Nok er Tove Sejr i et tidligt stadie af demens, men til dagligt skænker hun ikke sin demens en tanke. Med optimisme, krop og hjerne tager hun udfordringen op og holder sygdommen stangen. For Tove er en konkurrencekvinde, og hun giver ikke op uden en god kamp – heller ikke på fodboldbanen eller med ketsjeren i hånden til badminton. 

Tekst: Maria Fast Lindegaard / Foto: Niels Åge Skovbo 

“Jeg går fantastisk mange skridt forgæves.” 

“Først går jeg op ad trappen, for så at gå ned igen. Jeg kan ikke altid huske, hvad jeg gik efter. Men så får jeg jo lidt motion, og det er jo lige meget med en ekstra gang op ad trappen,” fortæller Tove Sejr.  

I sensommeren 2019 fik hun konstateret Alzheimers sygdom. 

Tove har vænnet sig til, at korttidshukommelsen spiller hende et puds. Som når hun glemmer, hvad hun gik efter, eller når ordene er lige på tungen, men de driller med at komme ud. Alligevel ser hun sin demenssygdom med de optimistiske briller på: 

“Jeg lader som om, jeg er rask.” 

For Tove handler det om ikke at lade sig definere af sygdommen. 

“Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg ikke er helt tip-top, men jeg tænker ikke på, at jeg er syg. Det er sjældent i hvert fald. For jeg er, som jeg er, så jeg vil have det bedste ud af det,” siger hun. 

Motion for krop og hjerne 

Sport har altid haft en stor plads. I mange år var det særligt håndboldskoene, der blev snøret, eller badmintonketsjeren, der blev fundet frem. I dag er håndbolden sendt på pension, men når hallerne igen er åbne, så er Tove også klar til en double med badminton-vennerne hver lørdag. Her er hun den eneste, “der er skør”, som Tove siger grinende, men hun ved lige nøjagtigt, hvordan ketsjeren skal svinges. Det ligger i håndleddet, og det glemmer hun ikke bare sådan. 

Men i dag har træningen også fået et nyt perspektiv. Da demensen kom snigende, var Tove tøvende med at træde ind ad døren hos DemensHjørnet. Hun gad ikke. Hun ville ikke have prædikatet syg på sig. Men en dag gjorde hun det alligevel, og hun har aldrig siden fortrudt. 

“Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv nogensinde. For jeg gør det her for mig selv.” 

Tre gange om ugen trækker hun i træningstøjet sammen med andre med demens. Om det er i romaskinen eller med en fodbold for fødderne på ASA’s fodboldbaner, så får hun sved på panden og fornyet energi. 

“Jeg er helt færdig bagefter, men jeg er samtidig også helt på toppen. Det giver mig energi, må jeg tro.”  

Ligesom kroppen holder hun også hjernen i gang med puslespil og sudokuer, der både prikker til hendes konkurrencelyst og koncentrationen: 

“Jeg kan godt lide at vinde, og jeg skal sgu nok lægge det puslespil. Jeg gør det som regel også, men de kan jo blive for svære.” 

Tove Sejr holder hjernen i gang med sudokuer og puslespil.

Fællesskab med andre med demens 

Når Tove tre gange om ugen finder rejsekortet frem og tager bussen mod DemensHjørnet i Kannikegade, så er det også det sociale fællesskab med andre med demens, som trækker i hende. 

“Jeg synes, det er fantastisk, at vi kan være i DemensHjørnet. Vi kan være os selv, og ingen griner, hvis vi siger noget forkert.” Derfor er pauserne i træningen også det bedste, for så flyder snakken over kaffekopperne. 

Også for Toves mand, Henrik, betyder det meget, at Tove dyrker det sociale fællesskab og træningen med andre, mens han er på arbejde, ligesom at hun klarer mange af de daglige gøremål derhjemme. 

“Jeg prøver at give hende så meget plads, jeg kan, ved at lade hende gøre mest muligt selv,” fortæller Henrik: 

“For hvis jeg blander mig i for meget, så begrænser jeg hende. Så jo mere hun kan klare, jo bedre.” 

Lever livet nuet 

Når Tove tænker på sin demenssygdom, er det svært ikke at mindes moderen, som også havde Alzheimers sygdom. Derfor tænker hun heller ikke over, hvad fremtiden kan bringe. 

“Jeg ønsker ikke at blive så gammel som min mor, selvom det selvfølgelig kan udvikle sig helt anderledes for mig,” siger Tove.  

Derfor tager hun én dag ad gangen. 

“Men sådan som jeg har det nu, det kan jeg leve med i 50 år mere.” 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *