Fortrydelse og fortvivlelse

At fortryde kan være sundt, fordi det kan motivere os til at ændre på ting, vi gerne ville have gjort anderledes. Men når det meste af livet ligger bag os, er tiden til at råde bod på det fortrudte knap. Og så bliver fortrydelse let til fortvivlelse…

 

”Man skal ikke græde over spildt mælk”, siger et gammelt ordsprog. Og budskabet om, at man ikke skal bekymre sig om ting, man alligevel ikke kan ændre, er da også meget fint. Men sidst i livet kan store spørgsmål som; fik jeg det liv, jeg havde håbet, nåede jeg mine mål eller kunne jeg have gjort noget anderledes, fylde meget. Og ifølge Lars Larsen, forsker i ældrepsykologi og lektor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, tynges nogle ældre mennesker af fortrydelse, når plusser og minusser i livets regnskab gøres op. ”De mennesker, der i slutningen af livet har en generel følelse af stolthed omkring det, de har opnået, vil ofte se tilbage på livet med en stor grad af tilfredshed. Men de, der føler, at deres liv har været prægetaf fejltagelser, oplever mange fortrydelser og føler måske ovenikøbet, at livet har været spildt,” siger Lars Larsen.

 

Jeg fortryder, at …

En stor amerikansk undersøgelse viser, at det vi mennesker oftest fortryder, når livet nærmer sig sin afslutning, er det vi ikke fik gjort, snarere end det vi gjorde. De hyppigst forekommende livsfortrydelser er ikke at have fået tilstrækkelig uddannelse, eller at vi ikke gjorde nok ud af skolegangen. Dernæst kommer valg af karriere, hvor mange af os fortryder, at vi ikke gik efter det, vi brændte allermest for, men måske i stedet valgte det job, der lunede bedst på lønkontoen. På tredjepladsen kommer de mere romantiske ærgrelser; at man giftede sig med den forkerte, prioriterede ægteskabet for lidt eller sårede sin partner for meget. Fortrydelse er ikke bare en ærgerlig følelse. Fortrydelse har også en vigtig funktion, fordi det kan få os til at ændre adfærd og måske foretage nogle ændringer, så vi ikke havner i samme situation igen. Men når man ikke har lang tid tilbage og fremtiden er kort, er mulighederne for at ændre på tingene færre. Derfor kan fortrydelse sidst i livet påvirke os negativt. ”Når tiden til at ændre på de ting, vi fortryder, er begrænset, og man måske også har begrænsede ressourcer på grund af dårligt helbred, kan fortrydelsen påvirke den ældres velbefindende og medføre vrede, desperation, hjælpeløshed og sorg. Følelser, der for nogle kan udvikle sig til en regulær depression,” siger Lars Larsen.

 

Hvad gør jeg?

Heldigvis kan man selv gøre noget for at undgå, at den sidste del af livet bliver præget af negative tanker om ting, man skulle have gjort anderledes. Lars Larsen er, udover at forske i ældrepsykologi, centerchef på Aarhus Kommunes nyetablerede Center for Livskvalitet, hvor man tilbyder eksistentielle psykologsamtaler til ældre, så de kan få bearbejdet negative tanker om blandt andet fortrydelse. ”Den bedste måde at håndtere livsfortrydelser på er selvfølgelig at ændre på det, man fortryder. Men nogle ting kan man ikke ændre på, og i nogle tilfælde vil omkostningerne ved at forsøge på det være for store i forhold til, hvad der kommer ud af det i sidste ende. Så gælder det om at se tingene på en mere nuanceret måde, så man i stedet kan slutte fred med det skete. Måske kommer den ældre på den måde frem til, at vedkommende i virkeligheden var helt eller delvist uforskyldt i, at tingene udviklede sig, som de gjorde,” siger Lars Larsen.

 

Tekst: Charlotte Vincents Jansen