På Skæring Plejehjem trækker beboerne i arbejdshandskerne under den åbne himmel, og de samles i fællesskab om bålet med alt fra bålkaffe til kartoffelsuppe og æblegrød. Kom med i plejehjemshaven, hvor udelivet lever i bedste velgående, og hvor gamle minder mindes og nye skabes.

Tekst: Maria Fast Lindegaard / Foto: Niels Åge Skovbo

Koncentrationen er stor, mens Jytte Pedersen lader sandpapiret arbejde sig over træet på bænken. I dag står den på arbejde i plejehjemshaven, hvor to bænke tørster efter en kærlig hånd og en klat ny maling. Derfor har oplevelsesmedarbejder Louise Rønne Bengtson i dag sat to af plejehjemmets beboere i stævne. 

”Skal vi også slibe nedenunder?” spørger Jytte Pedersen. 

”Det sprang vi jo godt nok let og elegant over på den første bænk,” svarer Louise Rønne Bengtson. 

Først skal den gamle maling let slibes væk, inden træet får grunder. Når ryggen skal have et hvil fra det foroverbøjede arbejde, så er det med udsigt over Skæring Strand, Aarhusbugten og Helgenæs i det fjerne. Det vækker Jyttes minder om barndommens leg på stranden i horisonten og ungdomsårenes dans på Åkrogen. 

Arbejdet er til UG 

Sandpapiret er blevet skiftet ud med malerpensler og grunder. Arbejdet skal gøres grundigt, understreger Jytte, selvom malingen nu er lidt tynd og ikke som i gamle dage. Hun er ikke bleg for at trække ærmerne op, tage fra og give en hånd med. 

”Vi behøver jo ikke at sidde indenfor hele tiden, og jeg skal jo også have trænet mine ben. Det er ligesom bænkene, de skal også holdes ved lige. Og så har vi det jo hyggeligt imens, og vi snakker sammen.”

Nok er synet ikke længere, hvad det har været, men Jyttes næse fejler ikke noget, da hun kommer forbi dronningebusken. 

Armlænet får den sidste klat grunder, inden hele bænken er dækket og dagens arbejde er færdigt. 

”Det er sgu fint nu. Det er til UG, og det er mit første UG jeg får så,” griner Jytte, inden pensler pakkes væk, og rollatoren køres i stilling. For godt arbejde aflønnes med velfortjente snacks. 

Vi går mod orangeriet, hvor vinstokkene har fået frit spil til at brede sig. Snart skal rosensaksen på arbejde og vinstokken tæmmes, så druerne kan vokse sig store og sødmefulde. Men først et hvil og et velfortjent SKÅL i de kolde drikkevarer. 

Arme riddere og bålkaffe 

Ikke langt fra orangeriet ligger plejehjemmets shelter med bålplads. Endnu har ingen af beboerne dyet sig til en middagslur i shelteret, selvom der både er masser af plads og madrasser. Men her gror fællesskabet i rundkredsen om bålet. 

Inden længe bugner træerne med æbler og pærer, og i højbedene er de første jordbær begyndt at rødme. Højbedene er bygget, så beboerne ikke skal bukke sig ned, men kan stå op og være med til at luge eller høste. Mange af afgrøderne ryger i gryden over bålet, og så laver beboere og personale alt fra æblegrød og kartoffelsuppe til treretters menuer over bål. Denne eftermiddag står menuen på arme riddere, bålkaffe og fællessang.

Rundt om bålet spiller oplevelsesmedarbejder Laila Louise Fredslund op til fællessang, mens madamblå er sat over ilden til eftermiddagskaffe.

På fliserne har de lokale børnehavebørn efterladt kridttegninger til minde om deres seneste besøg i plejehjemshaven. Et besøg, Jytte håber snart gentages.  

Inden vores tur helt er omme, øjner Jytte hybenrosen, som står flot med sine store duftende rosarøde blomster: 

”Åh de er altså så kønne, og de dufter så dejligt. Dem lavede vi tit parfume af, da jeg var barn. Så kom vi dem i vand og bagefter på flasker,” siger Jytte og griner kort af det pludselige barndomsminde, mens vi står med næserne begravet i rosenbladene.

Ønsker du at blive frivillig på et plejehjem?

Så læs mere på www.aarhus.dk, hvor du også finder kontaktoplysninger på en frivilligkonsulent i dit lokalområde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *