Ser du herrehåndbold har du sikkert set ham som træner på sidelinjen gennem årene. Han gør ikke så meget væsen af sig, men tag ikke fejl. Det er de helt store følelser, der driver ham: Passion, lidenskab og ikke mindst fællesskabet. Vital har sat den erfarne landsholdstræner Peter Bredsdorff-Larsen stævne til et sjældent interview. 

Tekst: Jannie Lindberg Sundgaard Foto: Niels Åge Skovbo 

“Som jeg husker min barndom, så har det egentlig kun været forening. Jeg er sådan en sportstosse, der har dyrket alle former for idræt. Alt hvad der var i hallen, det var jeg med til at spille. Hver dag var det noget med, at man lige skulle have skolen overstået, og så var man nede i hallen eller på boldbanerne.” 

“Jeg spillede jo selvfølgelig fodbold – det gjorde alle, og så var jeg faktisk en habil badmintonspiller, men… jeg måtte simpelthen give op over for den individuelle idræt. Det var ganske enkelt for hårdt at tabe. Jeg tabte ikke så tit, men det gjorde bare for ondt, når det skete. Så jeg søgte mod holdidrætten. Fællesskabet der var bare meget mere mig – både i medgang og modgang. Jeg giver gerne lidt køb på gevinsten ved at vinde og skulle dele det i fællesskab til gengæld for, at man også er i et fællesskab omkring det med at tabe. For jeg er virkelig draget af fællesskabet både på holdniveau og foreningsniveau.” 

Meningernes mand 

“Da jeg flyttede til Aarhus som 17-årig var det på en måde også min indgang til byen at blive en del af foreningslivet. Jeg startede med at spille håndbold i Skovbakken og kom senere til Vejlby-Risskov Idrætsforening med udgangspunkt i Bellevuehallen. Det sted blev min forening.” 

“Jeg måtte simpelthen give op over for den individuelle idræt. Det var ganske enkelt for hårdt at tabe.” 

“I starten af 1990erne vandt vi som håndboldhold bronze og deltog også i Europacuppen. Jeg startede med at spille håndbold i en lidt sen alder og spillede højre fløj. Det var en del af mit talent, at jeg var venstrehåndet, det kan være en fordel, når man spiller højre fløj. Og så var jeg også lidt… altså, jeg husker mig selv som, at jeg må have været rimelig forstyrrende og også lidt irriterende. Jeg havde mange meninger om, hvordan vi skulle spille, for jeg har altid været meget optaget af de taktiske elementer i spillet. Det var nogle spændende og lærerige år med en flok virkelig dygtige drenge. Da jeg så var omkring de 30 år, begyndte jeg at søge mere over mod trænergerningen.” 

Foreningslivet omfavner 

“Når man flytter til en ny by, så ser man jo virkelig værdien af en forening. Foreningslivet omfavner på en måde og byder en velkommen. Det giver en umiddelbar reference til at etablere sig. Det har kæmpe værdi for alle – børn, voksne, unge, ældre. Man samles om interessen i foreningen, og det er enormt energigivende at være en del af et foreningsliv.  

“Foreningen bliver på en eller anden måde en timeout fra hverdagens centrifuge.” 

“Som ung var jeg et år på high school i USA. Der er intet foreningsliv. Det er ren elitesport og kun de bedste på skolen kunne deltage. Det var virkelig et kulturskifte, hvor jeg for alvor fornemmede værdien af det foreningsliv, vi har i Danmark, som noget helt unikt og særligt.” 

“Den ligeværdighed man oplever i foreningen – gad vide om man ser det andre steder i samfundet? Jeg tror, at det er ekstremt sundt for alle mennesker at opleve at være en del af et foreningsfællesskab, hvor vi er sammen i gensidig respekt for hinanden. Vi er ligeværdige og har alle lige muligheder i foreningen. På den måde kan foreningslivet blive en oase og et frirum i vores moderne samfund.” 

Timeout 

“Det har altid været vigtigt med foreningsliv, men måske særligt i dag, hvor verden og kommunikationen er blevet meget mere kompleks og intens. Altså, i gamle dage var vi jo ikke på nogen skærme, der var ikke hele tiden en ny mulighed for noget at deltage i.” 

Da jeg spillede håndbold som ung, gjorde vi det uden løn. Nu har jeg i mange år haft med fuldtidsprofessionelle at gøre, og jeg plejer at sige til dem: Dengang fik vi ikke penge for det, men vi fik venner. I dag er det jo på et helt andet niveau – det er en arbejdsplads.

“Så det, at man henne i foreningen er nødt til at lægge sin skærm fra sig og fokusere på det, man er i gang med uden forstyrrelser, det er måske særlig vigtigt i dag. Foreningen er et sted uden støj udefra. Man kan næsten bruge et sportsbegreb om det: TIMEOUT. Foreningen bliver på en eller anden måde en timeout fra hverdagens centrifuge.” 

“Og så er der jo hele det sundhedsmæssige perspektiv, det har en enorm effekt. Det at vænne mennesker til, at det at bevæge sig er ganske normalt – en normal del af dagsprogrammet. Den side er der måske også endnu mere behov for nu om dage.” 

“Som landstræner på Færøerne oplever jeg også det færøske foreningsliv tæt på. Det ligner det danske meget. Men der bor jo ikke så mange mennesker på Færøerne, så der er heller ikke så mange valgmuligheder. Du går hen i den forening, der nu engang er. Den bliver et fast holdepunkt, og det skaber et meget stærkt fællesskab.”   

“Når du er frivillig i en forening, så indgår du som en del af et forpligtende fællesskab.” 

“Hos de færøske håndboldherrer mærker jeg et helt specielt engagement. De her færøske knægte – de kæmper virkelig for Færøerne og det færøske flag med en særlig stolthed og kraft. Man bliver nærmest suget ind i det af deres energi. Det er lidt samme følelse som i en kraftfuld forening.” 

Generøst engagement 

“Den frivillighed, der findes i foreningslivet, ser jeg som en vigtig dannelse og element i opdragelsen af vores unge mennesker. Foreningen er et generøst sted, et uegennyttigt sted. Der kan jo være mange grunde til, at man bliver frivillig og involverer sig i en forening, men jeg tror, der er særligt én ting, som er fælles for de fleste: Generøsiteten. Det at give noget uden at skulle have noget igen. I virkeligheden er det jo nok ikke så mange steder i livet, at vi oplever det. På den måde er foreningslivet så unikt. Det er både berigende og livsbekræftende at få lov til at bruge sin tid og kræfter i foreningsregi til gavn for mange.” 

“For mig at se er Aarhus virkelig en foregangsby, når det kommer til foreningsliv og frivillighed. Der er så mange dejlige frivillige mennesker i den her by. De gør det ikke af kommercielle årsager, men fordi de får noget igen i form af det fællesskab, de oplever som frivillige og det, de ser andre få ud af deres frivillige arbejde i klubber og foreninger. Den energi, man skaber som frivillig, får man lige tilbage i hovedet, og det er slet ikke så tosset.” 

Forpligtende fællesskab  

“Mit frivillige arbejde i dag er mere på det organisatoriske plan end da mine børn var små, hvor jeg var træner, chauffør osv., de mere lavpraktiske opgaver. Men jeg har stadig stor fornøjelse ved at være en del af foreningslivet. Nogle af mine bedste venner i dag er fra mine tidlige år i foreningen. Så det er jo en ekstra gevinst ved det.” 

“For mig har foreningslivet aldrig handlet om at være bedst. Det var en naturlig lyst til idræt, spil og konkurrence, der drev mig. Som ungdomstræner lærte jeg, hvor mange foreningsbørn, der kom fordi deres bedste ven gik der. De var ikke særligt interesserede i sporten, men kom for fællesskabet og det sociale med kammeraterne. Og der skal være plads til begge dele i en god forening – talenterne, som drives af interessen, og dem, som drives af fællesskabet.”  

“Når du er frivillig i en forening, så indgår du som en del af et forpligtende fællesskab. Du mangler, som den del af tandhjulet, du udgør, hvis du ikke kommer. Alle er der jo frivilligt, og man er gensidigt afhængig af hinanden. Det er deri, det forpligtende fællesskab ligger. Man kommer af lyst, lysten til at gøre noget for andre og lysten til at være en del af et fællesskab. Netop det er vigtigt i den fragmenterede verden, vi lever i. Vi kan alle sammen have brug for at forpligte os til noget og ikke hele tiden være på udkig efter den næste mulighed. Det kan måske lyde lidt gammeldags, at jeg tænker sådan, men det skaber meget uro, at vi hele tiden kan vælge noget andet. Hvis vi alle sammen valgte noget andet, så var der jo til sidst ikke nogen, der kom og spillede fodbold, dansede eller svømmede næste mandag. Det er det, det forpligtende fællesskab er – og det er godt at holde fast i, synes jeg.” 

Foreningslivet er jo drevet af de frivillige kræfter. Uden dem – ingen forening. Jeg tror det er vigtigt, at man prioriterer foreningslivet i vore dage, fordi det er noget helt specielt, et slags frirum fra hverdagens støj. 

Vidste du at… Aarhus er det sted i Danmark, der findes flest håndboldspillere pr. M2? 

Mine idoler 

“Jeg havde flere store idoler som barn og ung – jeg var jo en sportstosse. Der var Ole Olsen fra speedway. Michael Laudrup fra fodbolden. Morten Frost og Svend Pri fra badminton. Dengang var det meget de danske sportsstjerner man så op til, vi kendte jo ikke andre – måske lige bortset fra Bjørn Borg, den svenske tennisspiller. Så var der også Mogens Jeppesen og Jens Erik Roepstorff fra håndboldens verden. Jeg husker ikke, at jeg drømte om “bare det var mig,” så stort tænkte jeg vist ikke, men de inspirerede og motiverede mig til at øve mig og blive bedre.” 

 

Blå bog 

  • Født i Virum (1967), flyttede til Jylland som 5-årig. 
  • Flyttede til Aarhus som 17-årig. 
  • Har bl.a. været cheftræner i KIF Kolding, BSV og AaB håndbold. 
  • Tidligere assisterende landstræner for det danske herrelandshold i håndbold. 
  • Er landstræner for det færøske landshold i herrehåndbold. 
  • Har egen konsulentvirksomhed, hvor han tilbyder sparring og rådgivning i forbindelse med udvikling af virksomhedens medarbejdere, ledere og teams. 
  • Bor i Aarhus C med sin hustru, har tre voksne børn. 

Mine bedste foreningsminder 

“Det er uden tvivl traditionerne og turene. I sådan en forening er der jo en mængde traditioner, man holder jule- og sommerafslutninger på en bestemt måde, tager til bestemte stævner osv. Det er den slags, der står lysende klart for mig. Og det er ofte de ting, som man hører folk referere til, når de beskriver deres bedste oplevelser i netop deres forening. De står som tydelige markører for fællesskabet og de mennesker, man møder. Og det er jo det samme, lige meget hvilken forening du er en del af.” 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *