Naboskab kan være en berigelse

I bebyggelsen Sonnesgården bunder det gode naboskab i at beboerne ikke er ens.

 

Der er dækket fint op i fælleshuset ved Sonnesgården. Det er nemlig tid til den månedlige fællesspisning og næsten 60 af ejendommens 124 beboere kigger forbi. Fællesspisningen er dog kun et enkelt eksempel på det fællesskab, der binder Sonnesgårdens beboere sammen. Fælleshuset er ofte fyldt med latter, liv og godt humør. Eksempelvis mødes klubben ”Madlavning for finere mænd”, hver tredje onsdag i måneden og går i køkkenet sammen. En af de finere mænd er formanden for afdelingsbestyrelsen, Uffe Adelørn, der ikke er i tvivl om, at boligforeningens stærke sammenhold er en af baggrundene for den store interesse i ejendommens lejligheder.

 

Stenkast fra Aros

Sonnesgården er en afdeling under Brabrand Boligforening. Med en beliggenhed et stenkast fra Aros, har det desuden en yderst central placering. Beboerne på Sonnesgården er minimum 55 år og ejendommens gennemsnitsalder er ca. 75 år. Lejlighederne varierer i størrelse fra 69 til 112 kvm. Lejlighederne har en fælles gårdhave og er aflåst med en elektronisk port. ”Beboerne er en blandet skare. Vi tiltrækker både håndværkere, akademikere og alt imellem”, fortæller han. ”Vi er ikke typiske boligselskabsfolk, men vi er tætte og accepterer hinandens forskelligheder”. Men beboernes forskelligheder er også en stor styrke. Det er vigtigt for ejendommens beboere at kunne varetage afdelingens behov selv, så meget som muligt. Det er kun muligt, hvis beboerne er energiske og ikke bange for at give et nap med. ”På et tidspunkt skulle vi have malet nogle rum i kælderen. Så blev der sat en seddel op i fælleshuset, hvor man kunne skrive sig på og hjælpe til og på ingen tid havde 30 beboere meldt sig til”, beretter Uffe. Det er dog ikke kun de ekstraordinære begivenheder, der nyder opbakning hos ejendommens beboere. Til at styre den daglige drift har ejendommen organiseret sig i en række udvalg. Eksempelvis har det grønne udvalg ansvaret for vedligeholdelsen af afdelingens grønne arealer. At beboerne hjælpes ad med de daglige praktiske gøremål, styrker også sammenholdet og fællesskabsfølelsen i afdelingen.

 

Nye spændende mennesker

Kirsten Lycke, der har boet i ejendommen siden den blev opført i 2003, er enig. ”Vi har et stærkt fællesskab. Man passer på hinanden og sørger for at naboerne føler sig trygge”, understreger hun. Kirsten er også glad for afdelingens gæsteværelser. ”Værelserne er dejlige. Især når der er besøg fra familier eller venner langvejsfra. Her er rig mulighed for at møde nye spændende mennesker, men det er dejligt at have muligheden for at have gamle venner på besøg over en weekend”. Kirsten mødes også ugentligt med nogle af ejendommens andre kvinder og dyrker gymnastik i kælderens motionsrum. I øjeblikket er der kun et gymnastikhold for kvinder, for som Uffe kækt bemærker, ”mændene har for travlt med mad, billard og de finere ting i livet”.

 

Klager fra ungdomsboliger

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Nogle af Sonnesgårdens nærmeste naboer inkluderer både en vedligeholdelsesstation for DSB og Godsbanen. Naboer som er kendt for at bidrage med lidt ekstra lyd i bybilledet. ”Der er jo en smule støj og larm” konstaterer Kirsten og fortsætter: ”det er jo et af vilkårene for at bo så centralt i en by som Aarhus. Det hører jo med til at bo i byen”. Det kan Uffe kun nikke genkendende til. ”Det kan larme lidt engang imellem. I dagene hvor Northside festival kører af stablen, kan det også blive lidt støjende”, tilføjer han. Men det er en mere end rimelig pris at betale, når belønningen er den korte afstand til kultur og byliv. ”Min kone og jeg er glade for klassisk musik og så er den korte afstand til Musikhuset jo meget praktisk”. Sonnesgårdens naboer er dog ikke alene om at bidrage med festlige røster i aftentimerne. ”Til Sct. Hans for en del år siden var vort gamle klaver flyttet udenfor”, fortæller Uffe. Det blev brugt flittigt og endte i klager fra ungdomsboligerne ved siden af, men det var dog før, at Uffe flyttede ind på ejendommen ”Ja, her på Sonnesgården mangler vi ikke mulighed for at sende flaget helt til tops i flagstangen”, slår Uffe fast.

 

Tekst: Jens Severing

Foto: Flemming Jeppesen