Beboerne på Plejehjemmet Hedevej har været værter for gæster fra Plejehjemmene Jasminvej og Hørgården, der alle har danset Erindringsdans sammen en gang om måneden i plejehjemmets festsal det sidste halve år.

Mange beboere på plejehjem har som børn gået på danseskole og danset på særlige dansesteder i deres ungdom. Der er derfor mange gode minder forbundet med dans. Erindringsdans® er et koncept udviklet af sygeplejerske Susanne Rishøj. Erindringsdans kan danses af alle, og mennesker med moderat til svær demens har særlig glæde af dansen. Et danseforløb består af 8 dansetimer og et afsluttende afdansningsbal. Målet er ikke at lære at danse – fokus er på fællesskab, nærvær, minder og gode oplevelser.

Oplevelsesmedarbejder Louise Bengtson fortæller om, hvordan dans skaber glæde og aktivitet på plejehjem i Aarhus Kommune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.