Inge Vita Christensen er historien om en kvinde, som ikke lader en simpel dåbsattest bestemme, hvad hun skal have på dagsprogrammet. Den 86årige kvinde sprudler af energi og elsker livet.   

Af Kurt Leth

“Det er dagen i dag, jeg skal opleve og have noget ud af,” siger energibundtet Inge Vita Christensen fra Tilst. 

Den modne kvinde er aktiv langt ud over det sædvanlige. Hun nøjes ikke med at have en enkelt hobby. Næ, hun har hele fem forskellige fritidsinteresser. 

Bankospil om mandagen, dans om tirsdagen, bowling om onsdagen og om torsdagen står den på badminton og gymnastik. Dertil kommer kortspil og rejser ind imellem det hele. 

Et hæsblæsende program. Men ikke for Inge Vita. For hende er aktivitetsniveauet lige tilpas. 

“Min største ulykke vil være, hvis jeg var låst i min lejlighed og tvunget til at være hjemme. Hvis jeg fx ikke havde min fulde førlighed.” 

Elsker mennesker 

For Inge Vita handler tilværelsen om at få inspiration ude i samfundet. Lysten til at møde andre mennesker har hun fra sin tid som medarbejder på en række posthuse rundt om i Aarhus. I 16 år var hun afløser på århusianske posthuse.  

“Et herligt job, fordi jeg var i kontakt med mennesker fra morgen til fyraften. Med jævne mellemrum vikarierede jeg i 8-9 forskellige posthuse. På den måde lærte jeg rigtig mange mennesker at kende.” 

Ny er den aktive kvinde pensioneret, men hun nøjes ikke med at dyrke sine fritidssysler i nærområdet i Tilst. Når hun går til dans sker det i Aarhus Nord, bankospillet foregår i Aarhus Centrum og bowling spiller hun i Viby. 

Er det ikke lidt bøvlet at komme frem med bus? 

“Bus! Jeg tager ikke bussen. Jeg kører da i min egen bil,” kommer det kækt fra foretagsomme 86-årige Inge Vita. 

“Jeg kan godt lide at være uafhængig af bussernes køreplaner. Når jeg starter min lille Opel Carl, ved jeg, hvornår jeg er fremme. Med bus kan der være forsinkelser, og så skal jeg ikke skifte fra den ene bus til den anden.” 

 Livets kærlighed 

I Inges liv har der også været bump på vejen. Modgang har der været. 

“Det hele lovede ellers godt. Jeg havde en dejlig ungdom i Randers, og jeg fik en god mand – Martin. Vi var der for hinanden, og vi fik det ene barn, som vi ønskede. Vores datter Jette. Desværre blev min mand offer for en blodprop, og han var invalid i en halv snes år, inden han døde alt for tidligt som 68årig.” 

Samtidig med mandens sygdom havde Inge Vita en syg mor, som også krævede pleje. Ganske vist blev hun passet på et nærliggende plejecenter i Tilst, men både moderen og ægtemanden skulle have og fik Inge Vitas fulde kærlighed og opmærksomhed. 

“Jeg kan stadig savne min mand, men det arbejde, der hørte med til 10 års pleje, var både hårdt og tidkrævende, uden det skal misforstås.” 

“Selvfølgelig var det en sorg at miste ham, men livet må gå videre. Og det har jeg forsøgt, selv om det var svært i de første år efter hans død.  Når man mister en ægtefælle, skal man virkelig hanke op i sig selv. Man kan godt være fyldt op med medlidenhed, men når den værste tid er overstået, skal man videre.” 

Lever i nuet 

Og det er Inge Vita kommet. Det er ikke for meget sagt, at hun trods sine 86 år er en alsidig sportsudøver. Hendes 11 år yngre søster, Gudrun Wislev, Højbjerg siger: 

“I familien er vi alle imponeret af, hvilket gå-på-mod hun har. Vi skal stå tidligt op for at følge med hende. Hun elskede sin mand og savner ham, men hun har bearbejdet sorgen og er lykkeligvis kommet videre. Hun er intet mindre end en rollemodel for andre ældre.”  

For Inge Vita er det vigtigt, at hun lever i nuet.  

“Det er dagen i dag, jeg skal opleve og have noget ud af. Minderne er gode af have, men livet skal leves forlæns. Det nytter ikke, at udsætte mål, man ønsker, skal gå i opfyldelse.” 

“Jeg går ikke og tænker på min alder, at jeg er 86 år. Døden er heller ikke i mine tanker. Den kommer helt af sig selv. Jeg ønsker, at mit farvel til denne verden bliver blidt og venligt. At jeg går i seng om aftenen og ikke vågner op igen. Det værste vil være, hvis jeg bliver en belastning for andre.” 

“For mig er frihed guld”

Er der noget, du fortryder? 

“Nej overhovedet ikke. For tingene kan ikke laves om. Nogle af mine venner spørger i ny og næ, om jeg ikke fortryder, at vi kun fik et barn. Dertil kan jeg sige, at min mand og jeg kun ville have et enkelt barn. Det gode ved kun at få én datter er, at hun så ikke behøver at slås med andre om arven.” 

Fem klædeskabe 

Den nydeligt klædte Inge Vita får én til at spørge om hendes syn på tøj og tøjstil. For den stilig klædte kvinde må da have et klædeskab, der siger sparto? 

Og ganske rigtig.  

Vi går på opdagelse. Inge Vita viser stolt frem af gemmerne i de fem klædeskabe. Og hun har grund til at være stolt. For så godt som alle bluser, nederdele og kjoler har hun selv kreeret og syet. 

“Jeg har bluser og kjoler, der både er 30 og 40 år gamle. Jeg køber ikke nyt. Det er der ingen grund til, når man passer godt på det. I mit klædeskab er der rigeligt med variationsmuligheder, når tøj skal sættes sammen. Nutidens tøj til kvinder er slet ikke noget for mig. Det er for kedeligt – faconløst – lige op og ned – uden former.” 

“Jeg har svært ved at smide mit gamle tøj væk. For jeg har jo behandlet det godt igennem tiden. Men på det sidste har jeg foræret noget af det til Kirkens Korshær. Jeg er jo sunket lidt i højden – fra 1,67 m til 1.62. Det sker med alderen. Så det jeg ikke kan passe længere, får andre glæde af.” 

“Det er dagen i dag, jeg skal opleve og have noget ud af”

Noget om helte 

Hvem er din helt her i livet? 

“Foruden min mand er det min far. Han var lokomotivføreren fra Randers, der kunne alt. Intet var for stort eller for småt for ham. Far kunne reparere biler, lave mad og han kunne både hækle og sy. Ham så jeg meget op til, da han levede.” 

Hvad med en kæreste? 

“Jeg elsker at leve mit privatliv for mig selv. At komme ud at møde andre er skønt, men jeg har jeg det godt med at være mig selv herhjemme. Jeg elsker at være i mit eget selskab. Nogle spørger tit, om jeg ikke savner en at være sammen med. Mit svar er: Jeg er ikke så meget for at blive bundet af en kæreste. Jeg vil have min frihed. Og tanken om at have en boende her, tiltaler mig slet ikke. Med alle de mennesker, jeg møder hele ugen igennem, bliver mit kontaktbehov så rigeligt dækket.” 

“Men tro nu ikke at jeg er nogen særlig. For er der nogle, der spørger om vi skal gå i byen eller tage ud på en rejse, tager jeg da tit med. Jeg vil ikke beskyldes for at være snerpet. Men jeg elsker min frihed. Så når jeg har været ude en lang dag til dans eller badminton, glæder jeg mig til at komme hjem til mig selv.” 

 “For mig er frihed guld,” slutter den aktive og humørfyldte Inge Vita. 

Inge Vitas uge-program 

Skal vi lige kaste et blik på Inges uge-program: 

Mandagens bankospil i Klostergade Centret 

“Det er en god start på ugen. Fire timers banko er sagen.  Noget jeg ser frem til det meste af søndagen. Her møder jeg en masse hyggelige mennesker, og det sker da også, at jeg kommer hjem med en gevinst. Ved sidste bankospil faldt der 700 kroner af. Der spilles kun om penge. Ikke naturalier. En overgang var jeg heldig og vinde næsten hver gang, men i en lang periode har det været lidt sløvt med præmier. Så når jeg endelig kan råbe “banko,” bliver jeg opmuntret.” 

Tirsdagens dans i festlokalet på Skovvangsvej 

“Dans hører til min favorit disciplin. Tirsdag er den store dag. Fra klokken 18.30 til kl. 22.30 står min ben ikke stille. Der danser jeg på livet løs. Vi er lige mange kvinder som mænd. Så ingen lades i stikken. Vi danser engelsk vals, tango ja det hele. Jeg er ikke kræsen med, hvem der byder mig op. Slet ikke. Bare dansepartneren kan følge musikkens rytmer, er det fint. Der er nogle rigtig dygtige dansere imellem.  Og så er der nogle, som har det lidt sværere på et dansegulv. Men der skal være plads til alle. Ikke noget med at sige nej, når man bliver budt op.” 

Onsdag – bowling i Viby 

“Vi starter kl. 13 og spiller i et par timer. Bowling er faktisk bedre motion, end man umiddelbart skulle tro. Kuglen vejer godt til, så hvis man ikke har lidt muskler og teknik, er det svært. Men jeg føler mig heldigvis i fin form. Så det går. Også her møder jeg en masse dejlige mennesker, og i pauserne bliver der snakket på livet løs.” 

 Torsdag gymnastik og badminton i TST Hallen i Tilst 

“Vi starter med en halv times opvarmning, som består af små gymnastiske øvelser. Det er rigtig godt at få hele kroppen varmet op inden to timers badminton. Vi spiller double med forskellige makkere fra gang til gang. Min form er jeg tilfreds med. For nylig fik jeg målt min BMI, som det så flot hedder. Den ligger på 19,8. Fedtprocenten er 39,1. Så jeg har ikke noget at klage over. Èn ting, jeg er lidt træt af, er at jeg har fået svært ved at løbe baglæns. Det er sket efter, at jeg for noget tiden siden havde en infektion i lunger og hals. Men jeg er kvik igen og satser på, at den gamle form vender tilbage. 

Tidligere gik Inge Viaogså til linedance og kortspil en gang ugentlig. 

“Kortspillet har jeg langt fra droppet. Jeg spiller blot ind imellem de andre fritidssysler, når vi inviterer hinanden privat.  Men linedance blev for meget. Så det måtte jeg stoppe med. 

Hvad laver du fredag, lørdag og søndag? 

“Ja da står den på rengøring. Husk på, jeg har en femværelses lejlighed. Den kræver sin kvinde. Så den får et ordentligt nøk i weekenden. Tidligere klarede jeg det hele på en enkelt dag. Det er for surt. Nu deler jeg tjansen ud over et par dage. Der skal også være tid til at besøge venner og familie.” 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *