Klumme: Det digitale liv på godt og ondt

Af Jan Radzewicz, Formand for Ældrerådet i Aarhus Kommune

Jan Radzewicz

Coronavirus – hvor lusket og snu den end måtte være smitter ikke gennem
kabler og trådløse netværk. Og det har jeg benyttet mig af under Covid-19. Jeg er meget bekymret og har isoleret mig. Jeg har ikke været særligt plaget af ensomhed. Men jeg har også min kone. Og hun er heldigvis hverken digital eller virtuel – til gengæld ved hun meget om det.

Der er undervejs opstået et behov for kontakt, betjening, hjælp og underholdning. Hvad
angår det sidste har jeg TV, og her har jeg nok fået et lidt bredere repertoire på skærmen – især mange nyhedsudsendelser. Aviserne kommer stadig. Jeg søger information på nettet og kontakt til venner og familie via telefon og e-mail. Så her er der ikke sket det store. Jeg holder ikke videomøder med mine venner og familie, men jeg bruger nettet til mere end sædvanligt og bestiller fx ting og sager, som bliver bragt til døren af en pakkemand med
handsker.

Nogle dage bestiller vi take away-mad via nettet og henter det så ude foran restauranten, og ligeså med planter fra planteskolen. Det med at bestille over nettet vil jeg nok blive ved med fremover.

Til dagligvareindkøb har vi fået hjælp fra en frivillig, der har løbet risikoen for os. Det har vist sig at have den sidegevinst, at vi er blevet gode til at lave indkøbs- og madplaner og dermed både få ordentlig mad hver dag og minimerer vores madspild.

Jeg ordner også mere over telefonen, og så er jeg begyndt at kommunikere med min læge på mail.

Vi har sunget morgensang med Phillip Faber og lavet en times gymnastik og diverse øvelser hver morgen, og i kraft af arbejdet i Ældrerådet har virtuelle møder sneget sig ind på livet af mig.

“Sluk for mikrofonen, tænd for højtaleren, jeg kan ikke høre dig, nu forsvinder dit billede, du skal tættere på,” lyder det Det er da er en mulighed, men jeg bliver næppe nogensinde forlovet med det virtuelle møde.

Der er dog nogle fordele. Fx taler man ikke i munden på hinanden, man afbryder ikke, og man holder ikke møder med sidemanden under mødet – det er umuligt. Så det fremmer mødediciplinen, men der er også nogle ulemper: Man mister den sociale kontakt, den kvikke eller hurtige bemærkning og hele mimikken og kropssproget. Og det er for mig at se et vigtigt socialt og kommunikativt element ved et møde, og jeg kan ikke forestille mig, at Ældrerådet efter corona vil fortsætte med virtuelle møder.

Sidst, men ikke mindst, har jeg bemærket, at der er mere fup og svindel på nettet, fx i form af falske konkurrencer og lignende. Her er der nogle, der søger at udnytte ensomheden og nysgerrigheden. Så selv om corona ikke smitter over nettet, skal vi også tage os i agt, når vi færdes i det digitale.

Husk afstand og rene hænder, og pas på jer selv på nettet.


Ældrerådet i Aarhus Kommune

Ældrerådet er de ældres stemme og rådgiver byrådet i sager, der særligt vedrører ældre. Tilmeld dig nyhedsbrev og læs mere på aeldreraadaarhus.dk eller kontakt rådet direkte: aarhus.aeldreraad@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *