Erindringer til minde for familien

Tab blandt familiens ældste fik Kirsten Hedegaard til at nedskrive minderne om sin barndom og ungdom. Hendes erindringer har været med til at styrke båndene til børn og børnebørn

Ideen om at skrive sin livshistorie blev født en aften, Kirsten Hedegaard var på besøg hos en gammel moster i København. Mosterens fjernsyn gik i sort, så de to begyndte at snakke om gamle dage. Kirsten Hedegaard havde nogle år forinden mistet sin far og havde nu ingen af sine forældre tilbage. Derfor var den fjernsynsfri aften en kærkommen lejlighed til at få spurgt ind til moderens og bedsteforældrenes liv. ”Mens vi snakkede, begyndte jeg at tage notater. Moster Anna kunne fortælle en masse detaljer, for eksempel at mor og hendes søskende sov tre i hver seng med halm som madrasser, fordi mine bedsteforældre var meget fattige,” fortæller 76-årige Kirsten Hedegaard, der har budt indenfor i sin og ægtemanden Pouls villa i Hasselager for at fortælle om sine erfaringer med at skrive og bruge livshistorier. Omkring sofabordet med kaffe, hjemmebagte boller og krydderkage sidder også hendes datter, Pia Hedegaard på 55 år, og barnebarnet Rikke Hedegaard Thomsen på 27 år.

 

Følte sig rodløs

Kirsten Hedegaard besluttede sig for at arbejde videre med notaterne fra besøget hos mosteren og skrive sine egne minder om barndom og ungdom ned. Hun ville sikre sig, at de blev bevaret. Både for hendes egen skyld og for at kunne give familiehistorien videre til børn, børnebørn og oldebørn. ”Jeg fik lyst til at skrive om mig selv og mine aner, fordi jeg selv havde følt mig rodløs, efter at jeg mistede min far. Det føltes lidt skræmmende, at der nu ikke længere var nogen tilbage, der vidste, hvad jeg havde oplevet som barn og gennem opvæksten,” siger hun. Hun skrev på sine erindringer gennem flere år. Hukommelsen blev hjulpet på vej ved at kigge i gamle fotoalbum og ved at tale med en kusine, der havde gravet i slægtens historie i kirkebøger og egnsarkiv. Det færdige resultat er bogen ”Fra landsbytøs til storbypige”, der i tekst og billeder beskriver de første 20 år af Kirsten Hedegaards liv. Fra de tidlige barndomsår under 2. Verdenskrig til opvæksten i landsbyen Hornslet, ungdomsårene i Aarhus og frem til brylluppet med hendes livs kærlighed, Poul, i 1960. Bogen beskriver også hendes forældre, bedsteforældre og oldeforældre.

 

Kan se mig selv

Kirsten Hedegaard forærede bogen som en uventet julegave til sin datter og søn, de fire børnebørn og andre af sine nærmeste i 2009. En meget personlig gave, som har været med til at skabe et mere helstøbt billede af familiens matriark og styrke båndene på tværs af generationer, fortæller barnebarn Rikke Hedegaard Thomsen: ”Mormors baggrund har gjort hende til den, hun er i dag, og det betyder meget for mig at have beskrivelserne af hendes liv. Jeg føler, at hendes bog på en måde bygger en bro mellem os, for jeg kan se mig selv i de faser i livet, som hun også har været igennem. Og at vide, hvordan min mormor havde det, da hun voksede op, giver mig et billede af, hvordan verden var og er blevet forandret gennem tiden. Det er vigtigt for mig at vide, hvor jeg kommer fra,” siger hun.

 

Det gjorde især indtryk på Rikke at læse om sin mormors barndom i efterkrigsårene, hvor pengene var så små, at gamle gardiner blev til nye kjoler. Sikkert en forklaring på mormors næse for gode tilbud, konkluderer hun og hendes mor, Pia, drillende. ”Det har været meget værdifuldt at få et andet perspektiv på sin families historie. Alene det at få at vide, hvad min mor tænkte som ung,” siger Pia Hedegaard, der også er meget glad for morens beskrivelse af sine forældres mange lykkelige år sammen. ”Pludselig blev min morfar og mormor helt andre mennesker i min erindring. Morfar blev dement, og mormors sidste år var også meget præget af sygdom, og det havde påvirket mine minder om dem. Derfor blev jeg rigtig glad for at læse om deres forelskelse og gode liv sammen, og pludselig kom jeg i tanke om en masse gode minder fra ferier hos dem,” siger hun. Kirsten Hedegaard sætter sig jævnligt ved computeren for at skrive videre på sine erindringer, der tog afsæt i besøget hos mosteren. Næste bind handler om tiden fra hun var 20 til 40 år.

 

Tips til at skrive din livshistorie


Notesbog

Anskaf en notesbog, hvor du skriver ideer og tanker ned. Få gang i hukommelsen ved at kigge i gamle fotos, dagbøger og breve, besøge gamle kvarterer og tale med gamle venner og slægtninge.

Tanker og følelser

 Sørg for at få tanker, følelser og refleksioner med, så du ikke bare opremser begivenheder og fakta. Brug ”hvorfor”, ”hvordan” og andre hv-spørgsmål til at komme et spadestik dybere.

Husk læseren

Skriv gerne med en bestemt læser i tankerne, måske dit barn eller barnebarn. Det gør typisk teksten mere målrettet og vedkommende.

Fællesskab

Det kan både inspirere og motivere at være en del af et skrivefælleskab, hvor I mødes jævnligt eller udveksler erfaringer via en gruppe på nettet. 

 

Tekst: Inge Hald