Hun har drukket dus med byens spidser i 1970’erne. Er veninde med en tidligere bodegaservitrice. Har lavet tv og været ansat på Statsbiblioteket. Og så elsker hun at strikke og møde mennesker. Vital har mødt Wiwi Wærum, som bor i Generationernes hus, til en bramfri og underholdende snak om vendepunkterne i hendes liv. 

Tekst Jannie Lindberg Sundgaard Foto Niels Aage Skovbo og privat

“Jeg skal sgu ikke genoplives! Jeg gider ikke ligge som en eller anden grøntsag og være til belastning for familien. Ved du hvad, jeg er 80 år, og jeg har oplevet masser af ting i mit liv, men jeg har også stukket snuden frem. Når jeg ligger der, så kan jeg med god samvittighed sige: Jeg har haft et godt og spændende liv.” 

Vendepunkt 

Barndommens gade 

“Man kom jo til Stella Nova hvert halve år og blev fotograferet i min barndom. Der sidder jeg, i lyserød silkekjole og de der knapstøvler”

“Jeg ville ønske, jeg havde mødt min far. Min mor blev gravid som 27-årig, men min far ville ikke have et barn. Det undrer mig, hvorfor hun dog ikke fik en abort, for hendes liv blev jo pludselig et helt andet. Hun gik fra at være en fornem dame med små elegante hatte og spadseredragter til nul og niks. Min mor blev gift med en mand, som jeg troede var min far indtil, jeg en dag overhørte, at han var min stedfar. Det ændrede fuldstændig mit syn på ham. Fra at vi havde gjort mange ting sammen, syntes jeg pludselig ikke længere, han duede.“ 

“Min morfar var murermester, og vi boede mine første år i en stor herskabelig lejlighed ved Østbanetorvet. Jeg levede fuldkomment beskyttet, en lille pynteprinsesse i syet frakke, som gik på konditori. Men så byggede min morfar hus i Skæring til os. Dengang var det langt ude på landet med to kilometer til skole og bare marker. Jeg gik meget for mig selv, og en dag jeg var nede og lege ved vandet sprang en gammel bombe fra krigens tid. Jeg løb hjem for at se til min mor. Hun var ikke kommet noget til, men alt var faldet ud af skabene. Tænk, at hun turde lade mig rende rundt sådan helt alene.” 

“Du får, hvad du giver” 

“Da jeg var 16 år, døde min mor af kræft. Min stedfar forventede, at jeg tog over og passede hus og familie, men jeg ville ud at rejse. Han sagde til mig, at hvis jeg rejste, skulle jeg ikke komme tilbage. Men jeg rejste.” 

Vendepunkt 

Ægteskaber og kærlighed 

“Som yngre syntes jeg altid, jeg var for rund, men for nylig så jeg et foto af mig selv som ung, og der kunne jeg jo godt se, at det overhovedet ikke var sandt.” 

“Jeg har været gift to gange. Min første mand blev jeg gift med i 1963. Dengang skulle man være gift for at få en lejlighed. Vi fik to sønner sammen, men jeg kedede mig forfærdeligt i det ægteskab. Og så kom den her mand forbi mig. Han var det modsatte af min ægtemand. Spændende – generøs. Jeg måtte bare have ham. Det var fra den ene yderlighed til den anden. Men min store sorg var, at jeg rejste med min yngste søn fra min ældste otteårige søn. Det var hårdt.” 

“Min anden mand og jeg boede nogle år i den gamle stationsbygning i Løgten. Det var nogle af mine lykkeligste år. Vi holdt mange fester i den gamle ventesal, og om morgenen var det altid spændende, hvor mange der var blevet og overnattet. Her kom både byens spidser og bodegaservitricer, for vi havde bekendtskaber på mange niveauer i samfundet.” 

“Da vi blev skilt, efter 10 år, flyttede jeg tættere på min ældste søn sammen med min yngste. Mine skilsmisser var hårde, men begge gange mærkede jeg en stor beskyttelse fra folk omkring mig. De passede på mig, hjalp mig og tog sig af mig i de svære perioder. Der har altid været søde og kærlige mennesker omkring mig. Det er ikke nødvendigvis hos dem, du forventer det fra, som f.eks. familien, at du oplever omsorgen, det kan lige så godt være fra venner, kolleger eller naboer.” 

“I dag bor mine to sønner tæt på mig, og vi har et godt forhold. Jeg har også en rigtig dejlig svigerdatter og et par store børnebørn. Mit barnebarn Cecilie kan jeg fx snakke med i timevis. Min søn sagde engang til mig: “Mor, du fortæller os vel, hvis hun siger noget til dig, vi skal vide?” Til det svarede jeg: “Ja, hvis det er vigtigt, at I ved det, men ellers ikke.” Vi har et tæt og godt forhold, Cecilie og jeg, og det er ikke alt, hendes forældre behøver at vide om det.” 

“Som ung var jeg ikke sådan en, der havde mange kærester og begge mine ægteskaber var lange, men da jeg blev skilt for anden gang så… Cecilie spurgte mig en dag, om jeg havde haft mange kærester, og så spurgte jeg hende, om hun havde set tv-programmet Paradise Hotel. “Ja, og jeg blev faktisk noget forarget,” svarede hun. Der grinede jeg: “Sådan har din farmor levet,” svarede jeg.” 

“Men tænk at have oplevet to store kærligheder, det er jeg meget glad og tilfreds over at have haft muligheden for.” 

Vendepunkt 

Alsidige karriereveje 

“Jeg plejer at sige, at jeg er autodidakt ud i livet. Jeg har mødt mange anderledes mennesker gennem mit liv og aldrig været arbejdsledig. Som helt ung var jeg i huset hos amerikanere i Oslo, hvorefter jeg kom i lære hos optiker Nisted, siden bogholder hos Henning Clausens boghandel og så i udlånet på Statsbiblioteket, hvor jeg har haft mange funktioner: Sekretær for overbibliotekaren, leder af indenbys udlån, receptionen og omstillingen, sikkerhedsleder. Der var jeg i godt 40 åre, indtil jeg gik på pension.” 

“Jeg er sådan en, som snakker til folk, når vi står og venter på bussen” 

“På et tidspunkt havde jeg kontor på den gang, hvor Kvindehistorisk Samling lå. Der kom mange rødstrømper. Jeg var ikke en del af det der, jeg havde for travlt med at blive gift og stifte familie, men sikke nogle historier jeg har lagt øre til. En af mine kolleger var med til at besætte et hus, hvor de hældte cement i toiletterne, så man ikke kunne bruge dem. Hun sidder i dag i en fed stilling.” 

“Husker du tv-programmet: Rene ord for pengene?  (DR-program fra 1990’erne, red.) Bonanza | Rene ord for pengene | Rene ord for pengene (dr.dk) Der var jeg med som skuespiller. Jeg skulle spille forskellige roller ift. de spørgsmål, som programmet tog op. F.eks. har jeg rendt rundt i en fremmed have i Holme og talt med mig selv, fordi spørgsmålet var, om man måtte begrave en afdød, kremeret slægtning i sin egen have. Engang prøvede jeg at komme med i en Niels Malmros-film, men jeg kunne ikke bruges, fordi jeg ikke talte aarhusiansk … ha ha ha… og jeg er indfødt aarhusianer. Jo, der har været nok af skæve og skøre oplevelser.” 

“På et tidspunkt fik min anden mand en forretning i Ryesgade, som solgte pitabrød. Det var en af de første af sin slags i Aarhus. Så tog jeg derned og arbejdede, når jeg havde fri fra mit job på Statsbiblioteket. Der var vi så til midnat, hvor vi tog den sidste bus hjem. Og næste morgen var det op igen og forfra. Men min mand var for generøs med pengene, så det gik ikke i længden.” 

Vendepunkt 

Generationernes Hus 

Wiwi Wærum Generationernes Hus Til VITAL Her i samtale med Helene Henriksen (ung) samt tv. Annelise Andersen (rød trøje) og Grete Lam. 24,03,2022 © Niels Åge Skovbo /FOKUS FOTO Copyright.

“Jeg har knogleskørhed. For nogle år siden flyttede jeg på en alt for tung kasse, og brækkede ryggen. Jeg boede dengang på 3. sal i en ejendom ved Vor Frue Kirke og kunne ikke længere gå op og ned ad trapperne. Jeg var isoleret i 1,5 år. Det havde nær slået mig helt ud, men så mødte jeg en vidunderlig sagsbehandler, som hjalp mig med en bolig her i Generationernes Hus. Jeg flyttede ind i december 2021 og efter en uge sagde min familie, at de pludselig kunne kende mig igen. Jeg havde fået livsgejsten tilbage.” 

“Vi er en flok her, der generelt spiser aftensmad sammen hver dag i caféen. Det er ret hyggeligt. Her bor mennesker fra alle samfundslag. Vi taler faktisk ikke ret meget om sygdom, men vi taler meget med hinanden og passer på hinanden. Man sladrer ikke, men man informerer hinanden, så man ved, hvordan man har det.” 

“Det er ikke altid hos dem, du forventer det fra, som f.eks. familien, at du oplever omsorgen, det kan lige så godt være fra venner, kolleger eller naboer.” 

“Hver torsdag er der kaffeklub for dem, som har lyst. Det er en beboer, som har etableret det. Hun bager, en anden laver kaffe, og så smider man 15 kr. som deltager. Så går snakken, og for nogen er de der par timer de vigtigste i løbet af ugen. Jeg er vild med at strikke, ikke at jeg strikker på bestilling, jeg strikker kun, hvad jeg har lyst. Mit depotrum er fyldt med garn og strikkede modeller, og indimellem tager jeg mit strikketøj med i kaffeklubben og sælger lidt ud. Vi har det så sjovt sammen i den klub.” 

“Og så holder jeg meget af opera. Tidligere tog jeg en måned på kurophold til Polen sammen med en rejseklub, hvor vi hørte meget opera. Det kostede jo en brøkdel af, hvad det ville have gjort herhjemme. Det var fantastisk. Jeg tager stadig gerne til opera hos Den Jyske Opera i Musikhuset. Opera har en helt særlig stemning over sig. Man kan fordybe sig i det.” 

Vendepunkt 

Fremtidens forfatter 

“Tænk, at man stadig kan blive jagtet af ældre herrer, det er jeg træt af. Når du bare har talt med dem to minutter, begynder de at snakke om, hvordan det vil være at vågne op sammen. Det er simpelthen for meget, synes jeg. Hvor er fingerspidsfornemmelsen?” 

“Kender du dem, der snakker til en, når man står og venter på bussen? Sådan en er jeg. Engang stod jeg der sammen med mit barnebarn Cecilie, og så stod der den pæneste dame ved siden af os. Der var virkelig noget smukt ved hende. Så det sagde jeg til hende – og ved du hvad? Jeg var nær aldrig kommet af bussen igen. Det viste sig, at hun netop havde mistet sin mand. Hun havde sådan brug for at snakke. Bagefter sagde Cecilie til mig: “Farmor, der lærte jeg lige endnu mere af dig.”  

“Du får, hvad du giver, som jeg altid siger til hende.” 

“Jeg er startet på et manuskript til en bog. Da en af mine venner læste det, sagde hun: “Det er fandme spændende det der Wiwi.” Og man kan jo bare opdigte nogle navne på de personer, man skriver om, så de ikke er så genkendelige. Jeg har altid været lidt anderledes og gået mine egne veje. Nogle gange giver det bump på vejen, men jeg har haft et godt liv med mange oplevelser og mødt en masse interessante mennesker. På den måde har jeg altid følt mig meget privilegeret. Jeg er ikke gået glip af noget. Og jeg har den helt rigtige titel til bogen: ‘Kedeligt var det ikke’.” 

Kunne en bolig på Generationernes Hus være noget for dig?

Så kig ind på Generationernes Hus (aarhus.dk) og læs meget mere om det helt unikke hus. Her er noget for alle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *