En bedstemors fortællinger

I efteråret lagde GENLYD et opslag på genlydaarhus.dk: Grete Villadsen på 98 havde brug for hjælp til at skrive breve og fortællinger på computeren. På under en halv time meldte flere aarhusianere sig, og i dag får Grete fast besøg af 60-årige Ulla, der – som én af de få – kan læse Gretes særlige form for skråskrift. Læs med og få historien om, hvordan genlydaarhus.dk blev starten på et venskab og et nyt kapitel i Gretes liv.

 

”Det er højst besynderligt, at hun kan læse min skråskrift. Hun kan også læse gotisk,” griner Grete, inden hun tager en forventningsfuld slurk af kaffen.

 

Ved siden af hende sidder Ulla med bunken af papirer, som Grete har støvet frem fra en gammel skotøjsæske. Ord for ord strikker de historien sammen og krammer betydningen ud af de håndskrevne noter. Nogle gange vågner Grete om natten og kommer i tanke om noget, hun skal skrive ned. Noget, hun ikke må glemme, som denne historie, der handler om drømme:

 

”Jeg har glemt, hvordan Randers Engene ser ud, men jeg har drømt om dem så mange gange. Jeg har glemt smerterne ved at føde seks børn, men jeg drømmer stadig om, hvordan det var at lægge dem til mit bryst og amme de små størrelser. Jeg har glemt Aphrodite i Rom, men jeg har set hende i øjnene så mange gange i drømme, at hun føles virkelig. Jeg har drømt, at jeg kunne læse igen, men har senere måttet erkende, at det må jeg nok glemme”.

 

Der er minder og livsfortællinger i skotøjsæsken, som Grete gemmer en armslængde fra bordet i dagligstuen. Historier om frosne lagener, der knækstivnede mellem fingrene som store hvide isflager i en tid, hvor storvask var et helvede – særligt om vinteren. Historier om krigens tid, kærlighed og stjernestunder som dengang, Grete cyklede i modvind og greb fat i ladet på en lastbil, der trak hende afsted i fuld fart, mens hun hvinede af fryd.

 

”Det syn glemmer Karl Johan aldrig,” fortæller Grete og tænker tilbage.

 

Mødet med hendes mand, Karl Johan, den 23. maj 1943 er lyslevende på papiret – mere end 70 år senere. De to lå i engen på tæppet af gule erantisser, og han spurgte: ”Tror du, vi to kan gå i spænd sammen?” Mindet om bryllupsfesten er noget af det, Grete skriver ned såvel som følelsen, når hun i dag står ved Karl Johans gravsten med hånden på hans hoved – den kolde sten – og hvisker: ”Du er mit du”.

 

Grete er en levekvinde og et af de fineste, mest umiddelbare mysterier. En kvinde, der gennem sit liv har arbejdet som discipel (farmaceut) på apoteket, giftet sig med en charmerende mand og født seks børn, der i dag hænger på væggen og kigger forbi.

 

Hun har altid elsket at være i dialog og har aldrig haft svært ved at lukke nye mennesker ind i sit liv. Ærlig, videbegærlig og frygtløs. Det har hun altid været som den oktoberdag, hun møder GENLYD på gaden og siger: ”Jeg har brug for hjælp”. Samme ærlighed fik hende til at gøre oprør i skolen som ung pige. I stedet for at bukke og neje, kiggede hun sin historielærer direkte i øjnene og sagde: ”Ja, lad os det,” da han slog spanskrøret i bordet for næsen af hende og hvæsede: ”Nu går vi to til rektor”. Grete ønsker ikke at blive 100 år, men hun vil gerne nå at opleve jubilæumsfesten på sin gamle skole. De er to tilbage fra hendes årgang.

 

”Det er bedst, hvis du skriver med blå kuglepen, Grete. Det er sværere at læse sort på sort,” foreslår Ulla, der er glad for at kunne hjælpe.

 

Senere i dag skal Ulla passe sit barnebarn, men det passede lige med, at hun kunne svinge forbi. Ulla bor i området og tøvede ikke et sekund, da hun så opslaget på genlydaarhus.dk:

 

”Jeg har selv en far, der hørte og så meget dårligt de sidste par år. Han ville have været samme alder som Grete, hvis han stadig levede. Jeg genoplever en helt masse gennem Grete, som får mig til at tænke på mine egne forældre”.

 

Jeg vil ikke være slave

Jeg vil ikke være træl

Jeg vil være fribåren

Hele mit liv

Det ved jeg, at jeg kan

Fordi jeg elsker

min mand

 

Sådan skriver Grete på den sidste side i bogen med computerskrevne fortællinger fra et liv med menneskeligt fortegn. Men det er ikke slutningen. For venskabet mellem hende og Ulla er kun lige begyndt. Deres historier har flettet sig ind i hinanden som et levende eksempel på, hvordan du kan bruge genlydaarhus.dk til at række ud, invitere og involvere dig med mennesker i dit lokalområde. Mennesker, som du måske ser på gaden eller i dit nabolag, men aldrig får snakket rigtigt med. Mennesker, der først får en historie og betydning, når I nærmer jer hinanden.

 

Solen skinner, da Grete og Ulla krammer og vinker hinanden på gensyn. Grete kigger ud. Engang drømte hun om en smuk himmel, med en farve, hun ikke nænner at beskrive. Og sådan forlader vi dig – et sted i historien, frit svævende med et himmelråbende halleluja og håb om, at vi sammen kan få fællesskaber til at gi’ GENLYD i hele Aarhus!

 

Godt liv og på Genlyd.

 

 

  • Genlyd Aarhus

Genlydaarhus.dk er en digital opslagstavle for fællesskaber og oplevelser i Aarhus. Her kan byens foreninger, klubber, virksomheder og alle vi andre dele store som små invitationer med hinanden.

På genlydaarhus.dk kan du bl.a. tilmelde dig musik, brætspilsklubber, fællesspisninger i byen og meget mere. Har du en ide til en klub eller fælles aktivitet, kan du invitere andre. Kom og vær med. Få en oplevelse, del dine interesser og mød nye mennesker på genlydaarhus.dk.

På vores Facebook, Genlyd Aarhus, kan du følge med i, hvordan vi samarbejder om at gøre Aarhus til en god by for alle, læse flere personlige historier og blive inspireret til at finde sammen med mennesker nær dig.

 

 

Tekst og foto: Line Sass

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *