Willy Wiltoft er 85 år og i et tidligt stadie af demens. Nok husker han ikke, hvad han spiste i går, men barndommens minder om faderens tæv, at gå sulten i seng og Gestapos terrorisering står soleklart. Det har han udnyttet til at skrive en erindringsbog om sin barndom. En bog, som skal give hans døtre indblik i, hvad der har formet Willy til den mand, han er.

Tekst: Maria Fast Lindegaard Foto: Niels Åge Skovbo

Hvad ved dine børn om dig?”

Det var hustruen Susanne, som spurgte, og spørgsmålet blev afgørende for Willy Wiltoft, efter han fik konstateret Alzheimer og vaskulær demens i efteråret 2019. Det var nu eller aldrig, hvis han skulle give sine minder videre til sine døtre. Ét år senere var erindringsbogen Endelig kom solen frem en realitet.

”De vidste jo ikke noget,” fortæller Willy, inden stemmen knækker, øjnene bliver fugtige og minderne strømmer tilbage til ham. Vi sidder i ægteparrets hjem i Hasle. 1940’erne er for længst fortid, men for Willy føles barndommen i Sjællandsgadekvarteret, som var det i går.

”Jeg har aldrig snakket med mine døtre om min opvækst, og hvordan min far mishandlede mig, og det er jo egentlig for dårligt, for så kender de mig ikke helt,” siger Willy.

Han fandt derfor inspirationen til at skrive sine tidligste erindringer ned, mens han stadig husker dem. Ingen er herre over, om de rammes af demens. Heller ikke Willy, og derfor er han ikke flov over, at han i dag ikke er 100 % herre over sin egen hukommelse.

Sikker på, han aldrig glemmer

I et halvt år skrev Willy Wiltoft på sin erindringsbog, og processen var alt andet end let. Smertefulde sår blev revet op, og barndommen blev gennemlevet igen og igen. Mange gange har han grædt, men alligevel vil han ikke være det foruden.

”Jeg tror, jeg er blevet et mere harmonisk og venligere menneske af at skrive bogen. Der er en stor sten, som er taget fra mit hjerte. Jeg er ikke så hadefuld over for min far, som jeg har været.”

Med erindringsbogen i hånden er Willy samtidig sikker på, at han aldrig glemmer sin barndom og unge år. For bogen kan demensen ikke tage fra ham. Heller ikke minderne om moderen, som var god og omsorgsfuld, og bedsteforældrene, som tog Willy i pleje og sikrede ham en tryg og kærlig opvækst.

Det tog Willy et halvt år at skrive sin erindringsbog. Foto: Niels Åge Skovbo

Skriveprocessen skabte mange snakke

Hver morgen satte Willy sig til tasterne ved computeren og skrev, men han havde aldrig skrevet erindringsbogen uden Susanne, der læste korrektur og rettede stavefejl. Det har gjort hende klogere på Willy.

”Hver gang jeg satte mig foran computeren og læste, så var det helt nyt for mig. Det kom bag på mig, at han har været så meget igennem. Jeg har jo aldrig vidst, at der var en del af Willy, som jeg ikke kendte til,” fortæller Susanne.

”Når jeg læste, tænkte jeg: hold nu op! Og så måtte vi have en ordentlig snak, inden jeg kunne gå tilbage og læse videre.”

Alle bør nedfælde sine erindringer

Både Willy og Susanne har en klar opfordring til andre, som lever med demens: skriv dine erindringer ned.

”Det er ligegyldigt, om man kan stave eller ej,” siger Susanne og understreger, at det ikke behøver at blive til 100 sider eller en bog trykt på et forlag.

”Men tænk sig, at man dør, og så finder de efterladte ens erindringer på computeren. Det tror jeg, mange vil sætte pris på,” fortæller hun, mens Willy tilføjer:

”Om ikke andet så for, at du selv kan huske. Nu er jeg sikker på, at jeg altid husker.”

Endelig kom solen frem

Endelig kom solen frem skildrer Willy Wiltofts opvækst i Sjællandsgadekvarteret i Aarhus med en fordrukken og voldelig far, og hvor mad var noget, der næsten aldrig var nok af. I erindringsbogen fortæller Willy Wiltoft om sine oplevelser og kampe som barn og senere ung mand med arbejde, kone og små børn. Bogen kan købes online. Forlag: Ådalen Sideantal: 182.

Skriv din egen erindringsbog

Er du inspireret til at skrive dine egne erindringer ned? I eksempelvis digitale løsninger som fotobøger kan du nedfælde dine erindringer, krydre dem med billeder og få det hele trykt i enten få eller mange eksemplarer, hvis du vil dele dine erindringer med familie og venner.

Livshistorier på plejehjem

Sundhed og Omsorg arbejder også med erindringer igennem borgernes livshistorier. Flere plejehjem har hæftet Livshistorier liggende, som beboere og pårørende kan udfylde med borgerens historier. På den måde får også medarbejderne et dybere kendskab til beboerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *