2015: Demensår i Aarhus

En demensvenlig by, hvor børn helt ned i førskolealderen kender til demens og ved, hvordan de kan forebygge det. En by, hvor demens er helt naturligt, og hvor personalet i butikker og restauranter, buschauffører, taxachauffører og helt almindelige borgere kan genkende og hjælpe en dement, der prøver at betale sine varer med Gajoler, eller som er gået ud og ikke kan finde hjem igen.
“I nogle lande bliver demente fortsat betragtet som galninge. De bliver gemt væk, låst inde og er i nogle tilfælde overladt til sig selv hele dage imens familien er på arbejde,” fortæller demenschef i Aarhus Kommune Lissie la Cour.

 

Dén virkelighed er langt fra den, vi oplever i Danmark, hvor der længe har været fokus på demens, behandling, støtte og nu også forebyggelse. Aarhus er, med blandt andet DemensCentrum Aarhus og Demensklinikken på Aarhus Universitetshospital, langt fremme på demensområdet. Men står det til sundhedsrådmand i kommunen Jette Skive skal vi endnu længere. Hun har udråbt 2015 til demensår, og med en række ambitiøse målsætninger, går kommunen nu i gang med nye indsatser og initiativer.
”Antallet af mennesker med demens vokser støt hvert år, og vi kan simpelthen ikke gøre nok for at både forebygge og støtte dem, der får det og ikke mindst deres familier, venner og netværk. Derfor sætter vi alle sejl ind,” siger Jette Skive.

 

Demensvenlig by

Demens er gennem flere år blevet tænkt ind i alle leder og kanter af ældreområdet, lige fra indretningen af pleje- og ældreboliger, i visitationen af hjælp til borgere, i indsatser til større tryghed blandt andet ved hjælp af gps’er, i uddannelse af plejepersonale og meget, meget mere. ”Men vi vil meget mere endnu. Mennesker med demens skal kunne færdes på lige fod med andre borgere – gå til frisøren, på restaurant, ud at handle og så videre, uden at risikere at ende i ydmygende situationer, fordi de for eksempel har glemt, hvordan man betaler for varerne, eller hvordan de finder hjem igen fra en gåtur. Mange mennesker ved ikke, hvordan de skal reagere, når de støder på et menneske med demens, men det kan de lære. Derfor har vi en målsætning om, at Aarhus bliver Danmarks demensvenlige by,” siger Jette Skive og peger på udlandet, hvor blandt andet den belgiske by Brügge med lignende initiativer er erklæret demensvenlig.

 

Gode vaner fra barns ben

Noget af det helt nye på demensområdet er tidlig indsats. Meget tidlig indsats. ”Vi er i gang med at udvikle undervisningsmateriale i børnehøjde, som skal kunne bruges i børnehaver og skoler. Man kan sagtens tale med børn om, hvorfor farmor lægger nøglerne i køleskabet,” siger Lissie la Cour og understreger, at fokus i materialet mindst lige så meget vil være på sund livsstil og gode vaner, som på selve sygdommen. ”Vi vil gerne være med til at give børnene nogle gode vaner, der holder resten af livet,” forklarer hun.

 

  • Litteratur, der vækker minder
Fortællinger kan hjælpe demente, begyndende dementer og dem, der gerne vil undgå demensen med at holde fast i minderne

Eksempler på skønlitteratur:

  • TV-serien “Sommer”
  • TV-serien “Krøniken”
  • “Danmarks Historie” Paul Hammerichs dvd-serie fortæller 100 års Danmarkshistorie i levende billeder
  • “Danskernes egen historie” Dokumentarserie på bøger og dvd’er om danskerne og hverdagslivet i Danmark fra år 1900 og frem
  • “Tilbage til 60’erne” (og 70’erne og 80’erne)
  • Bøger af Ove Dahl
  • Eksempler på faglitteratur om metoder til at samle livshistorier ind
  • Livshistorien – en erindringshåndbog
  • Bente Scwartz
  • Reminiscens og livshistorie – lad livets fortællinger blomstre
  • Jonas Havelund og Anders Møller Jensen
  • Det levende liv. En håndbog om minders betydning i arbejdet med ældre
  • Britta Løvendahl
  • Livets fortællinger – en bog om livshistorier og identitet
  • Marienna Horsdahl


Tekst: Pernille Bonne