Mælk beskytter mod en række sygdomme

Mange vælger efterhånden at putte soyamælk i kaffen og rismælk på havregrynene. For mælk fra køer er havnet på den sorte liste hos mange danskere. Mælkemyterne er svære at komme til livs, men de er ikke sande. Kun få procent døjer med at nedbryde og optage mælkesukkeret, laktose. Og mælk er sundt, hvis man holder sig til de magre produkter. Hvis man drikker op mod en halv liter mager mælk om dagen, nedsætter man risikoen for at udvikle diabetes type 2, blodpropper i hjernen, forhøjet blodtryk, hjerneblødninger og kræft i tyk- og endetarm. Ud over at beskytte mod en række sygdomme indeholder mælken en lang række vigtige næringsstoffer, og den er en god kilde til protein.

 

”Lad os finde den nærmeste malkeko, give den en ordentlig krammer og en undskyldning,” siger ernæringsekspert Christian Bitz