Som hundeejer får man et nært forhold til hunden

 

Så snart bildøren går op, er modtagelseskomiteen klar i form af en gul labrador, der nysgerrigt skal se, hvem det er, der kommer på besøg. ”Det er Lillebror, der lige skal hilse på,” lyder den velkendte, dybe stemme fra hundens ejer Poul Thomsen fra husets terrasse. Inde i den hyggelige stue lykkes det efter et par forsøg at få Lillebror til at lægge sig i sin kurv. ”Vores hunde har altid været familiehunde, og jeg er ikke så god til regler og streng opdragelse, men jeg kan godt styre dem,” forklarer Poul Thomsen, der har haft hund siden han var barn. Eller hunde, for somme tider har der været op til tre ad gangen i hjemmet i den lille by Albæk lidt uden for Randers. Lige nu er Lillebror ene hund i kurven. ”Farbror forlod os for et års tid siden, og jeg er ikke kommet mig over det endnu. Hver gang jeg har en hund, der dør, føler jeg også, at jeg dør lidt. Sådan går det ikke, men jeg kan ikke leve uden mine hunde. Det er dem, der giver os de største glæder og de største sorger, når de forlader os,” konstaterer Poul Thomsen, der bevarer mindet om sine hunde på en stor sten i haven. Hver gang én af hans hunde dør, mejsler Poul Thomsen dens navn ind i stenen.

 

Danmarks dyreven

Det var lidt af et tilfælde, der gjorde Poul Thomsen til hele Danmarks dyreven. Han medvirkede i en naturudsendelse, og det blev hurtigt klart, at her var en mand med skærmtække ud over det sædvanlige. I starten blev det til børneprogrammet Dig og dyrene, og fra 1980 – 1985 var han fast ankermand på det program, der for altid bliver forbundet med ham; Dus med dyrene, hvor han i omgivelser, der osede af friluftsliv og hygge, gjorde danskerne klogere på naturens mange spørgsmål. Et af de faste indslag var hans hønsehund Balder, der til tonerne af Vivaldis guitarkoncert gik et par runder i sin kurv, inden den lagde sig tilfreds tilrette. Balder blev en superstjerne, og da den døde, fik Poul Thomsen mere end 200 kondolencebreve.

 

Seertal som en fodboldlandskamp

”Jeg blev rigtig glad over den megen opmærksomhed. Jeg kan godt lide, at mennesker forstår den sorg, som man føler, når man mister en elsket hund. Både Balder og jeg var jo kendt i hele landet. Danmarks Radio var dengang ene hane i kurven, og når vi sendte Dus Med dyrene lørdag aften, havde vi seertal som til en fodboldlandskamp eller Dronningens Nytårstale.” Selv om det er omkring 25 år siden, Poul Thomsen forlod Danmarks tv-skærme, bliver han stadig genkendt rundt om i landet. ”Det har jeg det fint med – folk er som regel rigtig søde og siger ”tak for et godt program, vi savner dig” og den slags søde ting. Det er OK, for hvis du har valgt at stille dit fjæs til skue, må du også finde dig i at blive genkendt.”

 

Aldrig på jagt

Efter den folkekære Balders død kom Bjarke, og derefter var det tid for Poul Thomsen at skifte race til de gule labradorer, hvor Lillebror er det seneste skud. ”Jeg bruger hundene til nærhed, og selv om jeg har gået på jagt og har haft jagthunde, kunne jeg aldrig drømme om at tage dem med. Jeg ville ikke have et roligt sekund, tænk hvis min hund blev ramt ved et uheld.”

 

Din hund forstår dig

”Når man har en hund, har man et væsen, man kan give sin kærlighed til, og man er sikker på at få betingelsesløs kærlighed tilbage. Hundene er der altid, og vi er altid gode venner. Du får en samhørighed med din hund – den forstår dig. Et liv med hunde kan ikke erstattes af andet. Men der er også mange andre positive ting ved at have hund. Man får motion ved at tage de gåture, man måske ellers ikke ville have taget, og man får også nogle sociale kontakter på sine ture med hunden. Især når man har hvalpe, er der rigtig mange, der skal standse og klappe de kære dyr.”

 

Vælg den rette hund

Han mener ikke, at alderen skal afholde folk fra at holde hund. ”Den mest besværlige periode med en hund er, mens den er hvalp. Det kan man komme uden om ved at anskaffe sig én, der er lidt ældre. Det kan man hos nogle kenneler, eller også kan man besøge Dansk Dyreværns internat i Tranbjerg, hvor man kan gøre sig selv og en hund rigtig glad ved at tage én af de hunde, de har der,” forklarer Poul Thomsen og peger på, at det også er vigtigt at vælge den rette hund: ”Ved at købe en racehund kan man bedre sikre sig, at det er en hund, der passer til de muligheder, man har. Nogle hunde kræver mere motion end andre, og nogle er mere besværlige end andre på andre områder. Hvis man ikke selv vil påtage sig ansvaret for at have en hund, kan man blive en slags besøgsven for mange af de hunde, der sidder hjemme hele dagen, mens ejeren er på arbejde.”

 

Lillebror tager med på hotel

Poul Thomsens hund Lillebror risikerer ikke at være alene hjemme, mens ejeren er på arbejde. For det første er Poul Thomsen pensionist, og meget af hans arbejde foregår i hjemmet, og for det andet er Lillebror med næsten overalt. ”Der er heldigvis stadig mange, der vil høre foredrag, så det har jeg en del af, og jeg skriver også nogle artikler ind imellem, men jeg er også blevet mere doven med alderen,” griner Danmarks dyreven nr. 1. ”Så vil jeg hellere nyde naturen. Jeg bor helt fantastisk her tæt på Randers Fjord, hvor jeg kan fiske, og ellers bliver det til mange ture i naturen sammen med Lillebror,” siger Poul Thomsen, der ganske rigtigt bor et fantastisk sted med udsigt over Randers Fjord, hvor han både kan se coastere sejle forbi og nyde det varierede fugleliv – lige nu er det en stor flok sangsvaner, der optager og underholder Poul Thomsen. De trygge omgivelser forlades dog ind imellem, men når Poul Thomsen og hustruen Susanne forlader hjemmet, sikrer de sig, at de flytter på et hotel, hvor man må have hunde med, så Lillebror ikke skal være alene hjemme.

 

 


Poul Thomsens blå bog

Poul Thomsen 77 år og bor i landsbyen Albæk uden for Randers sammen med hustruen Susanne og hunden Lillebror. Kendt tv-vært fra 1976 – 1998 med programmer som ”Dig og dyrene”, ”Dus med dyrene”, ”En naturlig forklaring” og ”Hund og hund imellem”. Modtog Modersmålsprisen i 1980. Hvis du vil vide mere om Poul Thomsen og hans mange hunde, kan du læse hans bog ”Mit Hundeliv”.

 

 

Tekst: Allan Witte

Foto: Allan Witte og David Bering/MONTGOMERY