De svageste skal være de stærkeste

Tekst: Kristian Buus og Tine Munch-Hansen, foto: Kristian Buus

Plejehjemmet Hørgården i det nordlige Aarhus registrerede de første tilfælde af smitte på et plejehjem i Danmark. Mens historien kørte i medierne, kunne beboerne følge med fra deres værelser, hvor de under de værste epidemi-måneder også spiste alle deres måltider. Deres eneste kontakt med omverdenen var gennem personalet, foruden telefonsamtaler mv. med deres pårørende. Statsminister Mette Frederiksen bad i en tale ”de svageste om at være de stærkeste”, men hvordan har det været at bo på plejehjem under corona? Det har vi talt med fire af Hørgårdens beboere om.


Gudrun Olesen, 93

Gudrun Olesen sidder på sin terrasse udenfor sit værelse. I dag er det 75 årsdagen for Danmarks befrielse. Gudrun husker ikke, at krigen havde stor indflydelse på dagligdagen,
sådan som corona har haft. Hendes små oldebørn har haft svært ved at forstå, hvorfor de ikke må komme ind. Det har været nogle lange og stille dage med meget tv. Hun håber, der kommer en løsning, men hun er sikker på, at plejehjemsbeboerne er de sidste, der bliver lukket ud. “Men sådan er det jo”, som hun siger.


Susie Bruun, 79

Susie Bruun sidder i rullestol og plejede at køre i Føtex, til frisør og besøge sin søn. Efter corona
brød ud, har hun ikke været på tur i flere måneder. Hun har læst krimier og set tv, men det
har været stille, “når der ikke er nogen at dele tankerne med”. Indtil for nylig er alt foregået på værelset, og de ansatte var de eneste, hun så. Nu ser hun familien, udenfor og på afstand. Hendes lille oldebarn har svært ved at forstå, at hun ikke må komme indenfor; “Hun ved jo, hvor
slikket er gemt.” Susie mener, statsministeren scorede nogle billige point, da hun bad “de
svageste om at være de stærkeste”. Hun regner med, at det hele går hurtigt over.


Holger Strandgaard, 87

Holger Strandgaard bor på første sal, men sidder på terrassen. Han er glad for
stedet og føler sig tryg, men som han siger: “ Vi er jo lukket inde, så vi ikke kan komme i kontakt med nogen, haven
her er så langt, vi kommer. Tiden går jo sådan set af sig selv.”


Marie Hansen, 100 år

Marie Hansen havde en lettere hoste, da Hørgården blev ramt af corona. Personalet, som passer Marie, var iklædt
værnemidler. Marie følger ikke med i nyhederne og havde svært ved at forstå
nødvendigheden af de nye tiltag på plejehjemmet. Kendte ansigter var nu fremmede, gemt bag visirer og ansigtsmasker. Interviewet skulle foregå med visir, men Marie var ikke var glad for det
unødige stads. Hun ved ikke så meget om corona. Hun husker ikke så godt.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *