Få forventningerne til at være bedsteforældre afstemt

Rollen som bedsteforældre er sværere end nogensinde før. Det får flere og flere bedsteforældre til at søge psykologhjælp.

 

”Afstem forventningerne”. Hvis det hele skal koges ned til ét råd til nye forældre og bedsteforældre, er det at man afstemmer de forventninger både forældrene og bedsteforældrene har til deres nye rolle. Det mener Margrethe Brun Hansen, som er psykolog, og som har oplevet at flere og flere bedsteforældre har henvendt sig til hende, fordi der går knas i forholdet mellem dem og deres børn, når børnebørnene kommer ind i tilværelsen. ”Der er mange bedsteforældre, der kommer til mig og andre psykologer, fordi de har problemer i deres nye rolle. Det kan være, at deres børn har urimelige forventninger til hvor meget de kan tage sig af børnebørnene eller i den anden grøft, hvor de ikke har lov til at se børnebørnene”, siger Margrethe Brun Hansen, der blev så optaget af problemet, at hun dykkede dybere ned i emnet og skrev bogen: ”Guide til bedsteforældre og deres børn”.

 

Knas i forholdet

Det at få børnebørn er en gave og en stor berigelse for de fleste, men det kan også være forbundet med både smerte og bekymringer, hvis der på grund af børnebørnene går knas i forholdet mellem generationerne. Margrethe Brun Hansen er 66 år og bedstemor til Emma, så hun kender rollen som bedsteforældre både fra sit arbejde og sit private liv. ”Når børnebørnene er på vej, er det vigtigt, at alle parter gør sig klart, at der nu er nogle nye roller på vej – både for dem der bliver forældre, og dem der bliver bedsteforældre. I modsætning til tidligere generationer, har vi et tættere forhold til vore børn. Vi er blevet gode venner med dem, kommer hinanden mere ved, og tager måske også på ferie sammen. Det samspil har tit ført til, at vi som forældre har sørget for det hele, som vi altid har gjort, og dermed også ment, at vi har haft retten til at blande os i deres liv. Det er en rolle, vi skal gøre op med”, mener Margrethe Brun Hansen.

 

Lad dem prøve selv

Når der kommer børnebørn, ændrer rollerne sig. De nye bedsteforældre bør træde et skridt tilbage og give børnene rum til selv at skabe rammerne for deres nye familie. ”Det tætte forhold har både fordele og ulemper. Det er godt at vi hjælper hinanden, men vi skal også være klar til at give hinanden plads. Og det kan være svært, når vi som forældre altid har været servicerende for vore børn. Nu hvor de selv er blevet forældre, vil rigtig mange gerne fortsætte med at give gode råd. Der bliver vi som bedsteforældre nødt til at sige til os selv: vi vil gerne være der for dem, men vi kommer ikke med gode råd. Lad dem prøve selv”.

 

Bjørnetjeneste

Hvis der går knas i forholdet, er det i nogen grad bedsteforældrenes egen skyld, mener Margrethe Brun Hansen: ”Vi har i mange tilfælde gjort børnene en bjørnetjeneste ved at servicere dem alt for meget. Jeg ser tilfælde, hvor børn langt op i 20’erne stadig kommer hjem til Mor med vasketøjet, og hvor moren har husmoderrollen. Når man har haft disse roller, kan det ikke undre, at den lille pige kommer op i datteren, når hun selv får børn, og forventer at hendes mor fortsat vil servicere hende og nu også børnebørnene”. Hvis tingene kører op i en spids, kan familierne komme ud i nogle grimme situationer. Margrethe Brun Hansen har mødt eksempler hvor forurettede unge forældre nærmest har brugt børnebørnene til afpresning. Metoden kan være, at bedsteforældrene bliver truet med ikke længere at måtte se børnebørnene, hvis ikke de vil passe dem noget oftere.

 

Unge mødre bliver skrapsidser

”Jeg havde for nylig et eksempel, hvor jeg mødte en ulykkelig bedstemor, der havde tilbudt sit ene barn at tage dennes børn med i sommerhus i efterårsferien og sit andet hold børnebørn med i sommerhus en anden uge. Hun magtede simpelthen ikke alle børnebørnene på én gang. Hun blev mødt med truslen fra sit ene barn om, at hvis hun ikke ville tage alle børnebørnene i efterårsferien, måtte hun ikke længere se dem”, fortæller Margrethe Brun Hansen, som er rystet over den mangel på empati, som hun ser mere og mere hos en del af de unge forældre. ”De unge fædre kan godt være firkantede og krævende, men jeg oplever mest, at det er de unge kvinder, der i mange tilfælde er blevet nogle værre skrapsidser, der ikke kan acceptere, at vi som bedsteforældre også har ret til et liv, men igen – vi er selv lidt ude om det gennem den opdragelse vi har givet dem.” ”Hvis vi som bedsteforældre fortsat vil leve livet på vore betingelser – fortsætte med at arbejde, rejse eller have andre fritidsinteresser end børnebørnene, så er det vigtigt, at vi tager en konflikt med vore børn, hvis det er nødvendigt og aftaler, hvad vi kan forvente af hinanden: Vi vil gerne passe børnebørnene, men det skal altså aftales flere uger i forvejen, så vi også kan få det til at passe ind i vores hverdag”, foreslår Margrethe Brun Hansen.

 

Hvem bestemmer?

Ud over at opfordre generationerne til at afstemme hinandens forventninger, er det vigtigste ifølge Margrethe Brun Hansen, at bedsteforældrene vælger den model de trives bedst ved: ”Det gælder om at mærke efter, hvordan har jeg det bedst? Nogle bedsteforældre vælger at gå på pension eller efterløn når de får børnebørn, og de har det fint med at hente og bringe flere gange om ugen. Andre har hverken alderen eller lysten til at forlade arbejdsmarkedet, og må derfor se deres børnebørn på andre betingelser.” Der er også et andet område, hvor det er vigtigt at afstemme forældrenes og bedsteforældrenes forventninger: Hvem bestemmer hvad, hvor? ”Det er faktisk ikke så indviklet: Når børnebørnene er hos bedsteforældrene, er det dem der bestemmer, og hos de unge forældre er det selvfølgelig dem, der bestemmer. Der er selvfølgelig nogle detaljer der skal afstemmes. De fleste unge vil nok mene, at bedsteforældrene ikke skal ryge i samme stue som børnebørnene, men så må man aftale at man lufte godt ud inden de kommer og i øvrigt ryge på terrassen, mens de er der. Omvendt må de unge forældre også acceptere, at fx kosten ikke er helt den samme som hjemme hos dem selv. Når mit barnebarn kommer på besøg, kan der godt falde en bolle med pålægschokolade af om eftermiddagen – det må hendes forældre være klar til at acceptere. Derhjemme må den lille måske gerne rende rundt med et æble i hånden, men hvis bedsteforældrene har fået en ny sofa skal det være i orden, at de siger: ”her render du altså ikke rundt med frugt”, mener Margrethe Brun Hansen, der ikke ser det som et problem for de små at have forskellige regler at forholde sig til: ”Børn elsker at få at vide, hvad de må og ikke må. Til gengæld hader de skulende blikke og dårlig stemning. De elsker regler”.

 

Knytter hjertebånd

Bedsteforældre til skilsmissebørn er en særlig udsat gruppe. De kommer let i klemme hvis børnene skilles. Der er ofte så megen bitterhed i luften, at børnebørnene kan bruges i en krig mellem forældrene, hvor det tit er børnebørnene og bedsteforældrene, der bliver tabere. ”Jeg har mødt nogle virkelig triste eksempler på bedsteforældre, der opsøger mig for at høre om de ikke kan gå rettens vej og få samkvem med børnebørnene. Det kan de naturligvis ikke, og det bør jo heller ikke være nødvendigt. Hvis man fratager børnebørnene kontakten med bedsteforældrene, er det jo også børnene man straffer – hvorfor skulle man dog straffe sine børn?” undrer Margrethe Brun Hansen sig og nævner eksempler på bedsteforældre, der står uden for hegnet til en børnehave for at få et glimt af børnebørnene. ”Mit barnebarn Emma og jeg, vi har knyttet bånd i hjerterum. Og når man knytter de bånd til sit barnebarn, skal man vide, at man er forpligtet hele livet. Hverken skilsmisser eller andet bør komme i vejen for disse bånd. Det skylder man barnet”, fastslår Margrethe Brun Hansen.

 

Tekst: Allan Witte