Peter A.G. Nielsen om Gnags, solokarriere, fællesskab og om at tage sig sammen, så vi husker de tusind ting, der er at glæde sig over.

”Hvad har vi dog gjort, siden vi skal have det så godt?” spørger Peter A. G. Nielsen på sin og Gnags’ nye plade. ”Udsagnet er meget almindeligt i Vestjylland, hvor jeg kommer fra, og det beskriver en taknemmelig indstilling til tilværelsen. Underforstået, at man er til stede i nuet og i fred med sig selv. Udsagnet er fuldt af glæde, som er den smukkeste drivkraft af alle. Men ligesom så mange andre gratis glæder, så ringeagter vi den ofte. Vi er slemme til at pille de gode sider ned og ødelægge dem,” er svaret fra den 64-årige rockmusiker. Der er flydt meget vand gennem Skjern Å siden Peter A.G. Nielsen sammen med sin bror og nogle venner for omkring 50 år siden dannede beatgruppen Gnags i den lille, vestjyske stationsby. Men Peter A.G. Nielsen er stadig højaktuel. I januar udgav Gnags en ny og meget rost plade, og i begyndelsen af marts startede han en turné med et one-man-show, der blandt andet har bragt ham til Aarhus, hvor han spillede for et fyldt Musikhus.

 

Kæpheste hentet frem

”Jeg føler, at jeg er i gang med min anden blomstring. Sådan er det tit, når man arbejder inden for kunst – her er ingen aftrædelsesordning. Jeg har i nogen tid holdt mig ude af lyset for at samle kræfter og energi, og nu er de gamle kæpheste klar til at blive hentet frem igen. Og når de kommer frem, så giver de også et spark i røven – måske er det også udsigten til døden, der er med til at sparke, det ved jeg sgu’ ikke,” griner Peter A.G. Nielsen. I sit one-man-show fortæller han anekdoter – især fra barndommen i Skjern og spiller nye og gamle sange. Alene på scenen med en guitar er det teksterne, der er i centrum. ”Når jeg står på scenen, vil jeg gerne udtrykke glæden ved livet. Hvis jeg kan give det videre til publikum, så de kan føle sig i live, så er jeg glad. Derfor er kunst og kultur vigtig. Det er vigtigt, at vi kommer ud og opsøger det, også når det er udfordrende.”

 

Cirkusdirektøren

”Når jeg spiller med Gnags, er det anderledes. Så er der en fysisk massekommunikation, hvor jeg er i front som en cirkusdirektør eller løvetæmmer. Her skal det swinge Vi sætter publikum i bevægelse, som en vind, der laver bølger, så det til sidst bliver en høj sø.” Efter at Gnags havde ligget stille i flere år, gav bandet koncerter igen i 2015 og 2016, men Peter A. G. Nielsen ville mere end det, og det samme ville et andet af gruppens tidligere gamle medlemmer, guitaristen Per Chr. Frost. ”Jeg havde en ambition om at genrejse orkestret og give det nyt liv, og det samme havde Per. Ligesom det tager tre år at blive student, så tager det tre år at rejse et gammelt band op igen. Vi ville lave noget nyt, samtidig med at vi holdt fast i os selv. Nu om stunder er guitarer ikke længere moderne, men Per er guitarist, så vi ville vise, hvorfor der skal være guitar på vores plade. På den anden side er vi også en del af nutiden, og det skal også kunne mærkes i vores musik, så balancen er både at være tro mod sig selv og være en del af noget fremadrettet,” forklarer Peter A.G. Nielsen. Resultatet blev pladen Nørd, som udkom i slutningen af januar i år, og som fik en begejstret modtagelse af anmelderne.

 

Fremmedgjort i Aarhus

Peter A. G. Nielsens tekster har ofte hyldet glæden ved livet gennem fælleskabet med andre. På sange som ’Under Bøgen’ over ’Når Jeg Bliver Gammel’ til ’Og Så Skinner Vi Så Sølle Af Det’, er fortællingen om fælleskabet en del af Peter A. G. Nielsens historie. ”Fællesskabet var en kraftig størrelse i Skjern. Alle var med til de fødselsdage, man blev inviteret til, og alle mødtes med alle. Der var et udpræget fællesskab. Men fællesskabet har også en skyggeside af kontrol, så vi flyttede til Aarhus, så snart vi kunne komme af sted med det og blev voldsomt fremmedgjorte.” ”Det er lidt paradoksalt, at det er min lod som skjald at synge om fællesskabet, når jeg som person har meget behov for at være alene. Ensomhed og kreativitet går for mig hånd i hånd. Jeg arbejder hele tiden med tekster – om jeg går tur i København eller arbejder i min have i Laven, så samler jeg på indtryk, der kan blive til tekster,” siger Peter A. G. Nielsen og uddyber, hvordan en sang bliver til: ”Jeg har en idé om, hvad jeg gerne vil sige. Jeg skriver alt ned, som passer ind i den idé. I sangen Lav Sol Over Århus ville jeg for eksempel skrive om ensomheden hen over nytår. En følelse mange er fælles om, og som sangen beskriver gennem en gåtur i Aarhus – og som slutter med ’Gid ingen iblandt os skal ende med at blive så alene, at slet ingen ved det’.”

 

Velkommen her

”Alle vore sange kigger fremad, og nogle er forud for deres tid. For eksempel er Danmarkssangen mere aktuel i dag, end da den blev skrevet” (Danmarkssangen er et Gnags-hit fra 1986 med tekstlinjen: ”Ligegyldigt hvem du er, ligegyldigt hvor du er, så velkommen her.” red.). ”Og på vores nyeste plade har vi et nummer, der hedder Pjækkedag – måske bliver den forbudt om ti år, fordi det er for provokerende, at vi opfordrer til, at folk lige stopper op engang imellem for at finde sig selv,” griner Peter A. G. Nielsen.

 

Tag dig sammen, kammerat

Ved sit hus i Laven – midt mellem Silkeborg og Ry – har Peter A. G. Nielsen en have på fem tønder land, hvor han får afløb for sin energi og får tænkt tanker til nye tekster: ”Man burde give alle mennesker en have, hvor vi kan arbejde og komme ned til de virkelige værdier. Det er godt at bruge sig selv, men man skal gide træne sig op til det. Man hører tit: ’åh, hvor er man træt, åh, kroppen gør ondt’, og nogen får psykiske problemer og så videre.” ”Risikoen er, at man bare bliver en tvær, gammel, sur mand, der tænker, at alt var meget bedre i gamle dage. Det er noget pjat. Ta’ og tag dig sammen, kammerat. Der er altid noget at glæde sig over. Det er et ansvar, man må tage på sig – at sørge for at blive ved med at ha’ et godt liv. Tænk på, hvor heldig du er – du har masser af erfaring, så du kan klare det meste. Og hvis du har problemer med at gå – så gå ti skridt den første dag og 11 den næste og så 12…” formaner Peter A. G. Nielsen og fortæller, at han selv holder sig i form ved at arbejde i sin have i Laven, og når han er i København, går han meget – mindst ti km om dagen.

 

Tættere på centrum

”Når jeg skal op til min lejlighed på femte sal, løber jeg op ad trappen, mens jeg synger – det gjorde jeg ikke i starten, men nu har jeg trænet mig til det. Gå en tur – det giver mere energi, end man bruger,” lyder det fra Peter A. G. Nielsen, der slutter med en lille fortælling, han har fået fra sin far: ”Min far sagde, at når vi bliver ældre, så bliver vores radius mindre. Og det er kun godt, for så er vi tættere på centrum, og det er det, der betyder noget. Vi skal huske vores lattermilde væsen, for der er tusind ting at glæde sig over,” siger Peter A. G. Nielsen, måske med ordene fra Gnag’s ikoniske sang fra 1989 i tankerne: ”Når jeg bliver gammel – skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned – der er et lys, der rækker helt ind til land – på den anden side af ensomheden.”

 

Tekst: Allan Witte

Foto: Ida Munch