Han bliver stadig genkendt på gaden, og folk hilser gerne på, selv om det er fem år siden, han gik på pension efter 21 år som biskop. Mød Kjeld Holm, der de seneste år har haft sit at slås med, med en brækket ryg, og hans kone ramt af alzheimers.

Tekst: Kurt Leth Foto Niels Aage SKovbo

Jeg græder ikke, fordi skæbnen har været hård ved mig og min kone. Jeg glæder mig over den tid, der har været.”

Da 75-årige Kjeld Holm var biskop, var der konstant bud efter ham. Ved siden af sit job var han en overgang medlem af omkring 30 bestyrelser og råd. Mennesker ville høre, hvad han mente om det ene og det andet. I dag lever den tidligere biskop i Aarhus Stift et stille og tilbagetrukket liv i sin lejlighed i hjertet af Aarhus.

Positivt livssyn

Kjeld Holms liv som pensionist startede i fin stil. Han fik mere luft i sit liv, og der var kræfter til at deltage i alle de aktiviteter, han ville.

”Jeg holdt det ene foredrag efter det andet rundt om i Danmark.”

Men siden kom modgangen. Hans og konens liv ændrede sig. Og tilværelsen som pensionist er ikke blevet, som han drømte om.

”Min kone Birthe kom på plejehjem for et års tid siden. Hun har i flere år lidt af Alzheimer. Og da jeg brækkede ryggen, kunne jeg ikke passe hende længere. Så nu lever vi som et adskilt ægtepar. Det er hårdt.”

Trods sorgen og et fysisk besvær, som er dukket op, har Kjeld Holm bevaret sit positive livssyn

”Jeg kan kun være taknemmelig for det liv, jeg har haft. Jeg fik den kone, den familie og det job, jeg ønskede mig. At livet så er blevet mere udfordrende i de sidste par år, må jeg tage som et mandfolk.”

Kjeld Holm har det fint med, at den store biskopbolig på 300 kvadratmeter på Dalgas Avenue blev skiftet ud med noget mindre. En 126 kvadratmeter lejlighed på anden sal i et af højhusene på Marselis Boulevard. Udsigten er inspirerende. Et skønt view ud over ASA’s velplejede fodboldbaner i midtbyen.
Med kort afstand til havnen, skoven og stranden.

”Jeg bor skønt her, og lykkeligvis er jeg næsten selvkørende. Jeg er blevet nogenlunde god til at lave mad, selv om jeg tit vælger de nemme retter. Jeg er jo alene. Eneste hjælp, jeg modtager, er til rengøringen.”

Brækket ryg

Det alvorlige vendepunkt i Birthe og Kjeld Holms liv kom sidste forår. Næsten som coronaen brød ud, faldt konen en nat ud af sengen.

”Jeg forsøgte forgæves at løfte hende op. I stedet knækkede noget i min ryg. At brække ryggen er voldsomt. To store operationer fulgte med et langt sygeleje med et par måneder på sygehus. Med min kone på plejecenter er vores kærlighed sat på prøve. Det er hårdt at se, at Birthe bliver mere og mere ramt af demensen. Heldigvis er hun kommet på et rigtig godt plejecenter Aarhus Friplejehjem i Tranbjerg. Et fantastisk sted med et kompetent personale, der giver hende en pleje, der er klasser over den, jeg ville kunne præstere.”

Jeg græder ikke, fordi skæbnen har været hård ved mig og min kone. Jeg glæder mig over den tid, der har været.

Med hustruen på plejehjem er det hele blevet lidt tomt.

”Jeg savner hende. Opgaven for mig nu er at bevare livsgnisten. Det skal nok lykkes, eftersom det bliver bedre og bedre med ryggen. Desværre er min balance blevet svækket. Hjemme på stuegulvet er jeg faldet 5-6 gange. Når det sker, kan jeg ikke komme op igen. Derfor har jeg konstant en lille “alarm-klokke” på mig, så en hjemmeplejer hurtigt kan komme forbi og løfte mig op. Min dårlige ryg og Birthe på plejehjem gør, at jeg er stækket. Jeg kan ikke komme ud som før. Men jeg skal ikke klage. Jeg har jo min familie og mine venner. Mine to døtre og deres familier er gode til at besøge mig. Så hygger vi
os. Vi lægger planer og snakker om, hvor næste rejse til udlandet skal gå. Om jeg kommer ud på en lang rejse igen? Jeg drømmer om det.”

Biskoppens liv

”Det var fascinerende. Det er altid rart at bestemme og sidde ved bordenden, men jeg er også blevet godt hjulpet af de 14-15 ansatte i Bispesædet. Det var interessant at være knyttet til Domkirken og med mellemrum besøge nogle af Aarhus Stifts 340 kirker og lytte til præsternes prædikener. Selvfølgelig var der også trælse sager. At udrede stridigheder mellem menighed og præster var en del af jobbet, fx når tre præster i samme sogn ikke kunne tåle synet af hinanden.”

“Som pensionist skal jeg hanke op i mig selv, for at holde modet oppe. Det er lidt sværere nu, end da jeg var biskop, men omvendt er der blevet mere ro i min tilværelse. Og det kan have sine fordele. Jeg kan læse det, jeg vil. Nyt og gammelt. Genlæse det, som jeg var begejstret for tidligere. Jo, jeg har masser at give mig til. Og så besøger jeg min kone to-tre gange om ugen.”

Kjeld Holm har heldigvis en skøn vennekreds.

”Den anden dag havde jeg besøg af min gamle ven Chr. Møller. Tidligere højskolemand og fodboldtræner i en række danske fodboldklubber. Vi startede dagen med at gå i kirke. Derefter delte vi en øl hjemme hos mig og snakkede fodbold, så det stod ud af ørerne på os. Vi gennemgik forskellige fodboldhold. Selvfølgelig strejfede vi også byens hold AGF.”

Sønderjyden, der blev århusianer

Ikke mange sønderjyder vover at fortælle, at de er “konverteret” til en anden egn. Men det gør Kjeld Holm. Han er sønderjyden, der blev århusianer. Født i Diernæs ved Haderslev.

”Når nogen siger, jeg er sønderjyde, må jeg pænt fortælle dem, at jeg stammer fra Sønderjylland, men jeg er århusianer til fingerspidserne. Husk på jeg har boet her i knap 60 år.”

Om jeg kommer ud på en lang rejse igen? Jeg drømmer om det.

De mange år i Smilets By fører os naturligt hen til Kjeld Holms hjerteklub: AGF.

”Allerede inden jeg kom til Aarhus som 20-årig, var jeg AGF-fan. AGF var det helt store fodboldhold i Danmark. Klubben vandt DM-titler på stribe. Men at holde med AGF har godt nok været en smertefuld rejse. Den har været fyldt med lidelser. Som når klubben er rykket ud af den bedste række. Det er sket tre gange i min tid. Men nu er ”de hvide” heldigvis tilbage i fordums styrke. AGF hører igen til i toppen af superligaen. Det er skønt.”

Og så er Kjeld Holm stolt over at være en af klubbens ambassadører.

”I AGF har jeg flere af mine rigtig gode venner. Når AGF spiller på hjemmebane, er det næsten en heldagsforestilling. Det starter med spisning inden kampen. I pausen bydes der på kaffe, kage og øl. Og i tredje halvleg jubler vi over sejren, eller vi “sørger”, hvis det blev til pointtab.”

Helt forladt prædikestolen har Kjeld Holm ikke.

”Da jeg stoppede som biskop, blev jeg en slags hjælpepræst i Bering Valgmenighed. 2-3 gange om året holder jeg gudstjeneste dér. En retrætepost, jeg er glad for.”

Ser lyst på fremtiden

Som tidligere præst og biskop er det naturligt, at troen på Gud stadig er med i Kjelds liv. Om det var troen, der gjorde, at Kjelds kone for omkring 20 år siden overlevede en ondartet brystkræft, ved kun Vorherre.

”Alle, inklusive lægerne, havde givet Birthe dødsdommen. Hun svævede mellem liv og død, men miraklet indtraf. Hun blev rask. Efterfølgende spurgte jeg lægen, hvordan hun trods dødsdommen kunne overleve. Lægen svarede tørt: Det skal du spørge din arbejdsgiver om….”

”Som tidligere præst og biskop bilder jeg mig ikke ind, at Vorherre har en vis forkærlighed for mig, og at han skulle holde hånden mere under mig end andre. Jeg må også holde for.”

”I slutningen af 2020 var den ene af mine døtre og det ældste barnebarn tæt på at miste livet. En bilist torpederede deres bil. Min datter brækkede nakken, mens barnebarnet slap uskadt. De var kun millimeter og sekunder fra at have mistet livet. Jeg folder mine hænder og takker Gud for, at
de begge overlevede den grimme ulykke. Og vi er lykkelige for, at min datter nok skal komme sig.”

Tilbage til livet i den lyse og fint indrettede lejlighed ud mod midtbyklubbens fodboldbaner. Dér sidder emeritus Kjeld Holm. Han går ikke alt for godt, men som han siger: Det bliver bedre.

”I stedet for at synke ned i en stol og få medlidenhed med mig selv, vælger jeg at være taknemmelig og tænke på alt det gode, der er hændt mig og min familie igennem årene. En god familie og et spændende job har jeg haft. Rejst i alverdens lande. Mødt fantastiske mennesker. Begravet flere af mine
venner, blandt andre Anker Jørgensen og Svend Auken. Hvis jeg ikke kan falde i søvn en aften, har jeg lært en teknik af en god ven: Jeg tænker mit eget liv igennem. De gode oplevelser. Én efter én. Jeg når sjældent ret langt. For pludselig sover jeg.”

  • Kjeld Holm
  • 75 år
  • Født i Diernæs ved Haderslev
  • Student fra Haderslev Katedralskole (1966)
  • Udannet mag.art. i idéhistorie fra Aarhus Universitet (1972) tog en teologisk tillægseksamen i 1974.
  • Sognepræst ved Ellevang Kirke (1974 – 1994)
  • Biskop over Aarhus Stift (1994 – 2015)
  • Forfatter til flere bøger
  • AGF fan og ofte at finde som tilskuer på stadion
  • Gift med Birthe og far til to døtre og har tre børnebørn
  • Filosofiske helte er bl.a. Søren Kierkegaard, Johannes Sløk, Peter Kemp og Paul Tillich

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *