“Du passer godt på mig

Det sidste halvandet år har ægteparret Jette og Olav Auken cirka en gang om ugen haft besøg af en demensaflaster. Jette er ramt af demens og har brug for selskab, når Olav fx går til logemøder. Demensaflasteren giver dem begge frihed til at gøre de ting, som de hver især brænder for. For selv om Jette er syg af demens, er der mange ting, hun stadig gerne vil.

 

Tekst og foto Jannie Lindberg Sundgaard

 

D er er kaffe på kanden, smilene er varme og stemningen god hjemme hos Jette og Olav Auken. De har, siden Jette fik konstateret demens i februar 2018, skulle finde sig til rette i en ny hverdag med sygdommen som en altids nærværende del af deres 45 år lange ægteskab. En sygdom, der udvikler sig løbende, så ingenting forbliver det samme.

 

Frihed for begge

Ægteparret har haft mange snakke og rådgivning hos Demensråd­givningen, Aarhus omkring, hvordan sygdommen kan påvirke deres liv, og hvilke tilbud Aarhus Kommune har.
”Da de første gang foreslog os demensaflastning, sagde jeg, at det ikke var nødvendigt nu, vi kunne klare det selv,” fortæller Olav Auken.
Svaret fra rådgivningen var dog, at netop derfor skulle de tage imod tilbuddet. Fordi det bl.a. ville give dem begge frihed til fortsat at gøre ting, de hver især er glade for.
“Nu kan jeg tage til logemøder, som jeg rigtig gerne vil. Jette kan lave kreative ting sammen med vores aflaster – du har jo altid været god til det kreative,” siger Olav og ser på Jette.
“Ja, det har jeg, og du har hænderne skruet helt omvendt på,” griner Jette tilbage til sin mand.
Det vil Olav ikke helt vedkende sig, og så griner de begge til hinanden. Kærligheden og varmen mellem dem er tydelig, som i et ægteskab, hvor mangt og meget er delt gennem 45 år sammen.

 

Familie og aflastning

At skulle lukke en fremmed så tæt ind i sit hjem, som en demensaflaster bliver, kan være en udfordring, og ønsket om, hvordan man sammen – både ægtepar og familie med søskende, børn og børnebørn – kan hjælpes ad, kan være stort. Forventningerne til hinanden kan være svære at indfri.
Olav og Jette bruger aflastningen, når primært Olav skal noget, så der er én sammen med Jette imens. Familien besøger ægteparret sammen eller får besøg af dem, og på den måde kommer samværet med familien til at handle om netop samværet og ikke andet.
“Når jeg er afsted til fx logemøder, og Jette er sammen med vores aflaster, så er jeg helt tryg. Jeg kan slappe af og nyde det, jeg gør. Vores aflaster er professionel og på arbejde. Der er ikke en familiær relation i det. Samtidig ved jeg jo, at Jette og vores aflastere har et rigtig nært forhold og kan lide at være sammen,” fortæller Olav.
“Ja, vi går ture eller laver noget kreativt. Vi kan også strikke sammen og snakke. Det er mere pigesnak,” smiler Jette og ser på Olav: “Uh, jeg fryser,” siger hun så.
Olav gnider hende lidt på benene og henter et tæppe til hende. Mens han stopper det godt ned om hende, smiler Jette og ser kærligt på sin mand: “Du passer godt på mig, det har du gjort i alle årene,” siger hun.
Olav sætter sig ved siden af hende og stryger hendes arm: “Du har også passet godt på mig igennem alle årene,” siger han varmt.

 

De oftest stillede spørgsmål til ­demensaflastningen:

Hvad laver I?
Vi laver det, som giver mening for den, vi besøger. Vi prøver altid at falde ind i de rutiner, som er i hjemmet; vi kan læse avisen sammen, gå en tur, samtale/lytte, nørkle med strikketøj, se fotoalbums, se TV, grave haven. Vi kan også være helt stille sammen, og vi kan fx også opholde os i et andet rum, end den, vi besøger, hvis vedkommende gerne vil sove til middag, mens vi er der. Vi er der på den syge ægtefælles præmisser.

Skal jeg (:den raske ægtefælle) gå hjemmefra, når I kommer?
Nej, man er velkommen til at blive hjemme, og kan fx arbejde i sin have, gå i sit værksted, sove nogle timer – eller gøre lige, hvad man har lyst til og brug for den pågældende dag.

Koster det noget?
Nej, det er ganske gratis. Tilbud fra Aarhus Kommune .

Hvornår kan I komme?
Alle ugens dage mellem 7:00 og 23:00 – også i weekenden, og op til seks timer per gang per medarbejder, hvilket betyder, at den raske ægtefælle kan være fra hjemmet i eksempelvis 12 timer.

Hvor tit kan I komme?
Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor tit, vi kan komme på besøg. Man ringer bare ned i Rådgivningen, når man har et ønske.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *