Gå, gå gå …

Bliver Caminoen for stor en mundfuld, eller vil du spare klimaet for en flyvetur, er der også mange muligheder for at gå ad mere hjemlige stier

 

Tekst Dorte Søholm / Foto: Claus Sjødin

 

Camønoen

På Møn kalder Camønoen sig Kongerigets venligste vandrerute. Med sine 175 kilometer fører den vandrere hen over marker, strande, skove, stier, landeveje, broer og byer både på Møn, Nyord og Bogø.
Camønoen er spækket med kulturhistoriske oplevelser, museer, jættestuer og hyggelig lokalkolorit. Der er ruter af forskellige sværhedsgrader og også en handicapvenlig version, så alle kan være med.

Se kort og læs mere på:
camoenoen.dk

 

Østjysk Outdoor

Hos Østjysk Outdoor har man en flok passionerede naturguider og turledere, som kan udvide friluftsoplevelsen og sætte de trygge rammer for en vandretur. Der arrangeres både gruppeture og individuelle vandringer, og ønsker man et tema – fugle, svampe, skov – kan det også leveres.

oestjysk-outdoor.dk

 

Hærvejen eller ­Oksevejen

Flere hundrede kilometers vandreruter ned gennem Jylland. Turen giver mulighed for at opleve hele paletten af de danske landskaber fra heder, plantager og kyster i nord til ådale, skove og bakker i syd. Langs hærvejen er der som på den spanske ­Camino indrettet herberger, hvor vandrere kan overnatte.

Se kort og læs mere på:
haervej.dk

 

De fleste lokalcentre i Aarhus Kommune har også tilbud om gå-grupper, hvor man sammen med andre kan komme afsted på kortere ture ud i det blå – med eller uden vandrestave.

 

Se en liste over gå-grupper på lokalcentrene på på Vitals hjemmeside

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *