Kære nytårsforsæt – hvem er du, og hvor kommer du fra?

Nytår har i mange år været en anledning til at tage afsked med sukker, fedt og røg, og det er så sikkert som amen i kirken, at fitnesscentrene kører en tilbudskampagne i januar. En kampagne, der støtter dig i beslutningen om – med det vons – at komme frikadellemaven til livs og føre planerne om en ‘personlig genfødsel’ ud i livet. Men hvorfor sætter vi mennesker os mål, som vi måske godt ved, vi ikke kan overholde, og hvor stammer den samvittighedsnagende januartradition fra?

 

Et festfyrværkeri af gode intentioner

 

I december tillader mange af os at skrue helt op for den gode stemning. Julehyggen simrer i gryden. Den danser i vinduets skær af stearinlys, og de gamle julesalmer minder os om, at jorden er dejlig. Det er for alvor jul, når de søde kartofler kommer på bordet og blander sig med duften af rødkål og knasende svær. Nej, der skal helst ikke mangle noget – hverken på julebordet eller til de årlige julefrokoster. Vi pakker gaverne ind og den dårlige samvittighed væk. Det er jo kun jul en gang om året.

 

Men så rammer det os! Det nye år, der bliver sparket i gang med dronningens velsignelse af Danmark og et festfyrværkeri af gode intentioner om at starte på en frisk. Her taler vi selvfølgelig om de optimistiske nytårsforsætter, vi indgår med os selv, mens vi skåler i syrligsød champagne og – måske lidt skeløjet – ser det nye år i øjnene gennem røgen af raketter.

 

Ak ja, nu havde vi det jo lige så godt, og det gennemsnitlige nytårsforsæt varer da heller ikke længere end til den 6. januar ved 20-tiden ifølge engelske studier. Faktisk er det kun mellem fem og 12 procent, der lever op til deres nytårsløfter, viser nyere undersøgelser fra både England, USA og Danmark.

 

Lad os sætte nuet på pause og skrue tiden tilbage

 

Lad os starte med at skrue tiden svimlende 4000 år tilbage og tage en smut til Babylonien. Eksperter og gængse definitioner er nemlig nogenlunde enige om, at det er her, nytårsforsættet tager sin spæde begyndelse. Traditionen handlede dengang om – ikke at love sig selv, men guderne – at returnere lånte genstande, redskaber og betale sin gæld.

 

I oldtidens Rom lovede folk ofte at være gode ved andre mennesker, og de løfter blev senere udskiftet med bønner og faste, da kristendommen vandt indpas. Det kan man læse i blandt andet Illustreret Videnskab.

 

 Bønner for det nye år

 

Historien vidner om, at nytår – så langt vi kan bladre tilbage – har været en tid for ønsker, men at nytårsforsætterne først rigtig er blevet populære gennem de sidste 50 år. I de gamle bondesamfund er der f.eks. tradition for, at man ved nytårsny fremsiger ønsker – eller snarere bønner – om overlevelse og mad på bordet.

 

Nytårsny er per definition ‘den første nymåne efter nytårsdag’, og vores forfædre har haft en særlig stærk tro på månens kraft og betydning ved nytårstid. Således lyder forklaringen fra forskere som else Marie Kofod, der er ekspert i skikke og traditioner.

 

Ud med vægttab og maraton

 

I dag handler nytårsforsæt typisk om individet selv og om at tage sagen i egen hånd – om end vi ifølge forskningen har lidt svært ved det. Ønsket om at tabe sig, dyrke mere motion og stoppe med at ryge rangerer stadig øverst på listen over danskernes mest populære nytårsforsætter. Dog er der noget, som tyder på, at sveddryppende, ikke-rygende danskere, der løber maraton, nærmest har udvandet behovet for den ellers så samvittighedsnagende januartradition. I hvert fald er det kun ca. 20 procent af danskerne, der i år har haft et nytårsforsæt. Det viser undersøgelser foretaget af Yougov i 2016.

 

Hvad enten det skyldes, at danskerne ikke vil vedstå sig noget behov for at skulle ændre noget – eller alting faktisk er, som det skal være, må guderne vide. Vi nøjes med at lytte til fremtidsforsker Anne Skare, der har udtalt, at de sociale medier kan have en påvirkning på vores lyst til at dele ud af fejl og mangler, fordi det mudrer billedet af, at vi ‘kører med klatten’. Andre forskere argumenterer for, at vi sætter os de forkerte mål. Ud med vægttab og maraton – ind med positiv tænkning og forsoning med vores kære. Hvem ved? Måske 2018 er året, hvor danskernes typiske nytårsforsæt får et løft på substansen?

 

 Kære danske, dejlige nutidsmenneske…

 

Historien med nytårsforsæt viser med al tydelighed, at tiderne skifter, og at månens kraft i dag står i skyggen af kinesisk fremstillet nytårskrudt og raketter. Lige så er det nok de færreste danskere, der ved midnatstid fremsiger en remse om flæsk, brød og mælk for at sikre sig, at de ikke kommer til at sulte i det nye år. Så kære danske, dejlige nutidsmenneske anno 2017. Husk, at tilfredshed er en god ting at have med sig i livet – også når du hopper ind i det nye år. Tag de mennesker i hånden, der betyder allermest og send en kærlig tanke til vores forfædre. Deres viljestyrke, og evne til at forandre sig, har nemlig banet vejen for din, min og hele artens overlevelse. Hvem og hvad kæmper du for?

 

Godt nytår!

 

Tekst: Line Sass

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *