At hjælpe andre er det gode liv for mig

To timer hver onsdag eftermiddag bruger Søren Boutrup på frivilligt arbejde i Lektiehjælpen Tusindfryd i Gellerup. Her gør han en forskel for de børn og unge, der har brug for hjælp. Samtidig gør han en forskel for sig selv – han gør noget meningsfuldt og udvikler sin indsigt i mangfoldigheden i Aarhus.

 

Klokken nærmer sig 15.30, og de første børn er allerede mødt op og sidder klar med deres skolebøger og dagens lektier foran sig. Den silende regn udenfor står i kontrast til det lille, hyggelige lokale indenfor på Gellerup Bibliotek. Kaffen er allerede på kanden, og dagens hjælpeliste er lagt frem – klar til at blive taget i brug. Søren Boutrup på 67 år har i snart 5 år været frivillig lektiehjælper i Tusindfryd, fordi han synes, det er motiverende at følge udviklingen blandt lektiecaféens børn og unge. Samtidig mener Søren Boutrup også, at han har udviklet sig selv. Det gælder især hans kendskab til mennesker, hans tolerance og hans indsigt i mangfoldigheden i Aarhus.

 

Lønnen er de gode historier

Selvom det er ved at være mange år siden, at Søren Boutrup begyndte som lektiehjælper, kan han stadig huske, hvordan han tog beslutningen. ”Det var Lotte fra Tysk, der sagde: ”Søren, du skal med i lektiecaféen!”, og jeg svarede dengang ”Ja, det skal jeg da”, og nu har jeg været her lige siden,” fortæller han med et smil på læben. Lektiehjælpen Tusindfryd er en lektiecafé under Dansk Flygtningehjælp. Mange af de børn og unge, der er i caféen, kommer fra familier, der ikke har ressourcerne til at hjælpe med skolens lektier. Som frivillig kan man derfor tydeligt mærke den forskel, lektiecaféen har på brugere. ”Lønnen er helt klart de mange gode historier,” siger Søren Boutrup og fortæller med glæde i stemmen en historie om en pige, der ingen selvtillid eller forudsætninger havde, da hun startede i lektiecaféen, og hvordan hun gennem caféen blomstrede op og til sidst troede så meget på sig selv, at hun ville læse medicin.

 

En mangfoldig lektiecafé

I Tusindfryd kommer der hver eftermiddag både børn, unge, studerende, voksne og seniorer på tværs af kulturer og etniciteter for at gøre lektierne en lille smule nemmere og lidt mere hyggelige. På en typisk dag kommer der ca. 10-15 børn og unge samt fem-seks frivillige hjælpere. I dag består frivilligholdet af fire seniorer og to studerende, der hver for sig hjælper de fremmødte børn og unge. ”Onsdag er seniorernes dag,” forklarer Søren Boutrup og nikker bekræftende til en af sine frivilligmakkere. De skal hjælpe caféens yngste barn, Abdullahi på syv år, der skal lave regnestykker i matematik. Og den ældste, Sara, der har brug for sparring på sin tværfaglige gymnasieopgave i Almen Studieforberedelse.

 

Alle kan være frivillige

”Jeg er for eksempel ikke så god til matematik på gymnasieniveau, men så er det jo godt, at vi har Stavros, som læser Bioinformatik på Aarhus Universitet,” siger Søren Boutrup og vender sig hurtigt om på stolen for igen at rette sin opmærksomhed mod en pige i lektiecaféen. Hun er i gang med at analysere dokumentaren ”Mon de kommer om natten”, som hun har for i dansk. Opgaven virker ved første øjekast lidt svær, men sammen hjælper de hinanden og analyserer både på nærbilleder, panoramavisninger og rulninger. I Tusindfryd kan alle være lektiehjælpere. Det vigtigste er, at man kan lide at snakke med mennesker, er åben og vil bruge mindst to timer om ugen i lektiecaféen. Sørens bedste råd til andre, der overvejer at blive lektiehjælper, er meget simpelt: ”Spring ud i det – for det er altid sjovt og hyggeligt at komme i lektiecaféen”. De frivillige i Tusindfryd gør en stor forskel for de børn og unge, der kommer i lektiehjælpen. Men samtidig gør det også en forskel for de frivillige selv, da de oplever at gøre noget meningsfuldt.

 

Tekst: Nanna Gerlach

Foto: Andreas Bang Kirkegaard