Hvorfor tandbørstning er vigtig

Sunde tænder og tandkød giver bedre velvære og er vigtig for din sundhed. Faktisk kan sunde tænder forebygge både dårlig fordøjelse og depression. Og metoden er ligetil: Børst tænderne.

Bliver man lykkelig af at have sunde tænder? Det tør vi ikke love. Men sunde tænder i en sund mund har stor betydning for vores velvære, selvværd og sundhed. Professor på Tandlægeskolen på Aarhus Universitet Bente Nyvad fortæller på siderne her, hvorfor lykken (også) er rene tænder, hvad god mundhygiejne gør godt for, og hvorfor det er vigtigt at pleje sine tænder hele livet.

 

Smil, du er på!

”Før i tiden var dårlige tænder og et grimt tandsæt helt almindeligt, men i dag er dårlige tænder ilde set i sociale sammenhænge,” siger Bente Nyvad og peger på, at udseendet spiller en vigtig rolle i dag. Grimme tænder og dårlig ånde kan gå ud over sociale relationer og føre til isolation og ensomhed: ”Og det er da ærgerligt, når problemerne faktisk kan afhjælpes med så simple midler som tandbørste og tandpasta!”

 

Fordøjelse og ernæring

Fordøjelsen starter i munden, hvor tænderne findeler maden, mens enzymer og bakterier i spyttet er med til at nedbryde den. Kan man ikke tygge maden ordentligt, eller har man ikke spyt nok på grund af sygdom, kan det gå ud over fordøjelsen. ”Man får lettere forstoppelse, hvis maden kommer ned i store klumper, og det er samtidig svært at optage næringen, hvis maden ikke er findelt og ’forarbejdet’ i munden først,” forklarer Bente Nyvad.

 

Velvære og depression

Huller i tænderne, tandkødsbetændelse, paradentose (betændelse i knoglen omkring tanden) og svampeinfektioner er ubehageligt, gør ondt og kan gøre livet surt for os. Går vi rundt og har ondt i munden, kan det påvirke vores humør og få os til at føle os utilpasse døgnet rundt. ”Faktisk viser forskning, at folk kan blive decideret deprimerede af usunde tilstande i munden,” fortæller Bente Nyvad.

 

Smerter i kæbe og ansigt

”Min mormor, der levede i Vestjylland i begyndelsen af forrige århundrede, fik et gebis i konfirmationsgave. I dag ser vi helst, at folk beholder deres egne tænder så længe som muligt, men hvis du ikke har tænder nok, kan du overbelaste kæbeleddet og få ubehagelige smerter i kæbe og ansigt. Og hvis du har smerter eller ikke kan tygge din mad, så kan en protese faktisk være en god løsning. Man kan også få hjælp til at styre en protese ved at montere en særlig ”tryklås” på en af sine egne tænder. Men husk, at proteser skal justeres løbende. Og så skal de børstes rene lige så flittigt som ens egne tænder!”

 

Medicin

Mange ældre, der får medicin, lider af mundtørhed, fordi medicinen hæmmer produktionen af spyt. Det gælder blandt andet antidepressive og angst-nedsættende medikamenter samt visse præparater mod forhøjet blodtryk. Når spytmængden er nedsat, skylles syren, der dannes i bakteriebelægningerne efter sukkerindtagelse, kun langsomt bort fra tanden. Derfor er mennesker med nedsat spytproduktion særligt udsatte for huller og bør være specielt opmærksomme på tandhygiejnen. Ubehaget ved mundtørhed kan undertiden lindres ved at tygge sukkerfrit tyggegummi, der stimulerer spytsekretionen.

 

 

8 gode råd til tandbørstningen


Tyve tænder eller en tandprotese?

Hvis tænderne ikke fungerer ordenligt, går det ud over både ernæring og tyggefunktion. Idealet er mindst tyve tænder, men nogle kan klare sig med mindre, hvis tænderne er rigtigt fordelt i munden. Hvis tænderne sidder skævt i forhold til hinanden, så du ikke kan tygge ordentligt, så kan en protese eller anden tanderstatning være en bedre løsning.

Flour

Glem alt om urte- og aloe vera-tandpasta og tandbørstning kun med vand. Skal det virke, skal der fluortandpasta til, fordi fluorid bremser udviklingen af huller. Børst tænder både morgen og aften, hvoraf mindst den ene gang skal være grundig. Bakterierne vokser ikke hurtigere, end at du godt kan nøjes med en hurtig omgang, hvis du en gang imellem har travlt med at komme ud af døren.

Tandtråd og mellemrumsbørster

Tandtråd er godt, hvis tænderne sidder tæt. ”Men for ældre mennesker er tandtråd som oftest et dårligt valg. De fleste får med tiden større mellemrum mellem tænderne, og her skal der i stedet en mellemrumsbørste til for at fjerne bakterierne,” forklarer Bente Nyvad og understreger, at det bedste er at tale med din tandlæge om, hvad lige præcis du har brug for.


Børst bisserne

”Vi anbefaler tandbørstning for at forebygge og kontrollere udviklingen af caries (huller i tænderne, red.) og paradentose (betændelse i knoglen omkring tanden, red.). En simpel behandling, der virker i praksis!” lyder det helt enkelt fra Bente Nyvad.

Mundskyld

…er udelukkende for den gode åndes skyld. ”I forhold til mundhygiejne har mundskyl kun symbolsk betydning; det renser ikke tænderne for bakterier og kan aldrig erstatte en tandbørstning,” fortæller Bente Nyvad.

Elektrisk tandbørste

Hvis du er god til at bruge den almindelige tandbørste, skal du bare blive ved med det. Men hvis du ikke har helt godt styr på teknikken, eller hvis du har mistet styrke i hænderne, er den elektriske tandbørste god. Børsteteknikken er forskellig fra person til person, og Bente Nyvad vil ikke pege på én teknik, der er bedre end andre. Tal med din tandlæge eller tandplejer, der kan fortælle dig, om lige netop din teknik fungerer.


Pas på den søde tand!

Sukker i sig selv giver ikke huller i tænderne, men bakterierne elsker det. ”Karius og Baktus er syrefabrikker, og det går ud over tænderne,” siger Bente Nyvad, der anbefaler, at man spiser sig mæt ved hovedmåltiderne og undgår for mange sukkerholdige mellemmåltider. Du behøver ikke være fanatisk, bare du giver den søde tand pauser fra slik, cola, saft, juice, kager og andre sukkerholdige fødevarer. Det er vigtigt, at tænderne får ro, inden du udsætter dem for et nyt sukker- (og dermed også syre-) angreb.

Aldrig for sent at få en god vane

Nogle vaner kan det betale sig at lave om på, og undskyldninger som ’nu har jeg hele mit liv børstet tænder sådan her’ dur ikke. Selv om hullet er opstået eller man har mistet en tand, er det vigtigt at børste tænderne godt. ”Man kan altid bremse en uheldig udvikling,” siger Bente Nyvad.

 

Tekst: Pernille Bonne