Kvinders stemmeret i Danmark

Danske kvinder har haft stemmeret i hundrede år. Siden da er der sket meget, og ligestilling anno 2015 handler ikke kun om den mellem kønnene.

 

Med sine 109 år har hun levet længere, end kvinder har haft stemmeret i Danmark. Og Danmarks ældste nulevende kvinde, Ellen Adelaide Brandenborg, kan tydeligt få øje på forskellene fra dengang til nu. For eksempel var det slet ikke på tale, at hun skulle ud af huset for at arbejde. Kvindens plads var i hjemmet, og sådan var det. ”Min far sagde; I skal jo alligevel bare giftes, så I skal lære at lave mad og holde hus,” fortæller Ellen Adelaide Brandenborg, der rejste til Canada for at være ung pige i huset. Her mødte hun sin mand, som også var dansker. Da de rejste hjem, var hun udlært til at kunne tage sig af hjemmet; ”Og jeg har aldrig arbejdet andre steder,” fortæller hun, hvis døtre derimod begge har uddannet sig til sygeplejersker og arbejdet som sådanne. Hun har aldrig stillet spørgsmålstegn ved sin skæbne, men har hele sit liv været opmærksom på at gøre brug af den ret, hun og resten af landets kvinder blev sikret i 1915. At gøre sin stemme gældende. ”Jeg har stemt ved hvert eneste valg, og det skal jeg sandelig også denne gang,” slår Ellen Adelaide Brandenborg fast, da Vital møder hende op til Folketingsvalget i juni 2015.

 

Ligestilling og mangfoldighed

En anden kvinde, for hvem stemmeretten, om end indirekte, har været af afgørende betydning, er byrådsmedlem for Venstre og erhvervskvinde Theresa Blegvad. Hun sidder både i kommunens udvalg for ældreområdet og i Udvalget for ligestilling og mangfoldighed. I kraft af sin dobbelte rolle har hun sat Ellen Adelaide Brandenborg stævne til en snak om både ligestilling og alderdom. ”Jeg er ikke rødstrømpe, men jeg sætter stor pris på den kamp, der er blevet kæmpet, så sådan nogle som mig har kunnet skabe en position både i erhvervslivet og i politik,” siger Theresa Blegvad, men understreger, at ligestilling i dag handler om meget mere end køn. ”Kort sagt handler det om respekt for individet, uanset køn, hudfarve, seksuel orientering, alder og så videre. Derfor har jeg også været med til at bære ’mangfoldighed’ ind i udvalgets navn og i de emner, vi arbejder med,” fortæller Theresa Blegvad.

 

Velstand og højlydte børn

Kvinders ligestilling er heller ikke det, der fylder mest for Ellen Adelaide Brandenborg, og på spørgsmålet om, hvad den største forskel fra dengang til nu, er, går tankerne i en helt anden retning: ”Penge. Alle folk i dag synes at have mange flere penge. Og børnene. Jamen, ih du godeste, de har jo alt! Da jeg var barn, bad vi aldrig om noget. Og så skulle vi i det hele taget tie, når de voksne talte,” ler Ellen Adelaide Brandenborg. I stedet lyttede de. For eksempel, når de voksne talte politik. Og det gjorde de meget i Ellen Adelaide Brandenborgs barndomshjem. ”Især når onklerne var på besøg. Så talte de om bolsjevikkerne. Men mine tanter talte nu også med og gik meget op i politik,” fortæller Ellen Adelaide Brandenborg, der i dag har en helt anden mærkesag. ”Hvis jeg var statsminister, så ville jeg sørge for, at maden på plejehjemmene blev bedre. Når man selv har lavet mad et langt liv, så ved man altså godt, hvordan en hakkebøf skal steges,” siger Ellen Adelaide Brandenborg, der dog understreger, at hun er glad for plejehjemmet Søholm, hvor hun har boet, siden hun flyttede fra sin lejlighed i Brabrand i efteråret 2014. For politikeren Theresa Blegvad handler ligestilling anno 2015 om at skabe rammer, der gør det muligt for det enkelte individ at have det godt. I forhold til ældreområdet betyder det blandt andet en mere holistisk tilgang; at se på, hvad der skaber gode liv. Her er Ellen Adelaide Brandenborg, med sine 109 års erfaring udi livet, ikke i tvivl om, hvad der skal til for at have det godt i alderdommen: ”God mad!” siger hun; ”det gør humøret meget bedre.”

 

Kvindemuseet i Aarhus fejrer i hele 2015 100-året for indførelse af kvinders stemmeret. Lær mere på kvindemuseet.dk

 


Aarhus som spydspids

Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har udvalgt Aarhus Kommune som såkaldt ”spydspidskommune” inden for ligestilling, og kommunen har deltaget i et større nordisk samarbejde under Nordisk Ministerråd. Udover fokus på sammensætningen af kommunens eget personale, er ligestilling i høj grad tænkt ind i kommunens kerneydelser. Ikke kun i forhold til lige muligheder for begge køn, men også når det gælder at skabe lige muligheder i forhold til for eksempel uddannelse, sundhed, trivsel, tryghed og sikkerhed. For alle, uanset køn, etnicitet og social status.

Eksempler på ligestilling i kerneydelsen tæller alt fra sprogløft for børnehavebørn med dansk som andetsprog, til strukturelle forhold som oplyste veje, cykelstier og parkeringskældre, der gør det trygt at færdes i byrummet hele døgnet. Aarhus Kommune er, i samarbejde med kommunens nordiske venskabsbyer, vært for en ligestillingskonference, der finder sted hver andet år, og som i 2016 afholdes netop i Aarhus. Find ligestillingsredegørelser for Aarhus og andre kommuner på ligestillingidanmark.dk


Udvalget for ligestilling og mangfoldighed

”I Aarhus Kommunes udvalg for ligestilling og mangfoldighed arbejder vi på at få ligestilling ind i alle kommunens kerneydelser, lige fra børn og unge-området over byudvikling til ældrepleje,” forklarer udvalgets formand, byrådsmedlem for Enhedslisten, Maria Sloth. Hun er ikke i tvivl om, at alene det, at kommunen arbejder aktivt med ligestilling, gør en forskel. Hun fremhæver underskrivelsen af Charter for mangfoldighed som noget af det, hun er mest stolt af, og selv om hendes personlige fokusområder er ligestilling i forhold til køn og seksualitet, er der masser af andre steder at tage fat, mener hun. I forhold til ældreområdet er hun blandt andet optaget af, at der er aktiviteter og tilbud målrettet begge køn. Læs mere om Ligestillingsudvalget på aarhus.dk

Tekst og foto: Pernille Bonne