Hjernegymnastik med robotten Silbot

Connie og Ninna går til hjernegymnastik. Deres træner er en robot ved navn Silbot. Gennem forskellige spil oplever Connie og Ninna, at de bliver bedre til at huske og skabe overblik.

Hver mandag tager Connie og Ninna af sted sammen med en håndfuld af de andre beboere fra bofællesskabet Skejbyhave. De skal til halvanden times hjernetræning, der er med til at forbedre deres evner til at huske, fokusere og skabe overblik.

 

Skeptisk i starten

Det satte tanker i gang, da Connie blev introduceret for idéen med at gå til træning hos en robot: ”Jeg syntes, det var lidt skræmmende, og jeg tænkte: sådan en robot der, hvad er nu det for noget? Jeg var meget skeptisk. Jeg var bange for, at den ville være dominerende og styre det hele.” I dag er både Connie og Ninna begejstrede for Silbot.

 

Silbot i centrum

Der er 15 forskellige spil, der træner hjernens kognitive funktioner, bl.a. vendespil og puslespil. Silbot befinder sig i midten af lokalet og giver instrukser, motiverer og interagerer med deltagerne. ”Vi spiller fire-frem spil hver gang. Hun forklarer meget omhyggeligt, hvad man skal gøre – Silbot er en hun. Og så roser hun fantastisk meget. Det er dejligt,” siger Connie.

 

En robot uden fordomme

Connie og Ninna er enige om, at det havde været noget helt andet, hvis det var et menneske, der stod der. Men hvad er det for et rum, Silbot skaber? ”Denne her robot, den har jo ingen meninger og ingen fordomme. Den tager dig bare for den, du er. Det gode ved Silbot er, at man bliver helt tryg og rolig. Man er ikke bange for at føle sig dum,” fortæller de.

 

Silbot synger for

Imellem spillene synger deltagerne. Det er med til at løsne op. ”Det er f.eks. ’Velkommen i den grønne lund’. ”Silbot synger for,” siger Connie. ”Og hun danser også,” tilføjer Ninna med et grin. En af tankerne bag robotten er, at den skal flytte opmærksomheden fra den enkelte deltager. Silbot taler til deltagerne som gruppe. Der er ingen, der bliver peget ud, og deltagerne oplever et fællesskab.

 

Trygt læringsmiljø

Silbot sikrer en god stemning, forklarer Connie og Ninna: ”Silbot er så positiv. Det er skønt. Hun siger: godt gået! Det kunne mennesker godt lære noget af. At huske at rose hinanden lidt.” Silbot er dog ikke på egen hånd. Connie og Ninna fremhæver også underviseren Louise: ”Vores underviser er fabelagtig. Hun ser os også som ligeværdige. Og hvis der er et spil, der ikke gik så godt, så siger hun: det skal nok komme.”

 

Til brug i hverdagen

Underviserens vigtigste opgave er at hjælpe deltagerne med at finde strategier til at klare spillene. Og at hjælpe dem med at overføre strategierne til dagligdagens mange opgaver. Når man skal støvsuge, hvor starter man så henne? ”Hun er god til at forklare, hvad vi kan bruge spillene til, når vi kommer hjem. F.eks. når vi lægger puslespil, så træner vi vores overblik,” siger Ninna. Connie fortsætter: ”Det har været rigtig godt. Min hukommelse er blevet bedre. Jeg husker f.eks. bedre en besked.”

 

Velfærdsteknologi

Skejbyhave hører under Center for Bostøtte i eget Hjem, der yder service til 1800 borgere i eget hjem og i bofællesskaber. Centerchef Brian Kjærulff fortæller: ”I Aarhus Kommune taler vi meget om den aktive borger. Målet er, at borgeren kan leve et selvstændigt liv på egne præmisser. Vi undersøger løbende, hvor vi kan udnytte teknologien. Vi havde bl.a. en borger, der havde svært ved at handle ind, fordi han var bange for ikke at kunne finde hjem. Nu bruger han Google Maps på sin telefon og finder rundt uden problemer.”

 

Hvad bringer fremtiden?

”Det næste nye er virtuel bostøtte. I løbet af 2017 skal vi have oplært alle medarbejdere i at bruge skype, så de kan præsentere det som en mulighed for borgeren. Det giver større fleksibilitet, at borgeren hurtigt kan få hjælp i det øjeblik, behovet opstår,” siger Brian Kjærulff. Og det er kun begyndelsen: ”Der er f.eks. forsøg med stemmestyrede boliger, hvor borgeren ved hjælp af stemmen kan åbne og lukke sine vinduer eller tænde og slukke for lyset. Der er også et intelligent gulv, der er følsomt over for tryk. Det kan mærke, om en beboer er faldet, og så sende en alarm til personalet,” slutter Brian Kjærulff.

 

Tekst og foto: Jørgen Kisa Petersen