Leif Østergaard er historien om, hvordan et liv kan tage uventede drejninger, som rammer hårdt og kræver endnu hårdere arbejde at komme videre fra. Men det også historien om, hvordan det kan lykkedes at komme ud på den anden side – på sin helt egen måde – og få et godt og indholdsrigt liv

Tekst og foto: Kurt Leth 

Leif Østergaard er 70 år og kan lide at være pensionist. 

“Jeg er faktisk vild med det. Nu kan jeg gøre, hvad der passer mig. Det er en stærk oplevelse. Faktisk var jeg meget i tvivl, om det nu også var det rigtige at droppe arbejdet, men jeg er blevet klogere. Som pensionist har jeg så mange ting at give mig til: cykelturene på min speedbike, naturen, kæresten, musikken, fotografiet og golfen. Da jeg arbejdede, skulle jeg nøje planlægge min fritid. Nu har jeg kun tid. Og det er lækkert.” 

Leif Østergaard er en begejstret mand. Tilfreds med livet. Han har så sandelig også måttet kæmpe hårdt for at komme tilbage til et godt liv. 

 “For mit liv har langt fra været en dans på roser. Jeg er alkoholikeren, der blev tørlagt.”  

Fra misbrug til behandler  

Men der skulle gå mange år, inden den tidligere litograf slap flasken.  

“Jeg drak i mere end 20 år. Startede allerede som 14-årig. Herefter gik det slag i slag. Da drikkeriet var værst, konsumerede jeg nemt op til en snes bajere i døgnet. Jeg var virkelig ude på et skråplan.” 

Men Leif kom ud af misbrugshelvedet, og i dag har han været ædru i 26 år. Efterfølgende gik han med stor succes ind i at behandle misbrugere – alkoholikere og narkomaner. Et job, han var rigtig fornøjet med. Han sluttede sin erhvervskarriere som afdelingsleder i et ambulant behandlingscenter i Aarhus for et års tid siden. 

Otte år i telt 

Leif Østergaard, der netop har fejret sin 70-års fødselsdag på Svostrup Kro ved Silkeborg sammen med sine tre børn og kæresten, er også historien om ham, der boede i telt i otte år. I mange år gik han kun under navnet: Teltmanden. 

For en snes år siden gik han og en kæreste hver til sit. Han var tvunget til at finde et nyt sted at bo.  

“En kollega på et behandlingscenter gav mig ideen til at bo alternativt fx i telt. Han overbeviste mig om, at jeg godt kunne få en god tilværelse dér. Den var jeg frisk på. Så jeg solgte hus, møbler, bøger, pladesamling og bil. Alt andet ‘ragelse’ blev opmagasineret i en container.” 

 Et nyt og anderledes liv kunne tage sin begyndelse. Et samisk helårs-telt blev slået op på en mark i landsbyen Båstrup nær Skanderborg hos en flink og sød bondemand og hans kone. 

“Jeg gad ikke den evige gentagelse med nyt hus og alt det der. Beslutningen om at bo i telt viste sig at være rigtig god. Den gav mig en kanon frihed. Jeg var træt af alt det, jeg ejede og alt det, jeg ikke havde tid til, fordi jeg skulle tjene en masse penge for at få det hele til at løbe rundt.” 

“Jeg var dejlig tæt på naturen i telt. Det var skønt at opleve vejret på en ny måde. Også regn og snevejr giver energi. Jeg må dog også indrømme, at det kunne være lidt barskt, når jeg midt om natten skulle op at tisse i regn og rusk.” 

“Men uanset hvad var det en skøn tid. Også for mine to små børn Astrid og Frederik, som på skift boede hos deres mor og mig. I dag som voksne tænker de tit tilbage på deres tid hos farmand i teltet som noget positivt. Så sent som til min fødselsdag for nylig talte vi muntert om de gode og sjove oplevelser i teltet.” 

 Fra telt til autocamper 

Efter livet i teltet vendte Leif for en periode tilbage til en mere normal boform. Da han og kæresten flyttede ind en lejlighed, der hørte til det behandlingscenter, som de etablerede på Vejle-egnen. 

Men Leif Østergaard har altid været flittig bruger af det alternative, så da han senere begyndte at arbejde på et aarhusiansk behandlingscenter, anskaffede han sig en autocamper. 

 “Den var min bolig i et par år – tre-fire nætter hver uge. Jeg parkerede den på den store parkeringsplads ved Jægergårdsgade, dér hvor Danske Bank nu har sit østjyske hovedsæde.  Jeg var omgivet af bumser, ludere og byens larm. Et miljø, jeg godt kunne lide. I weekenderne tog jeg hjem til kæresten i Jelling, hvor vi havde lejet et hus lige op ad golfbanens hul 1. Jeg kan godt lide at have en kæreste, men vi behøver ikke at være sammen hver dag. Jeg elsker pauserne og lade op til at være sammen med hende igen.” 

At hjælpe andre 

Inden livet som behandler blev indledt, var Leif grafiker. Han var leder af et reklamebureau og et trykkeri. Han nåede også at drive eget firma. Det var i tiden i den grafiske branche, at hans misbrug tog fart. 

Som Leif siger:  

“Jeg har drukket meget skat og moms op. Det startede med et misbrug i weekenderne. Det voksede til fredag, lørdag og søndag. Til sidst var onsdag den eneste dag i ugen, hvor jeg ikke drak mig fuld. Det var først da jeg som 45-årig kom under behandling på misbrugscenter Tjele, at jeg fik has på mit alkoholproblem. Stille og roligt blev jeg mere tilfreds og gladere for livet. Selv den dårligste dag som ædru er bedre end den bedste dag som beruset. Så kort kan det siges.” 

I sin tid som behandler har Leif Østergaard været i kontakt med omkring 1200 misbrugere.  

“At hjælpe mennesker i nød giver mig en god fornemmelse. Tænk sig at møde mennesker, der befinder sig i det sorteste hul og få dem frem til den lyseste side af tilværelsen. Det har været et stort privilegium. Det er som at give andre mennesker livet igen. Når misbrugere er kommet til mig, og de begynder at tale om deres trang til alkohol, så ved jeg som ædru alkoholiker, hvad de taler om. Selvfølgelig har jeg ikke kunnet få alle ud af deres misbrug, men størstedelen har fået et ordentligt liv.” 

“Der er tilbagefald. Men har du først smagt ædruelighedens sødme, så er det fantastisk at komme ud af det fordrukne helvede. Og rigtig mange genoptager behandlingen og får sig kæmpet ud af alkoholens svøbe.”   

Aktiv pensionist 

Som pensionist er Leif en aktiv herre. Ved siden af cykelturene rundt om i Østjylland er han en ivrig vandrer. Og så spiller han golf. Det har han gjort i flere år.  

“Når jeg begiver mig ud på en golfrunde, er det naturen, legen og venskabet, der tæller. Ude i naturen tænker jeg tit på, hvor heldig jeg har været.” 

 Ramt af kræft 

“For fem år siden blev jeg ramt af kræft. Mandelkræft. Jeg måtte tage en fuld behandling – 36 strålebehandlinger og fem gange kemoterapi. Jeg var banket helt ned. Den værste del af behandlingen tog tre-fire måneder. Herefter kravlede jeg stille og roligt tilbage til livet. Hospitalet gjorde sit. Så var det op til mig at gøre mit: at komme ud af røret. Spise sundt, dyrke motion og tænke positivt. Jeg skulle i gang med at tage livet på mig igen.”  

“I starten kunne jeg ikke gå. Første gang jeg var ude at spille golf, måtte jeg gå ind allerede efter seks huller. Da skulle jeg virkelig mande mig op. Ikke noget med at sætte mig ned og have ondt af mig selv.” 

Bor hver for sig 

Leif har en kæreste. Hun bor i Skørring.  

“Som tidligere fortalt er jeg ikke egnet til at bo sammen med andre. Så vi bor hver for sig. Det har vi det bedst med. Hun er lidt som havnearbejderen i kvindetøj. Hårdhudet. Hun siger tingene ligeud. Det kan være irriterende, men det er sundt for mig med et kvalificeret modspil. At bo sammen med mig hver dag ville nok også være lidt for overvældende en oplevelse for min kæreste.” 

Leif Østergaard bor selv i en 36 kvadratmeter stor etværelses lejlighed ved Åen i Aarhus. Her i seniorlivet er han vendt tilbage til en mere “småborgerlig” tilværelse. Det er et tidligere hotel, der er lavet om til små komfortable lejligheder. En lille lejlighed, men særdeles hyggelig med mange billeder på væggene fra Leifs liv. Guitaren hænger klar til et nummer. 

“Det er rart at bo i hjertet i Aarhus. Jeg elsker lydene fra byen. Støjen og larmen fra forbipasserende. Og musikken fra værtshuse og natklubber. Som ung boede jeg på Nørrebro i København. Her stod den tit på slagsmål og fulde menneskers råben og skrigen. Kvarteret her ved Åen er lidt som at vende hjem. Der er gang i livet og byen.” 

En dyb kontrast til det stille liv i naturen som teltmand i Båstrup ved Skanderborg. 

Leif slutter med at sige:  

“Jeg elsker begge dele. Livet er skønt.” 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *