Mor til søn med en psykisk diagnose

Lige nu er der ro omkring Ulla Nygaard og hendes søn. Hun er pensionist, og hendes 39-årige søn har en psykisk sygdom og en førtidspension. Han har desuden en bostøtte to gange om ugen, som han er meget glad for. Han bor i lejlighed, får hjælp til rengøring og til at administrere sin økonomi, og han har fast kontakt til Psykiatrisk Hospital, hvor han får sin medicin. Men sådan har det ikke altid været, før alt det var der mange år med usikkerhed.

Tekst og foto: Anja Ziegler

At have et barn med ­psykisk lidelse kan være helt ubærligt,” fortæller Ulla Nygaard.
”At se sit barn have det skidt uden at vide, hvordan man skal hjælpe. Man kan bare se, han har brug for hjælp – men hjælpen er der ikke.”
Ulla Nygaards søn fik diagnosen skizofreni med psykoser, stemmehøring og angst i 2010. Men allerede i puberteten fik hendes søn det skidt, og der gik mange år, hvor ingen vidste, hvad der var galt. At forsøge at få svar var opslidende:
”At være mor og hjælpe til med alt det praktiske og samtidig skulle have kontakt med myndighederne og skiftende sagsbehandlere og kræve svar og søge efter hjælp, det er så hårdt. Det slider én op.”

Diagnose og førtidspension gav ro

”At få stillet diagnosen var en stor hjælp,” fortæller Ulla Nygaard. ”Man føler sig forstået, og så kan man få hjælp.”
Før Ulla Nygaards søn fik tilkendt førtidspension i 2013, var han på kontanthjælp, og Ulla Nygaard følte, at hendes søn blot var parkeret. Han fik tilbudt enkelte aktiveringsmuligheder, men han var nødt til at stoppe, da han ikke kunne holde til det.
Førtidspensionen markerede slutningen på et langt forløb, og det var først, da Ulla Nygaards søn fik tilkendt den, at han fik overskud til at lukke en bostøtte ind. Den økonomiske sikring sammen med den praktiske og sociale hjælp skaber ro og gør, at hans liv kan hænge sammen.
”Det giver min søn en platform for hans videre liv.”

”Dybest set handler det om, at jeg skal have det godt, for at jeg kan være der for min søn.”

Gode og dårlige perioder

Mor og søn mødes en gang om ugen.
”Der er gode og dårlige perioder,” fortæller Ulla Nygaard. ”Lige nu er vi inde i en længere god periode, hvor han, efter omstændighederne, har det godt.”
Når Ulla Nygaards søn har det godt, kan de bruge deres ugentlige møde på at gøre noget godt sammen, gå i biografen, spise frokost og snakke om, hvordan det går.
”Han er utrolig rar at være sammen med og god at snakke med. Han er nysgerrig og god til at finde på ting, vi skal lave eller se i byen – og så griner han ad mig, hvis jeg bliver lidt for meget mor,” fortæller Ulla Nygaard om sin søn og tilføjer:
”Han har fået et overskud nu som gør, at han også giver noget tilbage”.

Brug for åbenhed

I de dårlige perioder har Ulla Nygaard hentet hjælp og fornyet energi hos de nærmeste veninder, sin kæreste og familiens læge.
”Alt for mange sidder alene med den sorg og det pres, det er at være pårørende til en, man ikke ved, hvordan man skal støtte”, mener Ulla Nygaard. ”Jeg synes, der bliver snakket mere om psykisk sygdom nu, og det hjælper. For man kan ikke holde til at gå og gemme på det, man bliver nødt til at have en vis åbenhed”.

Bedre Psykiatri giver mere overskud

Udover åbenheden i sit netværk fik Ulla Nygaard også kontakt til Bedre Psykiatri for cirka 10 år siden.
”Jeg gik ind i en pårørende­gruppe, og det har været guld værd. Det at møde andre, som har oplevet det samme, har givet mig energi og styrke til at stå imod de udfordringer, der er. Jeg har brug for en åbenhed med mine venner, uden at det skal fylde hele venskabet.”
I pårørendegruppen snakker de om, hvad man kan gøre, når man ikke kan sove om natten, når man føler stress, skam og skyld over, at man ikke har gjort nok eller gjort det rigtige. Gruppen kan også tage ud og lave noget sammen eller blot græde ud hos hinanden.
”Det fælles for os er, at vi har været pårørende i mange år – og man bliver aldrig for gammel til at fælde en tåre,” forklarer Ulla Nygaard.
”Dybest set handler det om, at jeg skal have det godt, for at jeg kan være der for min søn. Jeg skal huske også at leve mit eget liv, og så skal jeg huske at nyde nuet. Der var mange år med usikkerhed, hvor jeg hele tiden håbede på, vi var et andet sted – den dag jeg erkendte, at jeg skal møde ham der, hvor han er, og at det er som det er: Dét var en lettelse.”

Ulla Nygaards voksne søn fik for ti år siden stillet diagnosen skizofreni. Indtil da havde usikkerheden, og det at se sin søn have det dårligt uden at kunne hjælpe, været næsten ubærlig. Med diagnosen kunne både mor og søn få hjælp og se fremad igen.

Bedre Psykiatri

Bedre Psykiatri er en landsdækkende forening for ­pårørende til psykisk syge. Ifølge Bedre Psykiatri opfylder hver 10. dansker kriterierne for psykisk ­sygdom, og hver 4. ­dansker rammes af en psykisk sygdom, inden
de fylder 50 år. En undersøgelse fra Epinion (2018) viser, at hver tredje dansker (38 %) opfatter sig selv som pårørende til én med psykisk sygdom, 64 % af dem er familiemedlemmer. I Bedre Psykiatri kan pårørende til psykisk syge få hjælp og rådgivning og komme med i en samtalegruppe med andre i samme situation.

Læs mere på bedrepsykiatri.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *