Identitet er ikke noget, vi som personer er udstyret med én gang for alle, men derimod noget, vi konstruerer gennem hele livet.  

Summen af alle de historier, vi konstruerer om os selv eller den måde, vi opfatter os selv på, er med til at danne, opretholde eller udvikle vores identitet som personer. Identitet handler dermed om ”hvem er jeg” og ”hvordan jeg ønsker” at fremstå, både overfor mig selv og overfor andre. 

Jeg vil opfordre til, at alle kommer i gang med at skrive sin livshistorie, uanset alder – både ud fra et sundhedsfremmende og et forebyggende perspektiv.  

Det kan være meget livsbekræftende at genopleve ens liv under selve skriveprocessen, men også bagefter, når man kan genlæse det skrevne.  

At skrive sin livshistorie i samvær med andre og dele sine fortællinger fra sit liv kan også være meget udbytterigt og berigende. 

En persons fortællinger om sig selv er baseret på erindringer og på fortolkninger af det, vedkommende har oplevet. Oplevelser, som har været betydningsfulde for personen igennem livet, og som har sat sit præg. Vi kan skrive fortællinger om vores liv, men fortællingerne indgår altid i en større kontekst/sammenhæng, f.eks. rettet mod episoder eller begivenheder, om forholdet til andre mennesker, tid, sted, eksistentielle spørgsmål eller værdier. Vores definition af os selv er dermed også knyttet til vores position i sociale, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge, i vores måde at afgrænse os selv på i forhold til andre, hvordan vi kommunikerer vores tilhørsforhold, hvor vi hører hjemme i det sociale landskab, hvor vi kommer fra og oplever tilknytning til, om hvilken tid vi lever i, har levet i samt måden, mulighederne og ikke mindst de livsvilkår, vi har haft igennem livet. 

At skrive fortællinger om sit liv kan have mange formål og kan gøres på mange måder.  

En måde at komme i gang på kan være at finde fotos frem fra sit liv og få knyttet historier til hver enkelt af dem eller sætte sig til at lytte til musikstykker, melodier eller sange, som har haft særlig betydning for en igennem livet.  

En anden måde at få startet op på kunne være at benytte en model kaldet Kvalitativ livshistorie, som jeg har udviklet i samarbejde med Hanne Mette Ridder.  

Her placeres ens fortællinger på en tidslinje, der strækker sig fra barndom, ungdom, tidlig voksenliv, voksenliv og til de seneste livsår. Der kan skrives fortællinger inden for følgende områder: Nære relationer, skole, uddannelse, arbejde, interesser, aktiviteter og musik, fællesskaber (fx forenings-, bo-, kollega- og trosfællesskab) samt værdier og måde at leve på. En fortælling kan være et tema, et stikord eller en længere historie om bestemte begivenheder, hændelser eller oplevelser. I modellen indgår også vægtningen af, at der beskrives både positive og mindre positive begivenheder, hændelser og oplevelser fra en persons liv. I modellen illustreret ved, at de positive oplevelser placeres ovenover tidslinjen og de mindre positive oplevelser under tidslinjen. 

At skrive sin livshistorie i samvær med andre og dele sine fortællinger fra sit liv kan også være meget udbytterigt og berigende. 

Skrevet af: Aase Marie Ottesen, ph.d., forsker ved Aalborg Universitet 

Læs mere om kvalitativ livshistorie:  

Ridder, H. M. O., Ottesen, Aa. M., & Wigram, T. (2006). Pilotprojekt: Musikterapi som personcentreret terapiform med frontotemporalt demensramte. Aalborg: Videnscenter for Demens, Region Nordjylland.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *