Tage Skou-Hansen

Mød den 85-årige Århus-forfatter Tage Skou-Hansen til en snak om forfatterskabet, besættelsen, Århus og de hvide fra AGF

 

”Det begynder og slutter i Århus”, er Tage Skou-Hansens umiddelbare kommentar, da Vital ringer for at aftale et interview med ham om hans liv og forfatterskab. ”Det begynder i Århus, hvor jeg som ung mand var gymnasieelev på Marselisborg Gymnasium under besættelsen, og det slutter i Århus, hvor jeg har boet siden 1967.”

Tage Skou-Hansen beskriver selv den første tid:

”Jeg var meget glad for at gå på Marselisborg Gymnasium. Jeg var også heldig med at få flere unge og nye lærere. Vi regnede os vist også selv for en stærk årgang, som skulle have en masse at sige i diskussionsklubben og skolebladet. Marselis holdt møder om lørdagen. Efter mødet tog vi pigerne under armen og travede en tur med dem i skoven. Gymnasiet lå lige op til skoven, så det gav sig selv.

Det var dejligt, at komme ud i mørket at gå. Der lå en tryghed i det, en beskyttelse. Vi kunne ikke se hinanden. Vi kunne bare tie stille, vente og lytte. Lytte til træerne, hvis de sagde noget. Høre efter de andre. Vi overvandt genertheden og jargonen. Vi blev opmærksomme og kom tættere på pigerne. Vi fik mod til at høre efter.

Nu dukkede alt det op som ikke var blevet sagt i diskussionen. Pigerne tog fat på det. Det var dem der førte ordet nu, og de overbeviste os om hvor håbløst abstrakte vore meninger var. Hvorfor havde de ikke sagt det noget før? Det måtte de altså gøre næste gang.

Jeg husker også en anden aften efter et møde i Marselis. Længe efter 9. april. Vi stod nogle stykker under det store lindetræ i gården og ventede på de piger. Og så kom den omsider. Flyvervarslingen. Luftalarmen. Det var de engelske bombeflyvere, som var på vej hjem efter at have bombet Berlin. Det var lige før vi opgav håbet. Men nu var de der. Vi var ikke alene mer. Lyden var længere nede og tættere på. Vi kunne ikke tage fejl.”

 

Tage Skou-Hansen blev involveret i illegalt arbejde gennem indsamling af penge til – og uddeling af – det illegale blad Frit Danmark. I 1943 skete der dog noget, der drastisk ændrede situationen. Den 29. august ophørte samarbejdspolitikken mellem den danske regering og besættelsesmagten, og vilkårene for modstandsbevægelsen bliver helt anderledes.

Den 2. december 1943 bliver fem modstandsfolk på Tage Skou-Hansens alder henrettet på Skæring Hede. Georg Christiansen fra Århus og fire fra Randers. ”Det var en summarisk henrettelse, hvor de skød dem, smed dem på en lastbil og kørte dem til Vejers, hvor de gravede dem ned. Det var et kæmpechok for os alle. Vi forstod, at det, vi var med i, ikke længere var drengestreger. Situationen var fuldstændig forandret. Der var tale om uforfalsket skræk. Det kunne tage livet af én, hvis man ikke passede på”.

 

Tage Skou-Hansen passede på og overlevede og kom frem til befrielsen den 4. maj 1945.

”Det var da en stor glæde – især om aftenen den 4. maj. Men det var også de dødes aften. Man tænkte på dem man savnede – dem, der ikke klarede den. Men i dagene derefter var der for meget gejl – folk der hentede stikkere og udleverede dem til folkets raseri. Det var ikke behageligt at overvære.”

Efter krigen var Tage Skou-Hansen lige som mange andre desillusioneret. De samme politikere som før krigen kom tilbage til magten, og livet fortsatte på mange måder som om intet var hændt. Tage Skou-Hansen valgte den litterære vej. Han blev mag.art. i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet og dannede sammen med andre det litterære tidsskrift Heretica. Personkredsen omkring bladet var ud over Tage Skou-Hansen blandt andre Thorkild Bjørnvig, Ole Wivel, Martin A. Hansen og Frank Jæger.

Hermed var afløseren for de natlige vandreture under mørklægningen fundet. Nogle venskaber, hvor tidens litterære idéer og strømninger kunne diskuteres.

I 1957 tog Tage Skou-Hansen det afgørende spring fremad med udgivelsen af sin første roman ”De nøgne træer”, der skildrede den unge Holger Mikkelsens liv under besættelsen. Både i kampen mod tyskerne og i kærligheden til Gerda.

”Da jeg havde udgivet bogen, tænkte jeg, ”det var så det”, nu var det kommet ud, men ”De nøgne træer” blev straks en succes, og førte til, at vi fik et tilbud om at blive lærere på Askov Højskole, hvor vi arbejdede og boede i ni år”.

Det litterære gennembrud var også den indirekte årsag til det næste opbrud i Tage Skou-Hansen og Ellens liv. Danmarks Radio opfordrede ham til at rejse ud i verden og lave radioreportager af det han mødte.

Valget faldt på Indien, og det blev både en øjenåbner og et chok.

”Vi rejste rundt i Indien inden det blev almindeligt og inden hippierne kom dertil. Vi så en fattigdom og armod, som man ikke kunne forestille sig, når vi rejste rundt i tog og bus sammen med de lokale. Da vi kom hjem fra Indien besluttede vi, at det var tid til, at jeg sagde det gode job på Askov op og blev fuldtidsforfatter. Opholdet i Indien havde lært os, at hvis man kan overleve i Indien kan man også klare sig i Danmark uden fast indtægt. Når man havde oplevet datidens Calcutta i fem dage, kunne man klare alt”.

 

Det fortsætter i Århus

Den nye forfattertilværelse skulle naturligt have Århus som udgangspunkt. Hjemmet og forfatterhulen blev en to-plans villa i Egå, med en lille bugtudsigt fra den øverste etage.

Det var et andet Århus, han og Ellen vendte tilbage til efter årene i København og Askov – og på mange måder bedre.

”Byen bar præg af de mange uddannelsesinstitutioner. Det var lykkedes at få de studerende ud af kollegieværelserne og ind i byen, hvor der var kommet et blomstrende kulturliv omkring teatret og de små biografer, ligesom jazzmusikken havde sin storhedstid i 1960’erne og 1970’erne”.

Årene på Askov Højskole havde givet Tage Skou-Hansen erfaring og evner som foredragsholder, så i de perioder, hvor der ikke var gang i forfatterskabet, havde han en omfattende foredragsvirksomhed. Som forfatter fortsatte Tage Skou-Hansen parløbet med Holger Mikkelsen, der efter en pause på 14 år igen dukker op i bogen ”Tredje halvleg” i 1971, og fortsætter med tre bøger indtil 1980, hvor der igen er en lang pause indtil 1996, for endelig at blive afrundet med ”Frit løb” i 2000.

 

Det slutter i Århus

For Tage Skou-Hansen har det ikke været et 8-16 job at være forfatter:

”Jeg skriver kun, når jeg har noget at fortælle om, men så går det til gengæld stærkt. Jeg kan godt misunde de forfattere, der har en fast arbejdsdag, hvor de sætter sig til at skrive og venter på at inspirationen kommer. Det har jeg aldrig kunnet. Hvis jeg ikke har noget, der skal ud, så vil jeg hellere gå en tur eller gå i biografen. Men det er enormt frustrerende som forfatter at være i en periode, hvor jeg ikke kan skrive. Og sådan en periode har jeg desværre lige nu, og har haft i lang tid.

På første sal i villaen i Egå er der blevet plads til en fladskærm af moderat størrelse, som Tage Skou-Hansen har fået foræret af sine børn. Eller den moderne rædsel som han kalder den. Han er næsten lidt flov over den, men den er praktisk og nødvendig, når favoritholdet AGF’s udekampe skal følges.

Hjemmekampene ses så vidt muligt live på stadion. I mange år sammen med børnene og nu er 3. generations børnebørn også kommet ind i folden af AGF-afhængige.

Tage Skou-Hansen spillede selv i den hvide trøje som barn og ung. Han var samme generation som koryfæerne fra de gyldne år Aage Rou Jensen og Jørgen Olesen, men kom aldrig længere end til 2. holdet. Han manglede deres indstilling og talent, som han selv beskedent påpeger.

”Der er nogle i klubben, der mener, at jeg har skrevet noget af klubbens historie med mine romaner om Holger Mikkelsen, så jeg er medlem af et ambassadørkorps, som klubben oprettede for nogle år siden”.

I dine bøger kredser du meget ofte om det eksistentielle valg, hvor personerne er ansvarlige for de valg, de træffer eller ikke træffer. Hvorfor er det så ikke muligt for en AGF-tilhænger at sige, nu har de skuffet mig én gang for meget – nu finder jeg en anden klub?

”Det kan bare ikke lade sig gøre, og det har jeg forsøgt at forklare Ellen, men man kan ikke forstå det, hvis man ikke selv er ramt. Efter den sidste nedrykning sagde jeg: Fanden fløjteme nej – nu tager jeg ikke derud mere. Men det kunne jeg jo ikke holde, og det vidste jeg godt”, erkender Tage Skou-Hansen, og funderer:

”Vi burde være kloge nok til at holde op, men det er ikke muligt. Det at have et forhold til en fodboldklub, som jeg har, er ganske paradisisk, når det går godt, og ganske forfærdeligt, når det går skidt. Men man hænger på den – klubben. Lige som man ikke selv kan vælge sine forældre, kan man heller ikke selv vælge sin fodboldklub. Man er en del af den klub, hvor man første gang kom på holdet.

 


Tage Skou-Hansen

  • Født i 1925
  • Student fra Marselisborg Gymnasium i 1942 Mag.art. fra Aarhus universitet 1950
  • Forlagskonsulent og tidsskriftsredaktør på Heretica og Vindrosen
  • Ni år som lærer på Askov Højskole
  • Siden 1967 fuldtidsforfatter
  • Debuterede i 1957 med De Nøgne Træer
  • Har udgivet 7 romaner om Holger Mikkelsen plus en række andre bøger
  • Modtager af en lang række Priser – herunder Det Danske Akademis Pris og De Gyldne Laurbær
  • Boede i det meste af sit liv i Egå sammen med Ellen, som han blev gift med i 1950. Tre børn og børnebørn
  • Nåede at blive 90 år, inden han døde 11. november 2015

Artiklen blev trykt i Vital december 2010.

Tekst: Allan Witte

Foto: Kaare Viemose