Chang Hyun Ahn er historien om sydkoreaneren, der kom til Danmark for snart 60 år siden for at videreuddanne sig indenfor landbrug.  Det erhverv var svært at få job i efterfølgende, men Chang tog de muligheder, der bød sig og er i dag stadig på arbejdsmarkedet i en alder af 82 år. 

Tekst og foto Kurt Leth 

Chang kunne ikke drømme om at droppe sit job: 

“Det er gratis fitness. Så længe jeg er i god form, vil jeg gerne arbejde,” fortæller den lille koreaner med det stille smil. 

Han elsker at have noget at stå op til om morgenen, så derfor er han stadig at finde på arbejdsmarkedet. Og han har han ingen planer om at stoppe foreløbig: 

“Jeg er jo stadig frisk i hoved og krop, når jeg vågner om morgenen. Jeg elsker mit arbejde og ikke mindst omgangen med mine kolleger. Alt sammen gør, at jeg er motiveret til at møde på mit arbejde.” 

Ingen landbrugsjobs 

Alt imens Chang læste på den daværende landbrugsskole i Malling, havde han feriejob som lagerarbejder hos FDB i Viby. 

“Jeg havde brug for lidt lommepenge, for studiepengene, som jeg fik igennem Danida, var små.”   

Da Chang var færdig med landbrugsstudierne, ville han gerne have haft et job som agronom inden for dansk landbrug. 

“Jeg søgte flere jobs i Danmark uden held.  Jeg forsøgte også at læse videre på Aarhus Universitet, men sprogligt havde jeg svært ved at begå mig. Så jeg opgav.” 

Han sprang derfor ud af den akademiske løbebane og vendte tilbage til FDB, hvor han fik fuldtidsjob som lagerarbejder. Det er nu 52 år siden. 

“Og ved du hvad – jeg har det rigtig godt med mit job som arbejder. Jeg elsker den stemning og det kammeratskab, som præger min arbejdsplads.”  

Vellidt kollega  

I en kølig lagerhal hos Coop i Hasselager har den lille koreaner mange gøremål. Han arbejder i emballageafdelingen, hvor han sammen med sin gode makker Niels Gert Mortensen skiller blomstercontainere ad og stabler dem oven på hinanden, inden de bliver udleveret til gartnerier.  

… ved du hvad – jeg har det rigtig godt med mit job som arbejder. Jeg elsker den stemning og det kammeratskab, som præger min arbejdsplads

Chang

Chang arbejder 20 timer om ugen fordelt på fire dage, og hans kolleger sætter stor på pris på ham:  

“Chang er en rigtig god fyr at arbejde sammen med. Jeg tænker aldrig over hans alder. Han løber næsten hurtigere end vi yngre. Når Chang har fri, og vi ikke er sammen, glæder jeg mig til næste gang, han dukker op. Det siger lidt om, hvor godt vi har det sammen, fortæller hans gode kollega Niels Gert Mortensen.  

Også Changs daglige leder, Bjarne Holst Nielsen, har store rosende ord om Chang:  

“Jeg er glad for, at Chang fortsætter på sit job og ikke kaster sig ud i en tilværelse som pensionist. En mere solid person end Chang, skal man lede længe efter. Chang er altid over sit arbejde. At han er 82 år lader han sig ikke mærke med, og så skader det ikke, at han er en skøn person.” 

Nej tak til pensionistlivet 

På nær en afstikker på fire år til slagteriafdelingen på Tulip i Brabrand har Chang været ansat hos FDB – senere Coop siden 1974.  

“Da Tulip lukkede var jeg 60 år, og jeg overvejede, om jeg skulle gå på pension og bruge min tid på at passe min kone og haven i Risskov. Men jeg var jo slet ikke klar til det.” 

 Chang søgte tilbage til Coop og fik job på det store lager i Hasselager. Det er nu 22 år siden. 

“Danmark er jo et dejligt land. Her er den ro, som ikke findes helt på samme måde i og omkring Seoul, hvor jeg kommer fra. I Danmark findes er der heller ikke det konkurrence-hysteri om jobs osv., som hersker i Sydkorea.”  

Når Chang har fri, og vi ikke er sammen, glæder jeg mig til næste gang, han dukker op. Det siger lidt om, hvor godt vi har det sammen

Niels Gert Mortensen, kollega

Morgenmenneske 

“Hver morgen glæder jeg mig over, at jeg skal på arbejde. Jeg står op ved tre-halvfire tiden. Går mig en tur på en halv times tid i nabolaget i Høje Risskov. På det tidspunkt af døgnet er der den dejligste ro. Forår og sommer kan du høre fuglene synge, så det er en fryd. Jo, morgenstund har guld i mund.” 

Hvad angår mødetidspunktet på arbejdet i Hasselager, så dukker Chang hver morgen op en times tid før, han skal møde. Han kan godt li’ at være i god tid. Arbejdsdagen starter klokken seks, men han møder allerede ind ved fem-tiden. 

“Jeg hader at komme for sent. En enkelt gang i alle de år er jeg mødt for sent på arbejde. Det skete, da min bil gik i stykker. Det lærte mig, at jeg hellere vil være på den sikre side. Derfor har jeg det godt med at komme en time før. I den time får jeg en kop kaffe, mens jeg læser avisen. 

Den store kærlighed 

På hjemmefronten har Chang den fulde opbakning fra sin kone Sook til at fortsætte med at tage på arbejde. Hun har sin egne gøremål med haven, hus og hjem, mens Chang er på job. 

En væsentlig årsag til at Chang blev hængende i Danmark er også, at han mødte sin kone Sook. Hun er ligesom ham fra Sydkorea. Inden de mødtes, var hun sygeplejerske i Frankfurt i Tyskland. 

“Det var en fælles ven, der førte os sammen,” fortæller Chang. “Han syntes, at sådan en gammel ungkarl som jeg skulle have en kvinde i mit liv. Jeg havde jo efterhånden rundet de 30 år.”  

Vi husker begge den sommer som noget ganske særligt Det var det år, da der var sol og sommer i tre måneder. Solen skinnede på hele Danmark. Og på os

Sook, hustru

Sook fortsætter: 

“Vi mødtes i Tyskland og sød musik opstod. Jeg havde arbejdet på sygehus i Frankfurt i seks år, men jeg var ikke svær at overtale til at rejse med til Danmark.” 

“Det var en ualmindelig smuk gestus af vores ven at føre os sammen,” siger Chang. “I den første tid skrev vi sammen nærmest som pennevenner. Vores venskab udviklede sig. Pludselig var vi så forelsket i hinanden, at vi ikke kunne ikke undvære hinanden.”  

Så Sook kom til Danmark i 1975. 

“Vi husker begge den sommer som noget ganske særligt Det var det år, da der var sol og sommer i tre måneder. Solen skinnede på hele Danmark. Og på os,” fortæller Sook. “Vi kommer begge fra bjergområder omkring Seoul, hvor vi ikke har en hel så smuk natur med skov, hav og strand som i Aarhus. For mig var det at flytte til Danmark nærmest som at komme til drømmeland. Den smukke natur i og omkring Aarhus Bugten var i overvældende for mig.”

Changs kone fik job på Aarhus Kommunehospital og senere i Skejby. Det blev til 38 år som sygeplejerske i Aarhus, inden hun for nogle år siden gik på pension. Et arbejde, hun satte stor pris på – ikke mindst på grund af nogle skønne kolleger. 

Tæt familiebånd 

Året efter Sook kom til Danmark giftede de sig i den katolske kirke i Ryesgade i Aarhus. Og straks købte de huset på Højrisvej i Risskov. Et eftertragtet kvarter tæt på skoven og vandet. 

“Vi elsker begge vores lidt ældre hus og haven. Vi købte det for 480.000 kr. Det var mange penge i 1976. Med to børn kunne det godt være lidt hårdt at sidde i i begyndelsen, men vi kom igennem det. Og satte tæring efter næring,” fortæller Sook og fortsætter:  

“Vi har fået to dejlige børn her i Danmark – en datter og en søn. Vores datter har skænket os et vidunderligt barnebarn Simon. Begge vores børn bor i Aarhus. Det er vi dybt taknemmelige for. Vi ses fast en gang om ugen. Hver søndag mødes vi hos os og spiser koreansk mad. Vi hygger os sammen. Vi er lykkelige for, at ingen af børnene eksempelvis bor i Australien eller et andet fjerntliggende land.” 

Taknemmelig husbond 

At Chang stadig holder sig så frisk, at han trods sine 82 år fortsat kan passe et arbejde, takker han sin kone Sook for: 

“Hun har en stor andel i, at mit helbred er så godt, som det er. Hun tilbereder den bedste og den sundeste mad til os.  Hun går ikke på kompromis med kvaliteten af råvarer.  Madlavning er hendes helt store interesse. Altid sørger hun for, at vi får en sund og alsidig kost. Og så smager hendes mad ovenikøbet rigtig godt. Så min tak til hende er stor.  

Koreanske kurser 

 I 33 år har Chang Hyun Ahn og Sook undervist i koreansk sprog og kultur. Kurserne henvender sig til mennesker, der har planer om at rejse til Sydkorea for en periode f.eks. mennesker, der har fået mod på at afprøve sig i et job.  

“I starten underviste vi vores egne børn, men i dag er det folk i forskellige aldre og fra vidt forskellige samfundslag. Kurserne er også for koreanere, der ligesom os ikke vil glemme deres fædrelands historie og sprog,” fortæller Chang. 

 Fremhæv citat 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *