Pas godt på dig selv mens du hjælper en anden

Det er krævende at være ægtefælle, forælder eller på anden måde tæt på en person med en alvorlig sygdom. som pårørende skal du huske at passe godt på dig selv ved at have gode vaner i hverdagen, påpeger psykolog.

 

Psykolog Charlotte Jensen fra Aarhus sidder ofte over for mennesker, der er ved at brænde sammen, fordi de bruger alle deres ressourcer på at hjælpe en syg ægtefælle, en syg mor eller et sygt barn. Mennesker i krise over en hverdag, hvor de er ’på’ døgnet rundt. Hvor sygdommen fylder det hele og de har dårlig samvittighed over at føle ensomhed, frustration, vrede, afmagt og sorg. Og hvor de har svært ved at tage hjemmefra og have det sjovt.

 

”Især mennesker i den ældre gene- ration kan have svært ved at forstå, at de ikke skal opgive deres eget liv, mens de fx passer deres syge ægtefælle. Ældre er ofte også mere blufærdige og holder sygdommen og problemerne for sig selv. Det gælder især demens og Parkinson, hvor den syge ægtefælles symptomer kan forveksles med fuldskab, når han eller hun færdes ude, hvilket kan være utrolig skamfuldt,” siger Charlotte Jensen, der holder kurser og oplæg for syge og deres pårørende, bl.a. i Parkinsonforeningen, ligesom hun har en del pårørende som klienter i sin praksis.

 

Ifølge Charlotte Jensen er gode vaner kodeordet til, hvordan man som pårørende lærer at passe godt på sig selv og får skabt en hverdag, man kan holde til så længe, det kræves.

 

”Det handler meget om, hvordan man som pårørende kommunikerer med omverdenen. Bare det at accep- tere sine følelser og få sagt tingene højt er med til at gøre situationen nemmere,” siger hun.

 

6 gode vaner

– for dig, der er pårørende til en person med en alvorlig sygdom

 

1. Skab oaser i din hverdag

Sørg for at få en time hist og pist, hvor du kommer hjemmefra og giver dig selv et pusterum fra sygdom og bekymringer. Gå fx til bowling, folkedans eller snup en ekstra lang tur i skoven med hunden.

 

2. Hold pause fra sygdommen sammen med den syge

Giv ikke sygdommen lov til at fylde al den tid, du og din syge pårørende tilbringer sammen. Skab hyggelige stunder, fx med et spil yatzy, en snak om børnebørn og ved at dyrke fælles interesser.

 

3. Acceptér dine/jeres følelser

Der findes ikke forkerte følelser. Det er helt okay at være fx vred og føle sorg over, at dit/jeres liv har ændret sig fuldstændig. Accept af følelser skaber et bedre afsæt for åbenhed om din/jeres situation.

 

4. Skriv mails til netværket

Fasthold kontakten til familie og venner ved at oprette en mailgruppe, som du sender ’nyhedsbrev’ til med jævne mellemrum. På den måde kan du holde alle opdateret og få defineret dit/jeres ønsker og behov for hjælp i hverdagen.

 

5. Bevar et ligeværdigt forhold

Undgå at gøre din syge pårørende til en patient. Det kan føles enormt krænkende, hvis fx ens ægtefælle tager over på alle områder. Det er vigtigt at styrke de færdigheder, som den syge stadig har, og at få trænet ham/hende i selv at definere sine behov for hjælp.

 

6. Brug dit netværk

Bed om hjælp til praktiske opgaver og lav aftaler med familie og venner, så du kan få snakket og komme ud til sociale ting. Lad dig ikke bremse af, at du ikke orker at diske op med hjemmebag. Sænk overliggeren og inviter på snak over en kop kaffe, evt. med købekage.

 

Kilde: Psykolog Charlotte Jensen, Aarhus.

 

Tekst: Inge Hald
Foto: Pia Dahl

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *