Hold igen med det hvide brød

Det er blevet et modefænomen at holde igen med det hvide brød. Mange har droppet det helt eller har dårlig samvittighed, når de sidder med franskbrødet eller rundstykkerne søndag morgen. Og der er god grund til at vælge de mørke fuldkornsvarianter med både fibre, vitaminer og mineraler i stedet for.

De hurtige, letfordøjelige kulhydrater, der findes i hvidt brød, har nemlig en dramatisk effekt på blodsukkeret. Det stiger lynhurtigt efter et måltid med franskbrød og falder hurtigt igen. Det stresser kroppen, og gør stofskiftehormonerne forvirrede. Forskerne mener, at et stort indtag af hvidt brød øger risikoen for type 2 diabetes og blodpropper i hjertet.

 

”Det er helt i orden med rundstykker søndag morgen, men ikke meget mere end det. Hvidt brød bidrager ikke med ret meget godt,” siger professor Peter Nielsson, Lunds Universitet.