Hele familiens mamie

Jeanette Chichon skiftede Paris ud med Aarhus for at være tæt på sine børnebørn og sin søn. Og at familien i dag også tæller stedbørn, halvsøskende, ekskone og tidligere svigerfamilie, spiller ingen rolle. Der er kærlighed nok til alle.

 

Franske, spanske, danske og engelske gloser blander sig let og ubesværet hen over le café – kaffen – i Jeanette Chichons lejlighed på Langenæs i Aarhus. Der bliver talt og fortalt, kommenteret og forklaret, oversat og grinet. ”Altså: Far og Antonio taler fransk med mamie, Martinus engelsk, og jeg taler mest spansk med hende. Og dansk selvfølgelig. Hun er ret god til dansk faktisk,” forklarer Paulo Chichon. Hans farmor – eller ’mamie’, som er det franske ord for bedstemor – Jeanette Chichon, 80, protesterer. ”Mais non, mit danske er… forfærdeligt,” siger hun beskedent, men hun både forstår og taler tydeligvis perfekt dansk. Hun er født af spanske forældre, boede som barn i Marokko og siden i Paris, indtil hun for 13 år siden flyttede til Aarhus for at være tæt på sønnen Claude og børnebørnene Paulo, Martinus og Antonio. ”Claude var ved at blive skilt, og jeg ville gerne være der for ham og børnene,” siger hun på en måde, der indikerer, at det ville enhver have gjort. Når familien har brug for en, træder man til. ”Jeg har selvfølgelig hjulpet til med det praktiske, men jeg kom ikke herop for at lave mad og gøre rent,” understreger hun; ”jeg kom herop for at være sammen med dem,” smiler hun og laver en fejende håndbevægelse rundt mod familien.

 

Flyvende farmor

Og sammen er de en hel del. Hele familien, også den udvidede, der både tæller stedmor, halvbroderen Evald, stedsøsteren Clara og drengenes mor og deres moster fra Thy, der stadig er lige så stor en del af familien. Til jul samles ’alle, der har lyst’ til marokkansk tagine (gryderet), fransk kage og spanske delikatesser, og hvis Jeanette Chichon synes, det er ved at være for længe siden, hun har set sin søn og de mindste børnebørn, flytter hun ind på sofaen nogle dage i huset i Viby. Drengene kigger forbi mamie flere gange om ugen, og lige for tiden bor Martinus Chichon, der lige er kommet hjem fra London, faktisk i lejligheden sammen med sin farmor. Og da drengene var små – i dag er de henholdsvis 22, 21 og 19 – var det ofte hende, der stod på sidelinjen til fodboldkampene. ”Mamie har set flere fodboldkampe, end vores forældre, og vi elskede, når hun var med. Hun var den der cool farmor, som alle kunne lide. Både fordi hun er så hjertelig og interesserer sig for andre, men det har også noget med hendes stil og manerer at gøre,” forklarer Paulo Chichon med henvisning til sin farmors parisiske elegance – man skal se ordentlig ud, men også være ordentlig overfor andre: Sønnesønnerne har for længst lært, at de ikke skal møde op hos hende uden en strøget skjorte på og en lille gave i hånden.

 

 

Hjemme i musikhuset

Claude Chichon og drengenes mor er begge musikere. Også drengene spiller, og familien hører masser af musik sammen. ”Jeg er medlem af Den Jyske Operas Venner og er tit i Musikhuset; oh, my God, der kommer jeg meget. Det er mit andet hjem!” ler Jeanette Chichon, der var gået på pension fra sit job ved Unesco, inden hun flyttede fra Paris. Hverken pensionisttilværelsen, de 80 år eller hendes nye omgivelser udgør dog nogen hindring for et aktivt liv. Udover familie, venner, veninder, kultur og koncerter er Jeanette Chichon frivillig i Danmission i Jægergårdsgade, går i Sprogcafé i Dokk1, er næstformand i Alliance Francaise, hvor hun holder foredrag om Frankrig. Og så har hun lige meldt sig på et flamenco-hold for at genopfriske sin barndomslære. Turen går også med jævne mellemrum til Paris for at besøge kusiner og veninder. I tidens løb har hun ofte haft børnebørnene med, og de opfatter Paris som deres andet hjem. ”Vi kender Paris bedre end København og har aldrig forstået, hvordan både far og mamie kunne flytte derfra!” siger Martinus Chichon. Det oplagte svar må være kærlighed – Claude Chichon mødte en dansk au pair og rejste med hende til Danmark, hvor han siden mødte drengenes mor og blev hængende. Jeanette Chichon fulgte også efter af kærlighed – ikke til en kæreste, men kærlighed til familien.

 

Tekst: Pernille Bonne

Foto: Allan Witte