Oles Oase

Arbejdet med at passe højbede og krydderurter giver ro i hovedet. Egentlig tænkte førtidspensionist Ole Michael Jensen ikke på job, men han så et opslag på biblioteket – og så gik alting lige pludselig stærkt.

Han er 54 år, nysgerrig på verden, og efter en opvækst på institution kom han vidt omkring – med Tvind til eksotiske lande, men også på indre rejser af nyreligiøst tilsnit. Ole Michael Jensen er uddannet pædagog og har arbejdet på mange af institutionerne i Gellerup – især med flersprogede børn. Arbejdet var psykisk hårdt og gav stress, og han endte med en førtidspension. Men efter nogle år er han nu vendt tilbage til området – denne gang som gartner. Det giver ro i hovedet at være i naturen, også selvom den ligger i byen, som han siger.

 

Job ved et tilfælde

Ole Michael Jensen fortæller, at han efter et par år på førtidspension kedede sig og savnede et socialt fællesskab. Han tænkte ikke i første omgang på at få sig et job, men på biblioteket i Gellerup så han et opslag om KLAP, som hjælper førtidspensionister med at finde arbejde. Han blev nysgerrig og fik kontakt til jobkonsulent Keld Hvalsø Nedergaard. ”Keld spurgte mig om jeg ville have et job, og jeg svarede, at så ville jeg gerne arbejde med mennesker. Da jeg gik hjem, tænkte jeg godt nok, at det måske gik lidt for stærkt det her,” griner Ole Michael Jensen.

 

Det rigtige job – hurtigt

Ole prøvede først et par job i detailbranchen, men det gik ikke. Der var for meget fart på og ikke rigtig tid til at snakke. ”Så foreslog Keld, at vi prøvede med Verdenshaverne i Gellerup. Det havde jeg slet ikke forestillet mig. ’Skal jeg nu være gartner?’ tænkte jeg, men vi gik da ned og snakkede med Elin, som leder haverne, og så startede jeg i praktik ugen efter. Det var en meget hurtig proces.”

 

Fastansat i det grønne

Ole Michael Jensen har været fastansat siden sidste forår. Han arbejder på deltid tre dage om ugen. Der er nok at holde styr på: tre haver ligger spredt i området, blomsterkasser skal tilplantes og højbede med krydderurter skal luges. Verdenshaverne samarbejder blandt andet med folkekøkkenet i Beboerhuset Tovsgårdsladen, som bruger krydderurterne i madlavningen. Der er også arrangementer for børn, der lærer at så frø og lave juledekorationer.

 

Ukrudt, ro og rummelighed

”Jeg er overrasket over de mange dejlige mennesker herude, og at Verdenshaverne kan rumme så forskellige, ja skæve, eksistenser, som vi er.” Jeg er den eneste ”Klapper” – det vil sige ansat gennem KLAPjob,” siger Ole Michael Jensen, der har fem kolleger. De har lige fået ens sort arbejdstøj med logo på. Det synes Ole er godt, for så bliver deres arbejde mere synligt, og folk, som undrer sig over hvad de går og roder med, kan nemmere spørge. ”Mit hoved kører på højtryk 24 timer i døgnet, men her har jeg et fristed, en oase – jeg slipper det hele og koncentrer mig om at rykke det rigtige ukrudt op – ellers bliver Elin gal,” ler Ole Michael Jensen, der har været omkring i verden, men lige nu føler sig hjemme i Verdenshaverne.

 

Tekst og foto: Lisbeth Nygaard Pedersen