Ændringer i personlighed og adfærd, svækket hukommelse, koncentration og orientering er alle symptomer på demenssygdomme, som påvirker hjernen og dens funktioner. Når disse symptomer gør sig gældende – særligt i det offentlige rum – medfører det ofte at mennesker med demens bliver misforstået. Denne problematik vil det frivillige Demensinstruktørkorps komme til livs, ved at oplyse og udbrede viden om demens i Aarhus.    

Tekst: Ala Jamal Zareini Foto: privat.

Aarhus skal være en Demensvenlig by

Demensinstruktørkorpset består af de tre frivillige demensinstruktører – Birgitte Lund Petersen, Bo Nordby og Conny Flensborg – som er dedikeret til at oplyse om demens og gøre byrummet i Aarhus demensvenligt. Det gør de ved at tage ud til foreninger, institutioner og virksomheder, for at holde oplæg om demens. Oplæggene tager udgangspunkt i demensinstruktørernes personlige erfaringer og faglig godkendt formidling om demens, for at afmystificere og udbrede viden om sygdommen.

”Det er ikke bare dem der har demenssygdommen og de pårørende som skal vide noget. Det er vigtigt at bevidstgøre selve befolkningen, så de personer som er i de første faser af deres demenssygdom, kan færdes trygt ude i byrummet,” siger Bo om deres opgave som demensinstruktører. Og den opgave er relevant; Nationalt Videnscenter for Demens anslår at der er 87.000 danskere som lever med demens. Det tal forventes at stige til 134.000 i 2035.

I 2016 indgik Aarhus Kommune et samarbejde med Demensalliancen, som består af Ældre Sagen, FOA, PenSam, Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen. Demensalliancens vision er at gøre Danmark til et demensvenligt land. Denne vision er det frivillige Demensinstruktørkorps med til at indfri, som et initiativ under Sundhed og Omsorg, som understøtter Aarhus Kommunes ambition om at være en Demensvenlig By.

Demensinstruktørkorpset er afklaret med deres rolle i formidlingen om demens.

”Hvis man har en meget syg slægtning med demenssygdom, så er vi ikke svaret på det, men vi er svaret til de folk, som godt vil have et nødtørftigt kendskab, så man kan møde folk ude i dagligdagen,” understreger Bo. ”Vi har det jo sådan, at jo flere ringe der kan dele og bredde sig, des mere opmærksomme bliver folk, når de fx er i en forretning eller er på museum, hvis de ser nogen med en lidt speciel adfærd,” tilføjer Birgitte.

Det er især vigtigt at formidle om demens bredt i befolkningen, for som Conny påpeger, er det ikke alle som har pårørende eller bor i plejebolig: ”Alle de der har en demenssygdom, ville jeg så gerne kunne nå, og det tror jeg man kan ved at gå ud og fortælle om det. For dem der bor på institutioner og plejehjem er der personale 24 timer i døgnet, men dem der bor alene, vil jeg rigtig gerne gøre en hel masse for. Det kan jeg lige nu, ved at være med til at oplyse om det.” 

Demensinstruktørkorpset har blandt andet holdt oplæg for medarbejdere på ARoS, Aarhus Teater og afholdt kurser for buschauffører på Aarhus Tech, for at gøre dem bedre rustet til at imødekomme mennesker med demens i byrummet. Senest har de været med til at gøre flere kirker i Aarhus demensvenlige.

”Det øjeblik man ikke får penge, men at man er frivillig, så kommer man tættere på folk, og frivilligheden kan noget, som systemet ikke kan. Kommunen skal lære at bruge civilsamfundet, for civilsamfundet kan en masse ting, som systemet ikke kan. Det er vi et godt eksempel på,”

”Hvis ikke det er lysten der driver værket, så kommer man ikke langt.” 

På hver deres måde bruger Birgitte, Bo og Conny deres faglige kompetencer og personlige kendskab til at formidle om demens. Alle tre har været pårørende til familiemedlemmer med en demensdiagnose.

”Hele mit voksne liv har jo handlet om demens” fortæller Conny som også har faglig erfaring med demens, som tidligere SOSU-assistent. Birgitte er tidligere sygeplejerske og kan tydeligt huske tiden før man vidste hvad demens er: ”Det hed at gå i barndom, og den eneste behandling der fandtes, var bedøvelse”.

Bo trækker på sine erfaringer med formidling og undervisning, og understreger, at det er vigtigt, at de er kompetente formidlere: ”Det nytter ikke noget, at du bare er en glad frivillig. Man skal have nogle kompetencer med sig. Det er en forudsætning, at man har noget at have det i”.

                      Motivationen for at være demensinstruktører beror ikke kun på deres engagement i at udbrede viden om demens, men deres lyst til at gøre en forskel, hvor de kan bruge deres kompetencer.

”Hvis ikke det er lysten der driver værket, så kommer man ikke langt,” fortæller Birgitte. For Bo er det gode frivillige arbejde en kombination af, at gøre en forskel for andre og at dyrke egne interesser: ”Det øjeblik jeg gik på pension havde jeg frihed til at bestemme. Så jeg valgte at gå ind i det frivillige arbejde, for at hjælpe andre og for at fortsætte det humanitære arbejde. Men samtidigt var det vigtigt, at jeg kunne bruge mine kompetencer, og at arbejde med formidlingsopgaver er jo dødspændende. Det er også en social aktivitet, som man får glæde af at være del i. Så frivillighed er at gøre noget for andre og samtidigt få noget ud af det selv.”

Menneske til menneske

Demensinstruktørkorpset samarbejder tæt med Demensvenlig By konsulenten Linn Wittendorff, som koordinerer indsatsen og er ansat i Sundhed og Omsorg. For hende kan Demensinstruktørkorpset noget helt særligt: ”Når vi samarbejder med og på tværs af civilsamfundet, så mødes vi i nogle andre relationer. Man mødes mere ligeværdigt og man møder op som et menneske og ikke en titel eller profession, og det rammer godt. Birgittes fortælling bliver mere nærværende, end hvis det var mig der skulle fortælle om demens. Det rører os på en anden måde og skaber en forbindelse mellem os, som systemet og kommunen ikke kan.”

Demensinstruktørkorpset bygger med deres formidling bro mellem civilsamfundet og kommunen, og er aktivt med til at løse en udfordring på sundhedsområdet.

”Det øjeblik man ikke får penge, men at man er frivillig, så kommer man tættere på folk, og frivilligheden kan noget, som systemet ikke kan. Kommunen skal lære at bruge civilsamfundet, for civilsamfundet kan en masse ting, som systemet ikke kan. Det er vi et godt eksempel på,” siger Bo stolt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *