FÆLLESSKAB I NATUREN

 

Selvom vejret kan være hårdt og blæsten strid, bliver der altid tændt ild i bålet og hygget, når gruppen i Kragelunds naturtilbud tager ud hver torsdag for at være sammen. Her er man afhængige af hinanden, og alle er på lige fod.

 

De fleste har oplevet, hvordan en gåtur langs vandet eller andre steder i naturen kan virke beroligende, hvis man har uro i sjælen eller hovedet. På Kultur- og Kontaktsted Kragelund i Aarhus Kommune har de startet et naturtilbud for mennesker, der har en psykisk sårbarhed eller sygdom.

 

Man mødes en gang om ugen og tilbringer 3-4 timer sammen i naturen.

 

”Når man er ude i naturen, bruger man sig selv på en anden måde,” fortæller Svend Hamann, som står for tilbuddet sammen med en kollega, og fortsætter:

 

”Når man fx ikke har en skærm at begrave næsen i, så bliver man opmærksom på andre ting, som vindens susen i træerne, bålet, der knitrer, og fuglene, der kvidrer. Det skaber ro i nervesystemet og giver overskud. Derfor er naturen et godt sted at opbygge relationer.”

 

Naturen er grobund for fællesskaber

 

De fælles oplevelser i naturen danner tætte bånd og gør, at der er noget at snakke om, når man mødes igen.

 

”Når vi er sammen som en gruppe ude i naturen, går der lidt ”overlevelsesinstinkt” i det. Det bliver en fælles opgave at få ild i bålet, lave mad og snitte ting, vi kan bruge. Vi hjælper hinanden, for vi er nødt til at få det til at fungere sammen,” fortæller Svend Hamann og fortsætter:

 

“Bagefter kan man så snakke om det dårlige vejr, man sad sammen i. Eller om da vi var på fisketur, og hvem der havde fanget fisk, hvem der kunne finde ud af det, og hvem der ikke kunne. Alt sammen i godmodigt drilleri.”

 

Fra kaos til ro

 

De laver mad på hver tur, fordi det er tryghedsskabende og giver noget konkret at være fælles om.

 

”På en typisk tur laver vi kaffe på trangia, mad over bål, og så spiser vi. Vi går ture i området, samler vilde urter, fisker eller hvad folk nu har lyst til,” fortæller Svend Hamann. Han forklarer videre, at det primære dog ikke er aktiviteterne, men det at være sammen ude i naturen. Tit er de bare sammen om bålet.

 

Ifølge Svend Hamann kan selv de hårdt ramte psykisk syge have gavn af at komme ud i naturen:

 

”En dag, var der en fyr med, som var psykotisk. Han kom to timer for sent, og da han kom, var han i kaos og hørte stemmer. Aftenen før havde han forsøgt at indlægge sig selv på psykiatrisk hospital. På turen deltog han i fællesskabet sammen med de andre, og da de skulle hjem, fortalte han, at han havde fået meget mere ro i hovedet af at være med.”

 

I regn eller slud – gruppen skal ud

 

Turene bliver aldrig aflyst pga. vejret.

 

”Vejret ser tit værre ud, når man sidder indenfor og kigger ud. Når først man er kommet ud, er det ikke så slemt. Det er en anden måde at opleve naturen på – at mærke regnen og blæsten i ansigtet er også en slags mindfulness,” siger Svend Hamann.

 

Til vinterhalvåret søger de efter et sted at gå indenfor.

 

”Ikke fordi vi skal sidde indenfor, men for at have et sted, hvor man lige kan gå ind og få varmen et øjeblik,” siger Svend Hamann.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *