Hvad er sorg?

Sorg er et alment, menneskeligt fænomen: menneskers naturlige reaktion på at miste.

Sorg er ikke kun noget vi føler, når et elsket menneske dør. Vi kan for eksempel tale om kærestesorg og om pengesorger, og vi kan sørge over mange forskellige forandringer i livet: en skilsmisse, når børnene flytter hjemmefra eller over at miste vores gode helbred, vores førlighed, jobbet eller et elsket kæledyr. Når vi oplever sorg, skyldes det, at vi har mistet nogen eller noget, som vi har haft tæt tilknytning til. Sorg, tab og tilknytning er uløseligt vævet sammen. Sorg er naturligvis forskellig fra menneske til menneske. Nogle reagerer meget udadvendt, andre meget indadvendt, og atter andre vil slet ikke have hjælp. Men kulturen og samtiden spiller også ind på den måde, den sørgende reagerer på. Noget kan være mere eller mindre ’pænt’ eller ’normalt’ end andet. Blot indenfor de sidste 50 år har de måder, man har beskrevet sorg på, ændret karakter flere gange. I efterkrigstiden var normen typisk, at man ’skulle være stærk’ og ikke vise sine følelser eller tale om tabet af den, man var knyttet til. Det gjaldt om at ’komme videre’. I 80’erne og 90’erne var tidens normer sådan, at man tværtimod blev anset for at være stærk, hvis man kunne vise sine følelser og tale om tabet. For nogle mennesker påvirker sorgen kun kortvarigt deres liv og betyder ikke større ændringer i deres hverdag, mens sorgen for andre varer resten af deres liv og forandrer dem selv og tilværelsen på mange måder. Disse variationer hører med til sorgen som fænomen. Der findes ikke én ”rigtig” eller ”sund” måde at sørge på.

Sorg-reaktioner

Alligevel er der en række symptomer og reaktioner, der er almindelige, når et menneske rammes af sorg. Det kan være:

• nedtrykthed
• depression
• sænket aktivitetsniveau, eller omvendt rastløs overaktivitet
• længsel efter den eller det, der ikke er der mere
• angst
• skyldfølelse
• vrede
• vantro – har svært ved at tro på, at det kan være sandt
• koncentrationsproblemer
• suk og gråd
• at lede efter eller modsat undgå ting, mennesker og situationer, der minder om den eller det, man har mistet.

Mange sørgende trækker sig også tilbage fra sociale sammenhænge og mister interessen i at opretholde relationer til venner og familie. Andre reagerer omvendt og opsøger og bliver mere afhængige af andre. Endelig kan der forekomme fysiske reaktioner som appetitforstyrrelser, nedsat seksuel interesse, søvnproblemer og træthed, hjertebanken, rysteture og hovedpine.

Hvad kan du selv gøre ved din sorg?

• Accepter og anerkend, at det er normalt at reagere – også selv om du måske synes, dine reaktioner er upassende. Det hjælper både at græde, rase, grine og skælde ud
• Pas på dig selv – du er sårbar, dit immunforsvar er sænket og du er mere udsat for sygdom og skader
• Tal med andre om, hvordan du har det – det hjælper at sætte ord på følelserne
• Skriv dine tanker ned – skriv dagbog eller logbog, og skriv uden ’filter’ Undgå at isolere dig – du risikerer, at tankerne begynder at køre i tomgang og låser dig fast
• Flygt ikke fra sorgen – pas på med alkohol, sovemedicin, beroligende medicin og lignende. Det får ikke sorgen til at forsvinde.
• Tag imod andres hjælp og forståelse – du kan ikke klare det hele selv.
• Hold pause fra problemerne – tillad dig ind imellem at glemme det hele lidt. Foretag dig noget du godt kan lide, gerne sammen med dine nærmeste.

Sorgens fire faser

Inden for psykologien deler man typisk sorgforløbet op i fire faser: chok, reaktion, bearbejdning og ny-orientering. Tidligere troede man, at alle, der blev ramt af sorg, gennemgik disse faser i nævnte rækkefølge, men i dag ved man, at det ikke er tilfældet. De fire faser gennemløbes snarere i et cirkulært forløb, hvor man går ind og ud af de forskellige faser og nogle gange vender tilbage til tidligere faser.

Tekst: Ingrid Terkelsen