbirk. Besøget på Abildgården åbnede helt nye muligheder for hende, sådan at hun i dag er medlem af brugerrådet på lokalcentret, er tovholder for en kvindegruppe på stedet og i det hele taget har sin gang på Abildgården alle hverdage.

 

En palet af tilbud

”Den sorg de efterladte føler, og den måde de håndterer den på, kan være meget forskellig,” fortæller Lina Engen. ”Nogle er i chok, mens døden for andre nærmest kan være en lettelse. Nogle har brug for hjælp til det praktiske eller til sorgbearbejdelsen, mens andre ikke føler behov for at møde nye mennesker.” ”Når jeg besøger en efterladt, kigger jeg på, hvordan vedkommende trives, hvordan virker hjemmet, og er der nogle pårørende man kan støtte sig op af? Og så har jeg en stor palet af muligheder med. Det kan være på lokalcentret som i Ingers tilfælde, eller i foreninger, det kan være sorggrupper eller besøgsvenner. Nogle af dem, jeg besøger, kan have det så dårligt, at de ikke ser en grund til at leve længere, og så spørger jeg, om jeg må kontakte deres læge eller pårørende for at sikre, at der ikke sker noget, men det er heldigvis sjældent, understreger Lina Engen, og fortsætter: ”Der er rigtig mange, der har det ligesom Inger. De har været meget tæt knyttet til deres ægtefælle og har også udadtil nærmest været en enhed. For den, der bliver efterladt, kan det være svært at skabe sig et nyt netværk, og mange gange skal de have én under armen til at hjælpe sig på vej,” fortæller Lina Engen.

 

”Den skal du stå for”

Inger Søbirk fik nogle gode råd og et lille skub og besøgte Abildgården. Hun opdagede blandt andet, at der var en mandegruppe på stedet og foreslog Lina Engen, at der også kom en kvindegruppe. ”Det er da en rigtig god idé – den synes jeg du skal stå for,” var det svar hun fik, og så gik Inger Søbirk i gang og fik oprettet en kvindegruppe, der i dag har 26 medlemmer, der mødes hver 14. dag. Mange har den opfattelse, at det er lettere at oprette kvindegrupper end mandegrupper – kvinder skal bare mødes, og så går snakken af sig selv. Den opfattelse deler Inger Søbirk ikke: ”Der skal ske noget, når vi mødes, og derfor lægger vi også et program for et halvt år ad gangen. I denne sæson skal vi blandt andet i Plantorama, besøge Ivars Herreværelse, en tur til Alrø, hvor vi skal spise tarteletter, og i Botanisk Haves væksthuse,” fortæller Inger Søbirk med glæde om sin kvindegruppe. En gruppe, som Lina Engen også er rigtig glad for. ”Hvis jeg som forebyggelseskonsulent møder kvinder, der kan have brug for et fælleskab med andre kvinder, er det dejligt, at jeg har Ingers gruppe at henvise til,” siger Lina Engen og tilføjer med et smil til Inger Søbirk: ”I er nogle livlige damer, der er gode til at favne de nye, der kommer; I har nogle dejlige, store hjerter.”

 

Nyder weekenden

Ud over kvindegruppen har Inger Søbirk også mange andre jern i ilden. Hun er med i lokalcentrets brugerråd, står for petanque, går til motion og spiser på lokalcentret hver dag. ”I de første år efter min mand døde, var det særlig hårdt i weekenden, men nu nyder jeg weekenden – det er rart at kunne slappe af efter at have været i sving hele ugen. Mine børn og andre, der kender mig, siger da også, at jeg er blevet meget mere udadvendt. Så selv om det stadig er svært, og jeg somme tider har en øv-dag, så er langt de fleste dage positive med mange gode oplevelser,” understreger Inger Søbirk

 

Tekst og foto: Allan Witte