Bag demenssymbolet står Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, som håber, at symbolet kan gøre oplevelsen med at færdes i det offentlige rum mere tryg for mennesker med demens og deres pårørende.

Hænderne som symbol udtrykker, at vi alle kan have brug for hensyn eller en håndsrækning. Det gælder ikke mindst for mennesker med demens, som i særlig grad kan have brug for lidt mere tid, tålmodighed og nogle gange en hjælpende hånd.

Giv en håndsrækning til en med demens

Demenssymbolet giver omverdenen bedre mulighed for at hjælpe og udvise tålmodighed, så også mennesker med demens og deres pårørende kan indgå på lige vilkår med andre og fortsat have mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, købe ind i supermarkedet, gå på kunstmuseum, i biografen, benytte offentlig transport og meget mere.

Du kan møde håndsrækningssymbolet enten synligt som en nål på jakken eller mere diskret som et klistermærke på et betalingskort eller rejsekort, hvor det kun er synligt for det relevante personale.

Demenssymbolet fås gratis hos DemensHjørnet i Kannikegade 18.

Handleråd: Det kan du gøre, når du møder en med demens

Tag kontakt: Smil og vær imødekommende.

Tal tydeligt: Stil ét spørgsmål ad gangen.

Vær tålmodig: Sæt tempoet lidt ned, og hjælp gerne på vej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *