Jeg skal stort set kun købe mælk

Efter næste 40 år stortrives ideer om deleøkonomi og bæredygtighed  stadig på bofællesskabet Overdrevet.

De gamle plakater for Rock mod Atomkraft og Påskemarch for Fred har fået lov til at blive hængende på en væg i fællesrummet, men ellers er der mange ting, der har ændret sig, siden bofællesskabet Overdrevet blev etableret på en mark ved Hinnerup i 1980. Byens nybyggeri er efterhånden ved at omkranse bofællesskabets jorder, og de yngre familier har fået indført tørretumbler og særlige aflåste rum til deres dyre racercykler. Men grundidéen er den samme: Beboerne i de 27 boliger dyrker fællesskab, økologi, bæredygtighed og deleøkonomi i et lille samfund, hvor de til dels lever af de grøntsager og det kød, de selv producerer og klarer en stor del af deres energibehov gennem vindenergi, solfangere og jordvarme.

 

Hulens masse børn

Dorte Askholm var med til at starte det hele: ”Fra midten af 1970’erne var vi mange, der drømte om at bo sammen med vægt på bæredygtighed og fællesskab. Det førte til, at vi i 1980 var 25 familier, der etablerede bofællesskabet Overdrevet. Vi var alle sammen i 30’erne og havde en hulens masse børn. Det har ændret sig i dag, hvor ca. en tredjedel er børnefamilier, en tredjedel teenagefamilier og en tredjedel pensionister.” Denne aldersfordeling er Dorte Askholm rigtig glad for. Hun kunne ikke selv tænke sig at bo i et seniorbofællesskab. De forskellige generationer giver nye input, og samværet med børn og unge har stor værdi for hende. Overdrevet fylder 2,5 hektar – eller hvad der svarer til 25 store parcelhusgrunde. Det specielle er, at hver bolig på Overdrevet har fire meter til hver side, der er privat, mens resten er fælles – herunder det store fælleshus, en nedlagt gård, værksteder og store områder med køkkenhave, boldbaner og husdyrhold.

 

En 25.del af en traktor

”Det betyder i realiteten, at hver husstand ejer en 25.del af en bondegård, en 25.del af en traktor, en 25.del af værkstederne, osv.,” fortæller Dorte Askholm. ”Vi producerer ca. 70 procent af vores energi og 70 procent af vores forbrug af grøntsager og kød selv. Og det lever op til én af de målsætninger, vi har haft fra starten om, at Overdrevet skal være et økologisk og energivenligt sted.” Det 600 kvadratmeter store fælleshus er hjertet i bofællesskabet. Det er her, der holdes fester og møder, her er legerum til børnene, og ikke mindst er det her, maden tilberedes og spises i fællesskab. Der er fællesspisning hver dag undtagen fredag. Beboerne er på madholdet en uge ad gangen hver 8. uge. Madholdet består af fem mennesker, og der er et rullende system, der gør, at sammensætningen af madholdene ændres fra gang til gang.

 

Næsten alle deltager

”Det fungerer rigtig godt, at vi laver mad sammen på den måde, og så er det fantastisk dejligt, at man efter at have været på madholdet, i de næste syv uger bare kan komme og sætte sig til bords,” påpeger Dorte Askholm og fortsætter: ”I mange andre bofællesskaber spiser man kun sammen et par gange om ugen, men hos os har det lige fra starten været vigtigt, at det er næsten hver dag. Det er da også næsten alle, der deltager. Nogle af børnefamilierne tager somme tider mad med hjem af praktiske årsager, men ellers er det
vigtigt for os alle, at vi mødes og spiser sammen. Hvis man har gæster, kan de selvfølgelig også spise med.” De fælles måltider er en del af den pakke, hver beboer betaler til fællesskabet. For Dorte Askholm, som er enlig, er beløbet på omkring 3.000 kr. pr. måned.

 

Struktur på tingene

”For de penge får jeg del i alle fælles faciliteter som værksteder og vaskeri og ikke mindst måltiderne. Jeg får mad hver dag, og der bages brød, som man kan tage med hjem sammen med salater og grøntsager. Til den pris er der da ingen, der gider lave mad selv. For mit vedkommende betyder det, at jeg stort set kun skal købe mælk. Resten er en del af fællesskabet.” For at et bofællesskab af Overdrevets størrelse kan fungere, er det nødvendigt, at der er struktur på tingene. Bofællesskabet har vedtægter, der skal overholdes. Der er en bestyrelse og fællesmøder, der sætter retning, og ud over det findes der en masse grupper, der hver især tager sig af dele af bofællesskabets drift. Der er grupper, der står for dyrehold, grøntsager, fælleshus, energi og meget mere. Samtidig er der blandt beboerne mange, der har stor viden på forskellige områder, så de fleste vedligeholdelses- og renoveringsprojekter klarer beboerne selv.

 

Børn sov under bordene

Med knap 40 år på bagen er der mange ting, der har ændret sig fra de glade hippiedage i 1980. Blandt andet den måde familielivet udfolder sig på. ”I starten havde vi alle sammen små børn, og de deltog i alt. Når vi havde møder og fester i fælleshuset, lå ungerne bare rundt om under bordene i deres soveposer. Det har ændret sig. De unge familier er meget bedre til at være familier, end vi var, og det er nok meget godt,” erkender Dorte Askholm.

 

Masser af jordbær

To af dem, der har oplevet at vokse op i bofællesskabet, er Karoline Jönsson og Sofie Eika på henholdsvis 19 og 20 år. ”Da vi var yngre, var det dejligt, at der var så mange andre børn at lege med, og der var masser af muligheder med fodboldbane, trampolin og alt mulig andet,” lægger Karoline Jönsson ud med om opvæksten på Overdrevet. ”Og så var det rigtigt lækkert om sommeren, når der var masser af jordbær, man bare kunne spise,” supplerer Sofie Eika. ”Det kunne også ske, at vi ikke fik lov til at se fjernsyn derhjemme. Så kunne vi liste op i fælleshuset og se fjernsyn her.” De to unge kvinder ser nogle fordele i, at flere generationer bor sammen. ”På den måde får vi nok et lidt andet indblik i, hvordan andre mennesker er, og det har været rart at kunne snakke med andre voksne mennesker end sine forældre,” påpeger Sofie Eika, og Karoline Jönsson tilføjer: ”Jeg ville ikke have været det foruden at vokse op i et bofællesskab, og jeg ved ikke helt, hvad jeg selv vil gøre, når jeg bliver ældre. Men jeg kunne nok godt tænke mig selv at bygge mit eget op.”

 

Bofællesskabet Overdrevet

Overdrevet er et økologisk bofællesskab i Hinnerup, som blev grundlagt i 1980 som Danmarks første lavenergi-bofællesskab. Det er 2,5 hektar med 27 boliger, hvor der bor omkring 70 personer.
Boligerne er ejerboliger, der sælges på markedsvilkår. Dog inviteres nye købere til en samtale, hvor de præsenteres for bofællesskabets regler og værdier.

 

TEKST Allan Witte FOTO Lars Aarø

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *