Årets festuge er som altid et overflødighedshorn af spændende tilbud, så hvad skal man vælge at gå efter? Her får du en række forslag til gode oplevelser. Listen giver både inspiration til at udforske og nyde Festugen sammen med børnebørnene, din ægtefælle og venner.

 

PÅ TUR MED BØRNEBØRNENE

  • Peddersen & Findus. Forkæl børnebørnene med forestillingen Peddersen & Findus, der er skabt af Det Kongelige Teater efter en fri gendigtning af Svend Nordqvists elskede børnebøger af samme navn. Forestillingen er for 4-7-årige i voksent selskab. 
    Datoer: 25. aug. kl. 16.00 og 17.30, 26.-27. aug. kl. 10.30, 12.00 og 13.30
    Hvor: Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2
    Pris: 80 kr. ekskl. gebyr
    Se mere her: aarhusfestuge.billetten.dk 
  • Byparken. Byparken er Festugens centrale samlingspunkt for hele familien. Der er plads til både leg, læring og afslapning i det grønne område, hvor børn i alle aldre kan boltre sig. Der vil både være Cirkus Krone, togbane og hoppeborg, eller I kan besøge snegleuniverset Slow Park, og så vil to ”katte” lave spilopper.
    Datoer: 25. aug.-3. sept.
    Hvor: Rådhusparken og Musikhusparken
    Pris: Det meste er gratis, tog og cirkus kræver billet
    Se mere her: aarhusfestuge.billetten.dk

  • Den Blå Bro. Oplev Aarhus, som du aldrig har set byen før, og tag på en sejltur med Festugens soldrevne både på Aarhus Å. Ruten går gennem naturskønne omgivelser i roligt tempo og ind til midtbyen, hvor man kan se de velkendte gader og stræder fra et lidt anderledes perspektiv.
    Datoer: 25. aug. 13.00-22.00, 26. aug.-2. sept. 10.00-22.00, 3. sept.: 10.00-16.00
    Hvor: Rute 1: Mølleparken-Dokk1 Rute 2: Ceres Byen-Brabrandsøen
    Pris: Rute 1: 20 kr. betaling på stedet, kontant eller MobilePay. Rute 2: 40 kr. via aarhusfestuge.billetten.dk

 

Mest for voksne

  • Natcabaret. Festugens traditionsrige Natcabaret kan i år fejre 20-års jubilæum med en perlerække af store, internationale kunstnere i verdensklasse. Traditionen tro serverer restaurant Terrassen en lækker gourmetmenu til lejligheden. Spisning fra kl. 18.30, dørene åbnes kl. 18.00 (kl. 20.45 for gæster, der ikke spiser).
    Datoer: 5. august – 2. september, kl. 21.00 – ca. 23.00. 

    Hvor: Hermans, Tivoli Friheden.
    Pris: 635 – 735 kr. inkl. tre-retters menu. 305 – 355 kr. ekskl. menu
    Se mere her: Billetbestilling på tlf. 70 20 20 96, på hmaarhusfestuge.dk og på aarhusfestuge.billetten.dk
  • Complexity of belonging. Festugen præsenterer en Danmarkspremiere på denne store, internationale forestilling, der sætter fokus på identitet og det moderne menneske i den digitale tidsalder. Dybe og skarpe monologer forenes med inderlige dansesekvenser i en dynamiske forestilling. Egnet for kørestolsbrugere.
    Datoer: 1. og 2. sept. kl. 20.00-21.40
    Hvor: Musikhuset Aarhus, Store sal
    Pris: 180-290 kr. (100-210 kr. for studerende samt unge under 25 år)
    Se mere her: billetlugen.dk
     
  • Fodbold for folket. Kom til fodboldfestival med oplæg og debatter om fodboldkulturens mange facetter. Her kan du opleve tidligere landstræner Morten Olsen fortælle om fodboldens indflydelse gennem de seneste 40 år og meget mere.
    Datoer: 1. og 2. sept.
    Hvor: FO-byen, Vester Allé 8
    Pris: Gratis
    Se mere her: aarhusfestuge.dk

 

Den alternative Festuge

 

  • Aarhus Streetart Festival. Oplev en gruppe internationalt anerkendte streetartkunstnere dekorere en masse tomme vægge i deres personlige stil. Besøg udstillingen og få et input til debatten om den populære og omdiskuterede kunstform. Egnet for kørestolsbrugere.
    Datoer: 25. aug.-3. sept. Hele dagen.
    Hvor: Byparken, Rådhus og Musikhusparken
    Pris: Gratis
     
  • Podcastparadis. Tag et pusterum fra Festugens mange indtryk og besøg Byparkens Kuppel, hvor du gratis kan lytte til en masse forskellige podcasts. Hver dag præsenterer nogle af producenterne deres tanker og ideer bag podcastene, inden du kan fordybe dig i de forskellige lytteværker. Egnet for kørestolsbrugere.
    Datoer: 25. aug. – 3. sept, kl. 14.00 – 20.00

    Hvor: Kuplen i Byparken, Rådhus- og Musikparken
    Pris: Gratis
     
  • En tak til. Værtshuset Jacob Skomager danner ramme om teaterforestillingen, der går tæt på værtshusmiljøet, som mange kun kender fra afstand. Stamgæsterne er skiftet ud med skuespillere, og forestillingen viser mangfoldigheden blandt kunderne og giver en stemme til nogle af de eksistenser, hvis røverhistorier og anekdoter indeholder både humor og inderlighed. Ikke egnet for kørestolsbrugere.
    Datoer: 27.-29. aug., kl. 17.00-18.00 og 20.00- 21.00. 30.-31. aug. kl. 17.00-18.00
    Hvor: Jacob Skomager, Frederiks Allé 149
    Pris: 80-100 kr
    Se mere her: aarhusfestuge.billetten.dk

 

De nye byrum

 

  • Flower Power 2017. Efter mørkets frembrud forvandles Bispetorvet til en farverig, virtuel blomsterhave, der bygger bro mellem det organiske og det digitale. Lysshowet, skabt af mexicanske Miguel Chevalier, består af tre lyshaver med projektioner af blomster, som skyder op, blomstrer, visner og dør for at spire igen og igen. Egnet for kørestolsbrugere.
    Datoer: 25. aug.-3. sept. Efter mørkets frembrud
    Hvor: Bispetorvet
    Pris: Gratis

  • Vesterbrofaldet. Festugen nyindretter sammen med SLA Landskabsarkitekter Vesterbro Torv og placerer pladsen centralt i debatten om grønne byrum. Et stort stillads formet som en trappe med et grønt område på toppen og med et beroligende vandfald på den ene side placeres på torvet og omdanner det ellers kaotiske knudepunkt til en fredelig oase. Ikke egnet for kørestolsbrugere.
    Datoer: 25. aug.-3. sept. Hele dagen.
    Hvor: Vesterbro Torv
    Pris: Gratis

  • 1:1 Habour Magnets. Projektet slår ned på udvalgte steder ved havnen og transformerer med opførelsen af store ”magneter” områderne til opholdssteder, der inviterer til fordybelse og eftertænksomhed. Ved at inddrage havneelementer bygges der bro til fremtiden for området, og samtidig åbnes havnen for byens borgere og dens gæster. Nogle af magneterne er ikke egnede for kørestolsbrugere.
    Datoer: 25. aug.-3. sept. Hele dagen.
    Hvor: Diverse steder ved havnen.
    Pris: Gratis

 

Med godt til ganen

 

  • Dinner & Docs. Dyrk den dybe samtale og det gode måltid en aften, der starter med fremvisningen af dokumentarfilm efterfulgt af et hyggeligt måltid, der får snakken til at flyde frit. Instruktøren vil være til stede under middagen og vil i den uformelle atmosfære svare på spørgsmål og deltage i samtalerne. 28. aug.: The War Show af Andreas Dalsgaard, 29. aug.: Democrats af Camilla Nielsson, 30. aug.: Les Sauteurs af Estephan Wagner. Egnet for kørestolsbrugere.
    Datoer: 28.-30. aug. kl- 17.00 – 22.00
    Hvor: Galleri V58, Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12
    Pris: 250 kr. for film og menu (yderligere 150 kr. for vinmenu)
    Se mere her: aarhusfestuge.billetten.dk

  • Forsmag på gadeplan. En række af byens restauranter serverer en signaturret med et glas vin, øl eller bobler til 100 kr. Der kan ikke bestilles bord, så det er først til mølle, og du bestemmer selv ruten og hvor mange retter, du vil prøve. Sted: Udvalgte restauranter, se listen på aarhusfestuge. dk. Kontakt de enkelte restauranter mht. kørestol.
    Datoer: 28.-30. aug., kl- 17.00 – 22.00
    Hvor: Udvalgte restauranter, se listen på aarhusfestuge.dk
    Pris: 100 kr.

  • Festugerestaurant Lækkerbidsken. Gården i FO-byen forvandles til et lækkert indendørs og udendørs spisested, når Aarhusrestauranten Mefisto overtager stedet og fremtryller lækre, klassiske retter. Egnet for kørestolsbrugere.
    Datoer: 26. aug.-2. sept. Tid: kl. 12.00-21.00
    Hvor: Gården i FO-byen, Vester Allé 8
    Pris: Fra 75 kr.

 

Nyd musikken

 

  • Seniorkoncert. Den folkekære På Slaget 12-sangerinde Ann-Mette Elten og Jens Klüver samarbejder om at spille Rådhushallen op i selskab med Aarhus Jazz Orchestra til et brag af en koncert. Traditionen tro vil der blive serveret kaffe og kage i forbindelse med koncerten. Egnet for kørestolsbrugere.
    Datoer: 27. aug. kl. 11.00-12.00 (kaffe og kage fra kl. 10.00) og kl. 13-14 (dørene åbner kl. 12.30, og der vil være kaffe og kage bagefter)
    Hvor: Rådhushallen, Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2
    Pris: 30 kr. ekskl. gebyr inkl. kaffe og kage
    Se mere her: aarhusfestuge.billetten.dk og hos FO-Aarhus, Vester Allé 8, tlf.: 87 46 45 00

  • Lyden af de skuldre vi står på. Festugen skydes i gang på Aarhus Teater til lyden af den danske sangskat, der dog har været under kærlig behandling af Simon Kvamm og Marie Koldkjær Højlund. Deres nutidige elektroniske signaturlyd bygger bro både over generationer og mellem to af byens store kulturinstitutioner. Egnet for kørestolsbrugere.
    Datoer: 4. aug.-30. sept. Se spilleplanen på aarhusfestuge.dk eller aarhusteater.dk 
    Hvor: Aarhus Teater
    Pris: 60-350 kr. ekskl. gebyr
    Se mere her: aarhusteater.dk

  • Nytænkt orkesterværk. Musikstykket ’O’ er skabt af den innovative, britiske komponist og DJ Shiva Feshareki og opføres i samarbejde med Aarhus Symfoniorkester samt dirigent Robert Ames. Koncerten udfordrer alt, hvad man tror, man ved om klassisk musik, når Feshareki bruger symfoniorkestret som én stor pladespiller. Egnet for kørestolsbrugere.
    Dato: 31. aug., kl. 19.30
    Hvor: Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal, Thomas Jensens Allé 2
    Pris: 100-285 kr.
    Se mere her: billetlugen.dk