Få sat skub i foreningsarbejdet

Foreningsbutikken i Klostergade giver råd og vejledning.

 

Har du sammen med andre planer om at starte en ny forening, er du en del af en forening, der mangler et lille skub til at komme videre, eller vil du gerne have gang i et samarbejde med andre foreninger? Så er Foreningsbutikken i Klostergade måske løsningen for dig. Foreningsbutikken kan tilbyde foreninger konsulentbistand i forhold til meget af det papirarbejde, der følger med foreningsarbejdet, og butikken kan også løse mange af de rent praktiske problemer foreningerne kan have, ved at tilbyde mødelokaler, kontorplads, kopimaskiner mm.

 

Foreningerne kan blandt andet få hjælp til:

  • at lave vedtægter at søge økonomiske midler at udforme PR materiale
  • at udarbejde regnskab at udvikle foreningen og starte nye initiativer
  • at afvikle generalforsamlinger at registrere foreninger på www.aarhusseniorklubber.dk
  • at rekruttere nye frivillige og fastholde de “gamle” at få fyldt depoterne op, så du og dine medfrivillige ikke brænder ud
  • at få styr på cvr-registrering og NemID

Foreningsbutikken ligger i Klostergadecentret, Klostergade 35. Der er åbent tirsdag, onsdag og torsdag mellem kl. 10 og 12. Tlf.: 86 12 72 81 eller 51 54 32 90 eller mail til: kontakt@foreningsbutikken.dk

 

Der findes flere former for frivillighed – du kan være frivillig i udlandet eller arrangere oplevelser, gåture samt svampejagt. Kort sagt, du kan faktisk lave lige det, som du har lyst til!

 

Tekst og foto: Allan Witte