Den svære næstekærlighed

Det burde være ligetil: Vær mod andre, som du gerne vil, at de skal være mod dig. Alligevel er det umuligt at være næstekærlig i alt, hvad vi gør. For virkeligheden trænger sig altid på.

 

”Din ’næste’ er alle mennesker – også dem, du hader.” Aarhus’ nye biskop Henrik Wigh-Poulsen taler sig ind på emnet. Starter i det gamle testamente, svinger forbi det nye, tager en række nutidige perspektiveringer med på vejen og konkluderer til sidst med et kort og præcist budskab. Emnet er næstekærlighed. Som han selv forsøger at udøve ved at være et ordentligt menneske. At efterkomme det, Jesus siger, men med en erkendelse af, at det ikke altid lader sig gøre. ”Jeg går også forbi en hjemløs uden at invitere ham hjem at bo, og jeg møder alle steder mennesker, som jeg ikke formår at give den trøst, de har brug for. Vi kan ikke være næstekærlige i alt, hvad vi gør,” siger Henrik Wigh-Poulsen. Der er ingen fortrydelse i stemmen, biskoppen konstaterer blot fakta. En indirekte opfordring til at droppe den dårlige samvittighed, som vi ellers er slemme til at slå os selv oven i hovedet med – fordi der altid er mere, vi kunne have gjort: Besøgt en gammel tante lidt oftere, hjulpet en nabo på vejen, givet flere penge til velgørenhed, og så videre. Men vi kan ikke redde hele verden.

 

Pres på næstekærligheden

Og slet ikke, når samfundet omkring os er under pres, som vi oplever det lige nu med den aktuelle flygtningesituation. Henrik Wigh-Poulsen blev indsat som biskop 1. september og opfordrede i sin indsættelsesprædiken i Aarhus Domkirke blandt andet til næstekærlighed ved at huske at se flygtningene som mennesker og ikke som en anonym og anmassende masse. ”Når samfundet er under pres, er næstekærligheden det også, men det betyder ikke, at vi må tilsidesætte den,” siger Henrik Wigh-Poulsen, der dog ikke er blind for dilemmaet i situationen: ”Det kan virke hårdt, når vi hører politikere tale om at sende flygtningene hjem; videre – væk, men vi må også erkende, at hvis vi vil opretholde vores samfunds standarder, så kan vi ikke rumme så mange flygtninge, som vi har udsigt til at få i fremtiden,” siger Henrik Wigh-Poulsen og opfordrer derfor til, at vi ikke kun lader os gribe af den spontane næstekærlighed, men til også at tænke langsigtet næstekærlighed. ”Det er en dejlig og stærk manifestation, når folket rejser sig og udviser vilje til at hjælpe gennem indsamlinger, velkomstarrangementer og ved at huse flygtninge. Men husk også at tænke på den lange bane; hvordan kan vi hjælpe, både når det bliver hverdag igen, og ikke mindst, hvordan kan vi hjælpe der, hvor flygtningene kommer fra, så de ikke føler sig nødsaget til at flygte?” spørger biskoppen. ”På den måde bliver næstekærligheden også et spørgsmål om politik, for i det store perspektiv er en enkelt næstekærlig handling ikke nok. Her handler næstekærlighed om at støtte de partier og organisationer, man har størst tillid til,” fortsætter biskoppen, der blev kritiseret for at være netop politisk i sin indsættelsesprædiken.

 

Præst, ikke politiker

”Det kom faktisk bag på mig. Jeg er ikke politiker, men både kirken og jeg som biskop skal forholde os til den verden, vi lever i, og de emner, der fylder i samfundet. Jeg blander mig ikke i, hvad folk stemmer, og jeg dømmer ikke, hvordan de udøver næstekærlighed. Min og kirkens rolle er at formidle kristne budskaber ind i aktuelle dagsordener. Og det er blandt andet at opfordre til at udvise næstekærlighed i alt, hvad vi gør,” siger Henrik Wigh-Poulsen og bevæger sig væk fra flygtningedebatten.

 

Hverdagsnæstekærlig

For næstekærlighed handler i høj grad også om, hvordan vi opfører os i hverdagen. ”Det er faktisk ofte nemt at gøre andres liv bedre. Et venligt smil til naboen, et klap på skulderen til en kollega, lægge øre til din gode vens problemer – være forstående overfor andres situation. Det handler i bund og grund om omsorg. For sin familie, sine venner og alle, vi møder på vores vej,” mener han og kan ikke dy sig for at stikke lidt til tidens selfietrend. ”Hvis du gør noget for andre af et oprigtigt hjerte, bliver det ikke mere ægte af, at du tager et billede af det og lægger det på Facebook,” siger han og advarer mod den ’egoistiske næstekærlighed’, som er, når vi gør noget for andre for at promovere os selv. Biskoppen holder fast i fotometaforen og leverer sit sidste budskab lige så præcist som det første: ”Næstekærlighed er der, hvor du får fokus væk fra dig selv. Glemmer dig selv et øjeblik for at hjælpe et andet menneske.”

 


Hvad kan jeg gøre

Aarhus’ nye biskop Henrik Wigh-Poulsen talte i sin indsættelsesprædiken blandt andet om den aktuelle flygtningesituation og oplever, at mange gerne vil hjælpe de flygtninge, der kommer til Aarhus.

 

Men hvilken slags hjælp er der egentlig brug for? Tøj, legetøj, mad… eller hvad? Ifølge Pernille Brandt, frivilligkoordinator i Integration og Fleksjob i Aarhus Kommune, er der særligt brug for bekendtskaber:

”De flygtninge, der får opholdstilladelse i Aarhus Kommune, har blandt andet brug for nogen, der har lyst til at øve dansk med dem, ledsage til læge, tandlæge og andre praktiske gøremål.”

 

Har du lyst til at være frivillig på integrationsområdet, er du velkommen til at kontakte Pernille Brandt. Som frivilligkoordinator er hendes opgave at formidle kontakt til relevante tiltag både internt og eksternt i kommunen. Pernille Brandt, mobil: 21 19 07 92


 

Tekst: Pernille Bonne

Foto: David Bering