“Det er meget bedre end en playliste”

Lanciersorkesteret spiller op, når årets kommende studenter svinger sig i kvadrillerne til skolefesten. Orkestrets medlemmer  nyder oplevelsen af de festklædte unge. Og gymnasieeleverne sætter stor pris på, at de kan danse til levende musik.

Kjoler, frisurer og øjenlåg funkler og glimter, da indmarchen går i gang. De store skrud i alle farver er fremme i aften. Nogle af pigerne er udringede, mens andre er mere tækkeligt klædt med lange ærmer og højhalsede kjoler. Adskillige har tørklæder på som en del af festdresset. Vi er til gallafest på Langkaer Gymnasium i Tilst, hvor mange forskellige kulturer og traditioner smelter sammen til en. På tribunen sidder 28 musikere stiligt klædt i sort og hvidt, som det hører sig til. Omkring to tredjedele af orkestret tilhører den sølvhårede del af befolkningen, men når de tager ud og spiller, kan de være sikre på et helt igennem ungt publikum. Lanciersorkesteret har nemlig et meget målrettet og specifikt repertoire. De spiller det musikstykke, der akkompagnerer den gamle selskabsdans ’Les Lanciers’, som mange gymnasier værner om som en festlig tradition ved 3. G’ernes sidste skolebal.

Røde læber og høje hæle

Det er lidt af en niche, og der er da også kun tre jobs om året i orkestrets kalender. Odder, Viby og Langkaer Gymnasium har en fast aftale med musikerne, som stiller op i stiveste puds og sørger for den helt autentiske stemning. Carsten Grønlund spiller violin i Lanciersorkesteret, og det har han gjort i tre år. Han fryder sig over at se, hvordan eleverne på Langkaer Gymnasium lægger energi og engagement i lanciers’en.

”De går så meget op i det og ser fantastisk flotte ud, når de kommer ind. Det er festligt – og sjovt at se, hvordan den her tradition kan forene de mange forskellige kulturer. Jeg har aldrig set så røde
læbestifter og så højre hæle,” griner han.

Lidt før kl. 21 har eleverne spist sammen med deres lærere og familier, og 3. G’erne stiller op parvis og gør klar til indmarchen. Nogle af pigerne tripper afsted i højeste skomode, mens andre har
valgt en mere danse-sikker model.

Ikke bare en playliste

Suhuur Mohamed og Fatih Kiris fra 3. V har som deres kammerater set frem til gallafesten. De har øvet på lanciers i en måned, og Suhuur har brugt mange timer på at lede efter den helt rigtige
kjole. Sølvtrådene glimter i det lyse stof, og tørklædet matcher farven perfekt. Men kjolen har slæb og er stram, så det er lidt af en udfordring at skulle danse i den. Suhuur Mohamed er født i Danmark, men hendes familie kommer fra Somalia. Hun var slet ikke i tvivl om, at hun skulle være med til lanciers’en.

”Det er jo en tradition med lanciers, og jeg har også været med og set på, da mine to ældre søskende gik her på gymnasiet og skulle danse til gallafesten. Det er noget, man glæder sig vildt til efter en lang periode med afsluttende opgaver og hårdt arbejde.”

Dansen går, som den skal, og de koncentrerede elever får gennemført de omhyggeligt indøvede trin. Suhuur klarer elegant udfordringen med slæbet.

”Det var så godt, at musikken var live, og vi ikke bare skulle danse til en playliste. Det gav en helt særlig stemning. Og så spillede de lidt langsommere, end den version, vi havde øvet til. Det var rigtigt godt – så kunne vi bedre følge med,” smiler Suhuur Mohamed.

Håndfast belønning

I Lanciersorkesteret kører man ikke med øveaftener. Musikerne kan deres repertoire, fortæller formanden, koncertmester Peter Bartholdy.

”Da jeg startede i 1993, holdt vi prøver, men vi har efterhånden spillet det så mange gange, at det kun lige er nødvendigt med en let afpudsning inden indmarchen. Det er jo det samme, vi spiller hver gang…”

Efter en veludført indsats trækker spillemændene sig tilbage til lokale E10. Her venter en håndfast belønning på de sultne amatørmusikere: Store fade med smørrebrød, en dram og en kølig håndbajer til hver.

TEKST Dorte Søholm FOTO Søren Halse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *