Jeg tænker mere over, hvad jeg spiser

Hans Christian Nielsen er økologisk landmand på Samsø. Det kræver mange arbejdstimer og mange forskellige grøntsager.

 

”Når du går hjemme i din køkkenhave og først sår dine grøntsager – passer dem – og senere tager dem op af jorden, føler du en stor tilfredshed. Sådan er det også for mig, bare i lidt større målestok. På den måde kan man sige, at mit arbejde også er min hobby ”.

Hans Christian Nielsen kigger insisterende på byboen. Det kan være svært at beskrive glæden og fornemmelsen ved at dyrke sine egne økologiske 16 grøntsager på 30 hektar rundt om gården i Toftebjerg på Samsø, men det er en del af hans liv og har været det siden han overtog fødegården i 1980.

 

Lokker turister

Hans er én af de mange landmænd der har været med til at gøre Samsø kendt som øen der producerer gode og sunde råvarer, og Samsø er meget mere end de kendte og berømmede kartofler. For at have et alsidigt tilbud dyrker Hans alle tænkelige grøntsager – sæsonen starter med asparges og kartofler, men derudover byder sæsonen på rabarber, jordbær, hindbær, løg, rødbeder, pastinakker selleri, kål og meget mere. Hertil kommer lidt køer og kalve, men det sidste er nu mest for at lokke turisterne til.

”Jeg har jo min bod ude ved vejen, og det er lettere at få turisterne til at standse op, når der går et par kalve i indhegningen overfor”, smiler Hans.

 

Slut med kemikalier

Økologien er kommet til for 5 – 6 år siden. ”Det startede med at jeg hjalp en kammerat, der dyrkede økologisk, og jeg blev selv interesseret, da jeg kunne se, at det nok var en god nicheproduktion, da efterspørgslen efter økologiske råvarer er stigende. Og så vil jeg da gerne indrømme, at jeg med tiden er blevet mere og mere optaget af, hvad der er i de fødevarer, som vi putter i munden. Det er vigtigt for mig at vide, at det er i orden og uden kemikalier. I det traditionelle landbrug er der blevet for langt fra jord til bord.”

 

Mange forskellige afgrøder

Hans starter sin pick-up, og vi kører en tur rundt og ser på markerne: ”Her skal kartoflerne lægges – hvis de skal være økologiske, må de ikke komme for tidligt i jorden, for så er de udsat for sygdomme. Gulerødderne ligger i en kule, så de er friske når de sælges. Derovre er der vinterløg under fiberdug – det giver noget tidligere løg end ved almindelig dyrkning, og det er vigtigt, at jeg har en række forskellige grøntsager, så der hele tiden er et stort udbud til salg i min vejbod. Og her står asparges, som jeg laver både hvide og grønne”.

Asparges står Hans’ hjerte særligt nær. De grønne høstes over jorden, mens de hvide stikkes nede under jorden, og derfor er noget vanskeligere at høste.

 

Asparges er hvide

”En rigtig asparges er en hvid asparges”, understreger Hans. ”Men de kræver også noget mere. De skal høstes lige inden de bryder gennem jordoverfladen. Jeg sælger blandt andet mine asparges til nogle af øens restauranter, og når de skal have hvide asparges, skal de være hvide og ikke have et rødt hoved.”

Det kræver sin mand og mange arbejdstimer at passe de 30 hektar med økologisk landbrug. Hans klarer det meste selv med lidt hjælp fra konen og søsteren, som han siger, men han har hvert år ansat nogle franskmænd, der blandt andet hjælper med aspargesene. Det er de samme franskmænd, der kommer hvert år, og de har den vigtige fornemmelse at vide præcis, hvornår de hvide asparges er klar til at blive høstet.

 

Slægtsgård i generationer

Hans bor i den lille landsby Toftebjerg syd for Stavns Fjord. Gården er firelænget bindingsværk og går helt tilbage til 1600-tallet – siden er forskellige tilbygninger knopskudt. Det har været en slægtsgård i seks-syv generationer, men det slutter nu. Hans er 58 år, og ingen af hans tre børn bor på øen, og de har heller ikke planer om at vende hjem og overtage gården.

”Sådan er udviklingen jo – langt de fleste landmænd her på øen er på min alder eller ældre, så tendensen går i retning af, at der bliver færre og færre landmænd med større bedrifter”, konstaterer Hans og afslører, at han faktisk allerede har solgt gården, men kan blive boende og passe bedriften også i årene fremover.

 

Samsø i Aarhus

Nogle af Hans’ produkter sælges fra boden i vejsiden til forbipasserende, andre går til Samsøs egen syltefabrik, til lokale butikker og restauranter. Men noget af det finder også vej til Aarhus. Hver onsdag og lørdag fylder Niels Vinther sin varevogn med Samsø-produkter og kører til torvet på Ingerslev Plads, hvor han sælger fødevarer fra øen.

 

Hemmeligheden bag Samsø

Hvad er hemmeligheden bag Samsøs gode fødevarer? ”Den består nok af tre dele: Vi har færre frostdøgn end resten af landet og derfor kan grøntsagerne komme hurtigere i gang. Vi har en særlig jordbund, der er velegnet til mange af grøntsagerne, og så er det ikke mindst traditionen. På Samsø har vi dyrket grøntsager på den måde i mange år, og derfor ved vi rigtig meget om, hvordan vi skal gøre for at få det bedste udbytte”, konstaterer Hans Christian Nielsen.

 


Samsø og kartoflen

– eller hvordan Sydens dronning viste sig at være englænder. Samsø er i dag for mange synonymt med den gode, tidlige kartoffel, Sådan har det ikke altid været, og kartoffeleventyret startede ved lidt af et tilfælde. I begyndelsen af 1900-tallet ville en gruppe mænd fra det bedre borgerskab på Samsø gøre en indsats for kartoffelavlen på øen og hjemskrev forskellige nye sorter fra bl.a. England, Italien og Sydamerika. De første forsøg tegnede lovende og blev om vinteren opbevaret i apotekerens kælder. Ved et uheld kom et par katte ind på lageret og fik rodet godt og grundigt rundt på de forskellige sorter, så hele beholdningen måtte smides på møddingen. Her opdagede havemanden Hans Hansen en kartoffelsort, der groede særligt godt. Han tog den til sig og begyndte at dyrke den. Det var en succes. Den nye kartoffel ydede mere og kom tidligere end andre sorter. Hans Hansen gav den navnet ”Sydens Dronning”, og den fortrængte snart de andre kartoffelarter på øen og blev en stor succes også uden for Samsø. I dag er ”Sydens Dronning” blevet erstattet af andre og bedre sorter, men først i 1998 blev dens rødder opklaret. En gentest viste, at den var identisk med sorten ”Sharpes Express”, så ”Sydens Dronning” viste sig at være engelsk, men den var alligevel med til at grundlægge kartoffeleventyret på Samsø.

 

Tekst og foto: Allan Witte