Rank dem og rejs dem - få motion i hverdagen

”Vi kalder nu på alle de modløse, de trætte og sløve. Og de hvis legemlige sundhed har svigtet. Og så vil vi begynde på dette opbygningsarbejde. Rank Dem og rejs Dem! ”.

Sådan gjaldede Kaptajn Jespersen sine ordrer ud gennem radioen i sidste århundrede. En pædagogik, de fl este nok ville vende sig mod i dag. Men hvis motion nu er så godt, som de siger det er, hvorfor er det så så svært at få det gjort ( for mange af os) ? Vital har bedt sundhedskonsulent fra Aarhus Kommune Jes Bak Sørensen hjælpe os med at opklare, hvordan det hænger sammen.

 

Hvis motion er så godt for krop og sjæl, hvorfor dyrker vi det så ikke meget mere?

”De allerfleste ved godt, at der er en lang række helbredsmæssige fordele ved at dyrke motion. Det har forskningen gennem de sidste mange år entydigt vist, og det er vi blevet tudet ørene fulde med alle vegne i mange år. Men basalt set er vores hjerne stadig kodet til at overleve ved at spare på energien og spise, når der er mad. For vi ved jo ikke, hvornår der kommer noget igen. Så for den primitive del af vores hjerne er der ikke den store forskel på ubehaget ved at stikke af fra en tiger, eller gå en stor omvej for at komme hen til motionscenteret,” siger sundhedskonsulent Jes Bak Sørensen, som har forsket – og underviser i motion og motions betydning for helbredet. Han kalder det et paradoks, som i sidste ende kan være med til at tage livet af det moderne menneske: ”Selvom vores biologi stadig ligner stenaldermandens, så har vi jo al den moderne komfort vi kan ønske os. Vi har masser af mad og let adgang til føde. Så den biologiske prægning af, at vi skal spare på energien, er faktisk den, der kan ende med at tage livet af os, fordi vi spiser for meget og rører os for lidt,” siger han.

 

Hvad skal man så gøre, for at ”snyde” hjernen?

Man skal vælge, at dyrke den form for motion, der gør én glad. For hvis man skal gå en stor omvej, eller hvis det ikke passer ind i ens hverdag, så skal man altså henover nogen ret skrappe barrierer i hjernebarken. Derfor er det en god idé, at koble det til noget, som ikke stikker af fra ens øvrige gøremål. Altså at finde noget, som passer ind i hverdagen.

 

Er der nogen former for motion, der er bedre end andre?

Nej. Det vi ved fra forskningen er, at en aktiv livsstil i fritiden er med til at forlænge livet (statistisk set). Og her er kroppen på ingen måde kræsen. Det er lisså godt at grave haven og gå ned at købe ind, som det er at gøre noget andet. Fysisk aktivitet er fysisk aktivitet – og kroppen skelner ikke, ” siger Jes Bak Sørensen.

 

Hvad er så dit bedste råd?

Jeg synes, at vi skal lade være med at tage modet fra folk. Du skal gøre det samme som i går, bare lidt mere eller lidt længere. Du skal fokusere på, hvordan du gør motion til noget, der bare er en del af dagen. Fx er det bedre, at du tager bussen end bilen, for så skal du gå hen til et stoppested, og det er bedre at cykle end at tage bussen, i det omfang det er en mulighed. Små skridt, små forandringer. Men gør det til en del af en større sammenhæng, så du ikke skal starte forfra hver gang.

 


Hvad kan du gøre for dig selv?

  • Regelmæssig motion er godt for følelseslivet. Det reducerer tendenser til angst, nervøsitet og depression. Og det gør immunsystemet mere ”effektivt”.
  • Motion virker mod depression. Et moderat motionsprogram er beviseligt en effektiv, robust behandling for patienter med en alvorlig depression.
  • Motion lægger år til dit liv. En dansk undersøgelse viser, at mennesker, også dem som først i en sen alder begynder at bevæge sig, kan lægge flere år til deres liv. Med motion menes fx at gå en tur på en halv time dagligt. Evt. kan man dele turen op i 2 gange 15 minutter. Dog skal man gå i et rimelig rask tempo.
  • Motion nedsætter risikoen for kræft. Forskere fra Rigshospitalet har gennemgået materiale og set på motionens virkning på 27 diagnoser. Konklusionen er, at fysisk aktivitet blandt andet kan forebygge sukkersyge, slidgigt, forhøjet blodtryk og kræft.
  • Motion er den bedste medicin. Især ældre ville kunne få en bedre hverdag uden hjælp og piller, hvis motion oftere blev brugt som behandling.

Fysisk aktivitet for ældre..

  • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.
  • Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel – og knoglestyrken.
  • Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen.
  • Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.